Article
4 comments

Frostbeskyttelse af dahliaspirer

Jeg har ikke noget godt sted at opbevare dahliaknolde om vinteren, så jeg køber nye knolde hvert forår og forspirer dem i havestuen. De bliver så plantet ud i jorden, når faren for frost er ovre. Om efteråret, når frosten har taget toppene, lader jeg knoldene blive i jorden. En del går til i løbet af vinteren, men hvis jeg er heldig, begynder nogle af knoldene at spire igen næste forår.

I år er jeg heldig. Lige nu er der spirer på tre af sidste års knolde. Der skal passes på dem, indtil de er godt i gang. I et par år var det dræbersneglenes æderi, jeg skulle beskytte dem mod. Dahlia hører til en af sneglenes favoritspiser, især de lækre spæde spirer. Sidste år var der ikke ret mange snegle i den tørre sommer, og de kan tælles på en hånd, dem der har vist sig her i haven i år.
I år er det nattefrosten, der er den store stygge ulv. Den hærger lystigt næsten hver nat, og den ser også ud til at komme forbi de næste nætter. Dahlia og frost duer ikke sammen, så i øjeblikket sætter jeg glasklokker over de spæde spirer hver aften. De skal af igen om morgenen, for ellers vokser de sig alt for hurtigt ranglede.

Det er de dahliaknolde, som er tæt på huset, der spirer igen, og så en længere nede i haven ved en mur. Dem ved huset ved jeg præcis, hvilke er for dem har jeg haft i en del år. De kommer trofast igen.

Der ene er helt sikkert Dahlia Burlesca. Den anden er den ældste, og jeg fik aldrig gemt navnet på den, da jeg lagde knolden. Men en læser har tidligere foreslået, at det kunne være Dahlia Nuit d’Ete.

Årets forspirede knolde rykker ind og ud af havestuen hver morgen og aften sammen med alle de andre forspirede frøkenhatte, prydtobak og rævehaler. De er vokset sig ret store, så de skal ud hver dag. De skal også hærdes af, så det er godt nok. De kan bare ikke klare frosten, så det er ind igen hver aften.

Nu varer det forhåbentlig ikke så længe, før nattefrostfaren er ovre, og de kan plantes ud.

Article
1 comment

Lathyrus kuller og Luktärts Festival

Jeg har mange yndlingsblomster, men når jeg bliver bedt om at vælge en, bliver det ofte ærteblomster, Lathyrus odoratus, og det skal være de etårige, dem der dufter. Staudelathyrusen ser pæn ud, men den dufter ikke, og så er det lidt lige meget. De etårige skal helst forspires, og jeg plejer at vente med at gøre det til hen i april, fordi de først skal plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj. Det har jeg nu lært er noget værre vrøvl. De kan sås i februar, plantes ud i marts, og de tåler nattefrost!

I år har jeg derfor allerede sået lathyrus indenfor her i starten af marts, og de skal snart ud i havestuen i mere temperede grader. Jeg regner med at plante dem ud i haven og i krukker til april, når de er blevet noget større. Jeg har sået 12 forskellige, og her en god uges tid senere er de fleste spiret. Mange af frøene har jeg købt i sommers, da jeg var til Luktärts Festival i Rugerup i Skåne.

Det er Cecilia Wingård, som hvert år i juli måned holder festivallen i sin have. Det er et skønt sted ved en landevej langt ude på landet i Skåne. Haven er ikke nogen fintrimmet prydhave med de perfekte plantestativer og smukke krukker. Til gengæld dufter den helt vildt dejligt af alle de mange ærteblomster eller luktärt, som de kaldes på svensk. Der hersker også en behagelig afslappet stemning, og det er på en meget berigende og charmerende måde.

Den mørke lathyrus hedder Almost black, og er en af dem, som nu spirer i mit minidrivhus.

Det gør Cupani også, og den skulle være en af de ældste sorter, som det ses af skiltet. Der er skilte med navn og årstal ved hver plante.

Der er rundvisninger flere gange om dagen, hvor Cecilia øser ud af sin store viden og erfaring med dyrkning af lathyrus. Hun fortæller også en masse om blomstens historie, og krydrer det lidt med anekdoter. Man får en masse viden, og det er absolut ikke kedeligt.

Cecilia er en god fortæller. På havemessen i Malmø her i weekenden holdt Cecilia også et oplæg, som jeg havde fornøjelsen af at høre. Her fik jeg genopfrisket sommerens dyrkningstips, samtidig med at hun fortalte, at det var ikke alt, hvad hun sagde, man skulle tro på. Hun pyntede lidt på historierne i løbet af dagen og sommeren, så hun ikke selv synes, det blev for kedeligt at høre på og fortælle.

Men dyrkningstips og erfaringer kan man godt stole på, selv om de er noget anderledes end, hvad jeg tidligere har troet. Man kan altså godt så tidligt og plante ud allerede i marts, for de tåler frostgrader ned til minus 4-5 grader. Man kan også sagtens så mange frø i en potte og så skille dem ad senere. Det tåler de fint, og der er ingen grund til at købe dyre aflange såbokse. Man behøves heller ikke toppe dem, de forgrener sig fint helt af sig selv. Når de er kommet godt i vækst, skal de løbende have gødning og vandes godt. Hønsegødning i pilleform er fint, og så skal man plukke løs af blomsterne. Cecilia plukker planterne rene for blomster hver aften, og næste dag er der lige så mange. Det skal man blive ved med, så varer blomstringen hele sommeren og sensommeren.

Den skønne sag ovenover hedder April in Paris, og den har jeg også i min spirekasse, ligesom Cupid white nedenfor.

Alle frøene kan købes på stedet eller i hendes webbutik. Man skal købe nye frø, hvis man vil være sikker på at få en bestemt sort. De krydser sig nemlig i vores haver, så de frø vi selv tager, kan man ikke være sikker på kommer til at ligne moderplanten. Til gengæld kan man gemme de indkøbte frø i fryseren, hvis man ikke får brugt hele posen. Der kan de holde sig i mange år. Cecilia køber hvert år nye frø til butikken fra et sted i Italien, hvor de dyrkes seperat i drivhuse. Hun tager ingen chancer.

Det er ikke for sent at så lathyrus, som tidligere nævnt plejer jeg at gøre det i april, og det går også fint. Men vil man have en tidligere blomstring, kan man med fordel så nu. Jeg plejer at bøvle med at flytte de ranglede planter ind og ud af havestuen i løbet af maj p.g.a. nattefrosten. Det gider jeg ikke i år. De bliver plantet ud i april uden bekymringer.

Jeg kan varmt anbefale en tur til årets Luktärts Festival d. 8. – 30. juli, hvis man er på de kanter. Det er en duftende og berigende oplevelse.

Article
2 comments

Nu spirer det!

Forspiringer

For en uge siden så der sådan ud i forspiringskassen i bryggerset. Kassen er en lille mistbænk med plastiklåg, som er en fin kuvøse til forspiring. Når der kommer spirer frem, flytter jeg de spirende potter til en lys men lidt køligere vindueskarm. Basilikummen er flyttemoden som det ses.

Artiskokspirer 1600

I dag var turen kommet til de første artiskokker og klokkeranker, så nu er der rigtig gang i forspiringerne. Du kan læse mere om forspiring hos Haveselskabet og på Havenyt.

Det sværeste ved at forspiring, er at vente. Ikke at vente på, at de såede frø spirer, for det er en herlig tid. Næh, det rigtig svære at vente på, at det bliver tid til at forspire flere frø. Man har lyst til at forspire rigtig meget lige nu. Men det er altså for tidligt for de fleste sommerblomster og grønsager. Jeg prøver at holde mig til anbefalingerne på frøposerne og sidde på hænderne imens, så kliblerierne ikke får overtaget. Det er svært, men jeg ved også, at for tidligt såede frø i vindueskarmen, bliver til enorme mængder ranglede planter i april/maj.

Det er heldigvis snart marts, og det står der på ret mange frøposer 😉

Article
3 comments

Plante ud dag

Det bedste tidspunkt til udplantning af forspirede sommerblomster er

  • når faren for nattefrost er ovre ✔
  • Sidst i maj, først i juni ✔
  • på en overskyet vindstille dag med udsigt til let regn

I dag er således ikke den helt perfekte dag, for jeg kan ikke just sætte flueben ved sidstnævnte punkt.

UdplantningsplanterDet var det heller ikke i går, hvor jeg også havde tid. Men jeg plantede ud alligevel, og i dag gør jeg det også, for jeg har ikke tid den næste uge. Det er bedre, at de bliver plantet ud i store krukker og i jorden nu, end at de går til i små potter. De er blevet afhærdet ude i en uges tid, så med vanding går det nok.

Jeg skulle jo egentlig ikke forspire noget særligt i år, men med et stort frølager kunne jeg ikke lade være. Jeg har købt lathyrusfrø, men ellers er resten “gamle” frø: frøkenhat i mange farver, rød og grøn rævehale, appelsin/citron tagetes, kniplingeblomst, citron-te mynte og kantbæger. Jeg har også forspiret klatrebønner og græskar, som jeg lige overvejer om skal ud i dag. De kunne godt vente, for de er sået for nylig og endnu ikke så store. Desuden er de ikke helt vilde med de kolde nætter ned til 7-8 grader, som vi har i øjeblikket.

Article
4 comments

Lidt forspiring har man vel altid

Jeg havde ikke tænkt mig at forspire i år. Meeeeen altså, der er nogen, som jeg bare ikke vil undvære.
Bakke med forspirede lathyrus
Lathyrus/ærteblomster er en af dem, så de vokser godt i havestuen. De skal have større potter nu, for rødderne stikker ud af bunden.
Planter i havestuen
Der kom faktisk en del lathyrusfrø i jorden for et stykke tid siden, og lidt senere kom der tallerkensmækkere, basilikum, citrontagetes, brudeslør, rævehaler, frøkenhatte… Jeg tror også, at jeg er nød til at så bønner lige om lidt, for det ville da være dumt ikke at gøre det 😉

Article
13 comments

Artiskokkerne er på vej

Selv om det virker som om foråret er blæst tilbage til start, så går det fremad i de indendørs potter. Artiskokkerne er flyttet fra den lune vindueskarm til den lyse havestue.
artiskokspirer
Temperaturen er noget køligere her, og det sammmen med lyset gør, at de ikke bliver for ranglede. Jeg har vermiculite som topdrys i potterne for at undgå, at de mugner. De skal først plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj, så de skal kunne klare pottelivet et stykke tid endnu.
artiskok
Det er underligt at tænke på, men om 5 måneder ser de sådan ud. En 1½ meter høj statelig og meget smuk plante. De skal have noget at leve af, når de kommer ud, ellers bliver de ikke rigtig til noget. Kompost, hønsemøg eller anden god gødning, men så kviterer de også med de skønneste artiskokker.

I år vil jeg plante flere nytteplanter ind i blomsterbedene. Rød grønkål eller palmekål har jeg set flere har i blomsterbedene. Det er også oplagt for blomsternes duft vil forvirre kålsommerfuglen.
dild i solsikker
Dild og persille er meget dekorative. Her er dild sammen med lyse solsikker. Her har jeg sået dem, men ellers har jeg har selvsået dild mange steder i haven.

Men sådan en artiskok ville nu også tage sig godt ud  bagerst i staudebedet eller i midten af et bed med sommerblomster rundt om, så de skal nurses godt, imens vi venter på genindførslen af forår  😉