Article
4 comments

Labels til den søde syltetid

Det er bærtid, og selv om det er tørt og har været det i lang tid, så bugner bærbuskene. Vi spiser, alt hvad vi kan med det samme, og noget bliver frosset ned. Men jeg sylter også, og især marmeladekogeriet er der gang i.

Den seneste kogning har indeholdt stikkelsbær. Min mangeårige lille usle stikkelsbærbusk har endelig taget sig sammen og leveret 2,5 kg bær. Om det er heden eller alderen, der har sat fut i den, ved jeg ikke, men skønt er det.

Opskrift:
2,5 kg stikkelsbær
1,5 kg sukker ( lidt mere hvis den skal være rigtig sød)
1 stang vanilje (den kan godt klare en mere, men vaniljestænger er blevet hundedyre)

Kog bærene helt ud med lidt vand, ca. 1 dl. Rør derefter sukkeret og vaniljestangen i og lad det koge ca. 15 minutter mere. Hæld det på skoldede glas, der er skyldet med spiritus(det forhindrer mug).

Til sidst skal glasset have en etiket eller label. Det er vigtig af to væsentlige grunde. Den ene er, at efter et par måneder er det godt at vide, hvad der er i glasset. Man kan ikke huske det, ligesom det man putter i fryseren uden at skrive på, hvad det er.
Den anden er det æstetiske aspekt. Man bliver glad og stolt af sin marmeladeproduktion, hvis indpakningen er ligeså god som indholdet. Til stikkelbærmarmeladen har jeg brugt de gratis mærker fra Jam labellizer. De er rigtig fine, og du kan skrive din egen tekst og variere størrelser og farve.

På de ovenstående glas har jeg suppleret med mønstret papir på glas og låg. Det startede egentlig med, at de havde nogle gamle etiketrester og klister, som jeg ikke kunne få væk. Derfor skjulte jeg det med papir, og det pyntede og passede til de sekskantede etiketter.

Du kan også finde etiketter hos Dansukkers Etikmaskinen. Dem har jeg ofte brugt, når det skulle gå lidt hurtigt.
Du kan også bruge gamle billeder af frugter. Det kan du se i et tidlige indlæg her på bloggen eller mønstret papir, som i dette indlæg.

Jeg har foræret de fleste glas med stikkelsbærmarmelade væk allerede. De blev så pæne, og familie og venner er glade modtagere.
Næste kogning og etiketkreering bliver med solbær. Jeg glæder mig allerede.

 

Article
0 comment

En grøn ellekoglekrans

De små ellekogler er stadig grønne og så fine til at bruge i en efterårskrans.

Jeg har brugt hegnstråd, som er kraftig ståltråd, til selve kransen. Jeg kunne også have brugt en halmkrans, og så bliver kransen noget tykkere og fastere i formen, hvis den skal op at hænge. Hegnstråden er omviklet med grøn floratape, så koglere ikke glider, når man binder. Koglegrenene er bundet fast med vindeltråd i små buketter.

Kransen ligger nu udenfor med et glas med lys i. Det er et gammelt sylteglas, hvor jeg har sat montbretiagrene fast med elastikker. Egentlig bare for at afprøve Claus Andersen idé. Det er supernemt, og hvis jeg ikke havde skrevet, at det var elastikker, havde du sikkert ikke tænkt over det. Elastikkerne kan også skiftes ud med snor, og det vil jeg nok gøre, hvis det skal være til bordpynt. Men idéen med grene om glas er meget dekorativ.

Ellekoglerne vil tørre ind efterhånden og blive brune, og så bliver den fin til jul. Lige nu er den dejlig efterårsgrøn.