Article
4 comments

Kvan og lidt gult

I år har jeg fået almindelig kvan, Angelica archangelica, i haven. Jeg har før haft en rød kvan, og den var vildt smuk det år, og så var det slut, for sådan er det med kvan. Det første år kommer den op med blade, og næste år går den i stok og blomstrer ligesom så mange andre to-årige. Den er nemlig kun to-årig, men man kan være heldig med, at den sår sig selv. Det har den med røde blomster ikke gjort.

Den jeg har i år er med grønne blomsterstande, og den også meget smuk. Jeg ved ikke, hvornår jeg har plantet eller sået den. Jeg tror nok, at jeg har købt en plante for nogle år siden og sat på den plads, men det var ikke sidste år, så den er ikke helt to-årig. Det er nu ret sikkert, at den dør efter blomstring.

Jeg håber, at den er mere villig til at så sig selv end den røde, for den giver noget højde i haven, og det er dejligt. Hvis den skulle komme i rigelige mængder, så må jeg være hårdhændet og luge dem væk. Det er ikke min stærke side, det med at tage livet af selvsående stauder og urter, men jeg arbejder på det, og gør fremskridt. Geraniemængden er virkelig svundet ind i år.

Kongelysene, verbascum, er også en selvsåer, der giver højde i haven. Jeg har haft den i en del år efterhånden, og den er ikke noget problem i min have. Det er sjældent, at jeg luger nogle væk, men de kommer lidt hist og her. Den er gul, men jeg tror egentlig, at den startede i en hvid udgave, og så er den stille og roligt blevet helt gul med årene. Den er fra den periode, hvor jeg ikke var helt så vild med gul. Nu holder jeg meget af gul, heldigvis.

En anden smuk gul er løvehale, Phlomis russeliana. Sidste år var blomstringen lidt sparsom, men i år den rigtig flot. Den breder sig ved udløbere, og det er i moderat form.

Det er denne knaldgule blomst til gengæld ikke. Den kom ind i haven i en sommerblomstblanding, og den er en flittig selvsåer og huserer i køkkenhaven. Sidste år plantede jeg en række af de selvsåede i skærehaven, for de er så fine i buketter, og så er sådan en række med gule blomster altså vildt flotte. Det er så meningen, at jeg skal luge alle dem væk, som ikke står i rækken. Det er også nødvendigt, hvis den forsat skal være i haven.

Article
2 comments

Et par nye forårsgule skønheder

Nu begynder det snart at trække sammen til påske, og gul hører påsken til. Men gul er ikke bare gul, og en påskelilje er ikke bare en påskelilje. Der er mange varianter af både det ene og det andet, og heldigvis for det. I dag fandt jeg en narcis, som man ikke ser så tit.

Narcis rip van wrinkle

Det var hos blomsterhandleren Liatris i Vordingborg, som er et besøg værd, hvis man er på de kanter. Der er mange fristelser og min hjembragte skønhed hedder narcis, Rip van wrinkle. Den får nu lov til at gøre sig til i en krukke, så længe den blomstrer. Jeg håber, at den kan lide forholdene i min have, så den vil dele sig, når den bliver plantet ud efter blomstringen.

Primula

Her er et indkøb fra messen i Malmø forleden. En primula er heller ikke bare en primula. Jeg har nok lidt svært ved de der storblomstrede knaldgule, så denne gule og brune synes jeg er rigtig fin.

Hvis du er til påskepynt, så varmer Birgitte (The little black house) og jeg op til påske og pinner løs

Følg os på pinterest

 

 

 

 

 

Article
5 comments

Det er jo derfor, man har dem i haven

Jeg føler mig rig, når jeg i januar kan gå i haven og hente blomster til vaserne. De skal lige have en uges tid i varmen, før de springer ud, men så har man også masser af gule blomster.
Forsythia
Det er jo derfor, at man har forsytia i haven. I hvert fald mig. Jeg er gennem årene kommet til at holde af gult i haven. Men den meget gule forsythia er hård for øjnene i forårshaven. Der er jeg mest til de sart gule nuancer, så forsythiaen er ikke en elsket busk på det tidspunkt. Senere på sæsonen går det helt fint med den gule farve, og i efteråret er den helt uundværlig.
Lige nu blive jeg varm og glad i låget, når jeg kommer ind ad min hoveddør, for på kommoden i entréen står der en vase fuld af grene med de guleste udsprungne forsythiablomster.

Article
15 comments

Hjerter i luften

De hvide løjtnantshjerter, Dicentra spectabilis Alba, er endelig begyndt at blomstre hos mig.  Det er lidt sent, men det er fordi de står i et bed med halvskygge til skygge. Det gør dem nu  ikke mindre smukke, og de lyser næsten helt op i bedet.

Tulipanen Spring Green står også i halvskyggebedet.

Der ser næsten om som om, der også er amoriner i luften her 😉

Smuk er den med sine grønne striber, og så har den en fin gul farve, som stille og roligt finder mere plads i min have.

Article
10 comments

Det gullige lige nu

Jeg hører til de gul-forskrækkede haveejere. Måske skal jeg snart til at sige eks-gul-forskrækket, for jeg er faktisk begyndt at kunne lide de gule farver i haven. Jeg er i hvert fald begyndt at fokusere mere på dem. Nok ikke de helt netto-gule, men de mere svagt/bleg-gule og grøn-gule farver. Nogen af dem har nok altid været der, men jeg har bare ignoreret dem, eller også har de været henvist til køkkenhaven. Nu rykker de længere frem i haven, og der er også et par nyindkøb imellem. Her er nogle af dem, som lyser op lige nu.

Klik på billederne for at få dem i stort format.

Article
7 comments

Forsythia, farver og fobier

Jeg hentede forsythiagrene ind  fra haven for 6 dage siden, og nu er de sprunget ud. Det er et smukt syn, som man bliver i rigtig godt humør af. Jeg er vild med dem i vaser indendørs, og jeg kommer til at hente mange flere ind i løbet af de næste par måneder. I flere år stjal jeg mig til at klippe grene fra naboens Forsythia, indtil jeg selv købte en busk. Jeg nyder at gå i haven om foråret og følge knoppernes udvikling.

Men når de så springer ud i slutningen af april, overvejer jeg hvert år, om jeg ikke skulle flytte busken ned i den fjerne ende af haven eller om bag skuret. I hvert fald et eller andet sted, hvor jeg ikke kan se den, så snart jeg går ud i haven. Den er jo skriggul!

Jeg synes den stikker helt ud i forhold til de andre hvide, blå og lyserøde blomster, som er fremme på det tidspunkt. Jeg har det også svært med meget gule påskeliljer, og når jeg tænker efter, tror jeg heller ikke, at jeg har orange/gule krokus. De er i hvide og lilla nuancer. Erantis er så undtagelsen. Den er så sandelig gul gul. Men den er velkommen, måske fordi den er så tidlig på den. Af uvisse årsager har jeg meget få erantis, eller også er det måske af underbevidste årsager.

Det er underligt med ens opfattelse af farver, men både årstiden og trenden spiller også en rolle. Den svagt gule farve, synes jeg passer fint ind i haven om foråret og først på sommeren. De stærkt gule og orange farver får først rigtig plads i min have i sensommeren og efteråret. I køkkenhaven og skærehaven er de også Ok tidligere. Der har jeg masser af morgenfruer og appelsintages.

Jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste haveejer, som lider af gulforskrækkelse. Jeg er sikkert heller ikke den eneste, som arbejder på at få mere gult ind i haven. Det må være et af mine mål i år, for hvor skal jeg ellers sætte mine gule solhatte, som jeg købte som frø i sommers?

Rudbeckia Goldsturm. Billedet og frøene er fra frøfirmaet Unwins