Article
2 comments

Velkommen november

November kan være en lidt sej måned at komme igennem. Det er blevet mørkt. Efter vi gik over til vintertid i søndags, er det mørkt når jeg tager afsted om morgenen, og mørkt når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Der er buldrende mørkt ude i haven, så fra nu af er det med have blevet en weekendfornøjelse. Det var egentlig en meget brat overgang denne gang, fordi vejret har været så mildt det meste af oktober. Jeg kunne godt lige tage en time eller halvanden efter arbejde med at pille ved et eller andet ude i haven lige indtil for en uges tid siden. Det er definitivt slut nu.

Det er til gengæld blevet lanternes og de levende lys tid. Det er blevet rigtig indehygge tid, og det er nu heller ikke så værst. Og så er der julen. Den kommer ikke frem i stuerne hos mig før december, kun lidt i hvert fald. Men julemarkederne, kranseworkshops, julebazarer og visning af juleborde det begynder nu. Julekalenderne skal være færdige til demecember. Det er også helt i orden at kreere julepynt i november. Jeg har mit eget hobbyværelse, og der kan jeg pynte løs med alt mit nyproduceret pynt, og det gør jeg fra nu af. Det fortrænger mørket næsten helt.

Jeg bliver ikke stresset af jul, tværtimod jeg nyder den fuldt ud både i november og december, og så går jeg ikke kold d. 20. december og piller al pynten ned ligesom min lokale brugs. Men jeg sætter heller ikke det hele frem fra midt oktober. Jeg starter stille og roligt i starten af november med at besøge julemarkeder og juleworkshops. Min jul varer til kort før nytår, og nogle gange enda til helligtrekonger.

Grankugle i tagrenden foran huset 2017. Klik på billedet for mere info

I forrige indlæg listede jeg mine udvalgte julemarkeder op. Der er føjet et par stykker til i dag, som jeg havde glemt, og her er et par andre juleevents, som jeg gerne vil besøge:

Article
3 comments

Novemberlys

Jeg nåede det i dag, altså at nå hjem mens der stadig var dagslys. Det var også kun lige, så lygterne blev tændt med det samme, men med nok lys til at tage billeder.
lysDet med dagslys er lidt af en luksusting, som ellers er henlagt til weekender for tiden, så lygter og lanterne må kompensere med hyggelys i stedet. Det er jo heller ikke værst.
græskar på bænken
Der er ikke helt julet hos mig endnu. Græskarerne er stadig fremme. De orange er dog rykket længere ned i haven.
Lygter på bænken
Mos og hyacinter er på vej ind og lige om lidt kommer der gran.

Det er weekend nu, og jeg har planer om kranse. Både den til døren og den med de fire lys. De skal kreeres i dagslys i morgen 🙂

Article
5 comments

En bid af paradis i november

Mit 2 år gamle paradisæbletræ kan nu levere æbler i stor stil. Det var vildt flot, da de hang på træet. Men det satte mandagens stormvejr en brat stopper for.
Kurv med paradisæbler
Onsdag morgen lå de alle sammen på jorden. I ugens løb har jeg ikke haft tid til at gå i haven, imens der var dagslys, så oprydningen efter stormen blev først her i formiddags. Paradisæblerne blev samlet i en kurv, og kan nu pynte ved bryggersdøren.
Paradisæbler
De er meget smukke og dekorative, men der er ikke meget paradis over dem, når man sætter tænderne i dem. Disse her er hverken bitre eller sure, men meget melede, og kedelige rent smagmæssigt. Nogle sylter paradisæbler eller bruger dem til gelé. Jeg ved ikke om denne sort egner sig til det. Jeg har ikke tænkt mig at prøve i år for tiden er ikke til det. Til gengæld er de meget smukke at have liggende i en kurv sådan en våd og kedelig novemberdag.

Article
0 comment

Vinterhi og ventetid

Der er lidt stille på bloggen eller lidt langt imellem mine indlæg i øjeblikket. Det er nok, fordi det er sådan en lidt midt imellem periode. November med regn, blæst og nøgne træer. Haven er henlagt i mørke hele arbejdsugen, og i denne weekend nåede jeg aldrig derud. Der er ellers et par ting, som jeg skal nå inden frosten for alvor går i jorden. Flytte planter og lægge de sidste forårsløg skal jeg nå, og ellers er der masser af mulige projekter derude, men de kræver dagslys. Havestuen er gået i vinterhi, som opbevaringssted for frostfølsomme planter, der helst skal overvintre. Indenfor er det heldigvis helt i orden nu, at tænde stearinlys alle vegne.  Det er endnu lidt for tidligt at julepynte, og der er sikkert andre, der har det ligesom mig. Man er næsten nød til at sidde på hænderne for ikke at hente julekassen frem. Et par enkelte glaskugler ville da live gevaldigt op imellem bloklysene. Men nej, ikke før 1. søndag i advent!

Krydderurter og pelargonier i vinterhi i havestuen