Article
1 comment

Appelsinstjerner, bare til pynt

Jeg er en stor nyder af appelsiner og clementiner igennem vinteren, og de er naturligvis økologiske. Konventionelt dyrkede citrusfrugter kan være fyldt med sprøjtegifte, så hvis du håndterer dem, så husk at vaske fingrene godt bagefter. Det er nemlig det med at håndtere dem, som det her indlæg drejer sig om.

Udstiksforme til kager, kan også bruges til at udstikke stjerner af appelsin- eller clementinskrælder.

Man kan også bruge forskellige størrelser og få stjerner med tynde kanter. De kan bruges med det samme som pynt på julebordet. Det er meget dekorativt og ser friskt og smukt ud.

Når de begynder at tørre ind efter et par timer, vil de krølle sammen. Men hvis man vil have glæde af dem i længere tid, kan de lægges i pres som her imellem nogle træskærebræt. Træet suger lidt af fugten fra skrælden, imens formen bevares, når de er under pres. De første jeg producerede, lagde jeg på et skærebræt og satte et glas oven på. Det virker fint, men hvis man vil lave flere, bliver det til mange glas.

De her har ligget to dage i press, og her 14 dage senere er de stadig rigtig fine.

Article
0 comment

Adventskransen

Jeg plejer at vise årets adventskrans og kalenderlys her på bloggen, og det må være på høje tid, at de kommer frem i lyset. I første omgang bliver det adventskransen. Sidste år ved jeg ikke lige, hvad der skete, men den endte med at blive næsten minimalistisk og temmelig atypisk for mig. Det er gået over, så i år er det en tradionel bundet halmkrans med gran. Grøn og frodig og med hvide lys. Her kan du se processen.

Nobilisgran og blød ene bliver klippet i små stykker og bundet på i små bundter. Det tager sin tid, men er et hyggeligt arbejde, og så får man sin helt egen personlige krans.

Den er pyntet med ellekogler, husløg og hortensiablomster.

I sidste weekend kom den med i sommerhuset. Man tager bare lysene af, og så er den meget transportabel. Lysene er helt almindelige lys af ren stearin, som jeg har sat et stykke tykt ståltråd i bundet af. Man skal varme ståtråden et øjeblik over ild, så er den nem at stikke i lyset.

I dag er det 3. søndag i advent, og det 3. lys skal tændes i eftermiddag i skumringstimen. Vi nyder et glas godt gløgg til. Da vi var på i Huset i Busene i sidste weekend, tog vi til Noorbohandelen på Nyord og købte gløgg. De er blevet Danmarksmestre i gløggdisciplinen, så det er god gløgg.

Ha’ en god adventsøndag, og her kan du se flere adventskranse.

Article
4 comments

Til julepremiere i Paradehuset

I weekenden var vi i sommerhuset, og midt mellem Møn og Ugerløse ligger Haslev. Det er herligt, for her er der flere gode steder som Munkshus.com, Isabella Smith og Gisselfeld. Denne gang tog vi indenom Paradehuset på Gisselfeld til premiereweekend på julen. Der er en helst speciel stemning og stil her, og der er altid noget nyt og anderledes.

paradehuset

De fine træer udenfor huset kunne henlede tankerne på noget enkelt og nordisk.

Paradehuset kogletræ

Men der tager man gruelig fejl, og man skal da også kun lige indenfor dørene, så åbner der sig en verden fyldt med klassisk orangeristemning, planter til overvintring, eksotiske frøstande, fine sager og små caféborde, hvor de nu kan klemmes ind imellem alle planterne. Det er vildt hyggeligt, og man føler sig meget velkommen.

Paradehuset frøstande og granatæler

Paradehuset metalstjerne og ciderglas

Denne dag biver der også serveret varm cider i små fine glas til alle, der kommer indenfor (derfor de tomme glas i højre hånd)

Paradehuset forkobrede kugler og lærkekranse

Paradehuset hængende metalpynt Paradehuset kunstige fugle

Julepynten er fortrinsvis i metal, forkobrede ting og naturmaterialer. Lidt anderledes end de trendige, og det gør absolut ikke noget.

Paradehuset koglekurv og grønne krukker

En fin koglekurv til julerierne og et par skønne grønne vaser.

Paradehuset vatnisser

Her kan man også få vatnisser.

Paradehuset kaffe te og rabarberkage

Vi tog en kop kaffe, te og rabarbersnitter i den hyggelige Nattergalen “Te-Salon”, og teen var en af de gode sorte økologiske af mærket Clipper. Jeg nævner det, fordi der kan være lidt langt imellem steder, hvor der bliver serveret god sort te uden frugt eller andre aromatiske tilsætninger. Rabarsnitterne og kaffen var også helt i top, og der blev budt på påtår.

Paradehuse tadventsstage kanin og adventskrans

Lidt væk fra orangeriet ligger tårnhuset. Her er der materialer til udendørs pynten. Adventskransen med det rustne look er bare så fin.

Paradehuset skab med kogledekoration

Indenfor er der fyldt med pynt og finurligheder. Kogledekorationen på toppen af skabet giver en fin julestemning.

Paradehuset vandkandegalleri og jernkrukker

På vej tilbage til p-pladsen passerer man vandkandegalleriet og krukkesamlingen, der er sat på vinteropbevaring på stilfuld vis.

Vi tog lidt spiselige lækkerier i form af lakridskonfekt og honningkagesnitter med hjem sammen med den gode stemning og hovedet fyldt af idéer til stilfuld julepyntning. Der er åbent i Paradehuset i forbindelse med Gisseld juletorv i de næste to weekender, og i de første to weekender i december. Se mere på deres hjemmeside.

Article
2 comments

Diamanter og lammeørekugler på Fabelwerket

Det er blevet til en større produktion af diamanter af bogsider de sidste 3 uger. Det er sjovt og hyggeligt at folde bøger og bogsider. Jeg tror ikke, at der er to diamanter, der er ens, selv om der er mange. De har forskellige størrelser, bånd, ophæng, vedhæng eller har fået et drys glimmer.

diamant med vedhæng

I weekenden kom de til Fabelwerket sammen med mine lammeørekugler og gavemærker. Alt sammen fine ting til julen.

lammeoerekugler gavemaerker

Du har sikkert ikke hørt om Fabelwerket før. Men den er absolut et besøg værd. Det er en nystartet butik på Vesterbrogade på Frederiksberg med kunsthåndværk, brugskunst, tøj og eget værksted med tylskrud. Alt sammen med kant og eventyr som navnet siger.

fabelwerket-smykker

Her er de skønneste nyttige og unyttige sager, som man forelsker sig i. Smykker, kjoler, sko, køkkengrej og du finder helt sikkert værtinde- eller venindegaven her.

fabelwerket

Billedet her er fra deres instagramside, og her kan man se et herligt udvalg af nogle af de nyttige sager. Sådan et skohorn ville da passe fint ind i entreen hos mig. Prinsesseindkøbsnettet og det franske køkkengrej må også godt ligge under juletræet til mig i år.

diamanter-i-luften

Diamanterne kan man nu finde imellem alle de andre skønne og finurlige ting, som kan købes i Fabelwerket.

God fornøjelse hvis du kommer forbi, her er højt til loftet og plads til drømme.

Article
6 comments

Diamanter til jul

Ved det godt. Det er lidt tidligt at begynde at klippe julepynt, men jeg kan ikke lade være.

bogsidediamant

Det er også mere foldning end klipning.

bogsidediamanterne

De er heller ikke helt så julede endnu. De skal styles med noget glimmer og perler, tror jeg.

bogsidediamanter

Det er upcykling af kasserede bøger igen i år.

bogsidediamant-paa-noegle

Hvis det også kribler i dine fingre, så se en foldevejledning til den første og til den aflange.

Article
0 comment

Juleferie

Bogjuletræ

Det er en herlig fornemmelse at vågne op til en lang skøn juleferie, og der endnu er god tid til alt det, der lige skal ordnes, inden det for alvor går løs. Mit indre ur har også sørget for, at jeg har tid nok. Der er mit i arbejdsugen, og inden jeg forhåbentlig snart får korrigeret uret og kan sove til lidt længere end til kl. 5.30, så får I lige et par billeder af jul på arbejdspladsen. Det her er et af mine mange bogjuletræer. Det har stået på biblioteket, hvor jeg arbejder, hele december sammen med flere af samme slags.

Hjerter

Her er lidt mere bog-pynt hen over skrivebordene. Jeg må indrømme, at julen har trange kår på arbejdspladserne i disse år. I hvert fald hvad angår julepynten. Jeg tror ikke, at det specielt er på min, men det er bare sådan. Det med juledekorationer og julestjerner på alle vandrette flader er et overstået kapitel. Ligesådan med de levende lys og lyskæder, hvor det er muligt. Det er bare ikke sådan trenden er. Minimalismen og frygten for at det smagløse tager overhånd, får mange til helt at droppe julepynteriet på kontorer.

IMG_4906

Det kan gøres enkelt, så det bliver hyggeligt, uden at det bliver for meget. Det kan også gøres billigt af genbrugsmaterialer og med en beskeden arbejdsindsats. Det har været temaet i år. Det ses ikke så tydeligt på billedet, men grenen har fået limspray og guldglimmer. Den står i en klump ler, der er pakket ind i guldfarvet glanspapir. Det er nemt at producere en lille skov, og det havde jeg tænkt mig skulle være en del af pynten på et af årets juleborde i privaten. Måske med lidt ekstra guldglimmer.

Billederne er fra biblioteket på SOSU C i Brøndy, hvor julestemningen har været helt fin. Nu er det juleferie, og julestemningen i privaten fejler absolut heller ikke noget.