Article
0 comment

Julefrokostbordet

I dag begynder julen lige så stille  at blive pakket ned. Den har været skøn, hyggelig, smuk, fredfyldt, madfyldt og med masser af mulighed for at få afløb for den kreative kløe. Familiejulefrokosten indeholder det hele, og er ofte afslutningen på vores jul. I år kom den til at ligge på lillejuleaften, så det var ikke i julens slutning, men her på bloggen sætter den punktum for årets jul med billeder af bordet.

Det er holdt i blåt og grønt med huset forskellige blå stel med klassisk engelsk, muselmalet, juleplatter og rörstrands koka. Meget blandet men tilsammen smukt og interessant. De små kuvertbuketter og dekorationerne bliver genbrugt juleaften, selv om udtrykket her bliver helt anderledes.

Dekorationerne er i sovseskåle og en Bjørn Wiinbladvase. Det er gran, blød ene, buksbom og en hyacint i våd oasis. Jeg har pyntet med guldsprayede vedbenblomsterstande og lærke- og ellekogler. Der er masser af plads på bordet til maden.

Det skal der også være til en krokost med meget forskelligt tilbehør. I vores familie er en af de vigtige frokostingredienser grønlangkål med kogt medister og brunede kartofler. Der skal egentlig også være kogt flæsk ifølge vores lollandske tradition, men den er stille og roligt gledet ud de senere år.

Endnu en gang glædelig jul.

Article
4 comments

Genbrugsdekoration med påskelam

Dekoration med lam

Denne dekoration er det rene genbrug. Den opstod for en måned siden, da påsken var langt væk, og det hele ikke skulle være så gult. Men den holder stadig, og den er helt klart en påskedekoration. I dagens udgave er den suppleret med vintergækker, der er stukket ned mellem de fuldt udsprungne fulgemælk.

Dekoration med lam og fuglemælk

Den startede meget enkelt med fuglemælk, der lige var begyndt at springe ud, jord, mos og lam. Den sartgule randform er et gammelt loppefund og det mest gule. Lam og får er årets påskedyr hos mig, og de er fundet i legetøjskasserne i en genbrugsbutik. Mosset er den type små puder, som med jævne mellemrum falder ned fra naboens tag. Jeg indsamler dem, og bruger dem ofte i dekorationer. De får et fint udtryk som et lille bakket landskab.

Lam

Dekorationen har stået i havestuen og pyntet på weekendfrokostbordene i løbet af februar og marts. Den har været suppleret med stilke af dorothealiljer og vintergækker på skift. De holder 4-5 dage, og er nemme at stikke ned i jorden.

Se mere påsketema i morgen hos Birgitte på The little black house, hvor der er påskebord på bloggen.

Forsat god påske

Article
4 comments

Julens borde

Lige inden julen takker helt af skal I lige se årets juleborde.

Lillejuleaften blev der dækket til risengrød efterfuldt af svenske kødboller. Temaet blev tin, lidt rødt og med peberkagepynt.

Lillejuleaftensbordet Kuvert

Juleaften blev der endnu mere rødt og peberkagerne blev genbrugt. En dekoration af juleroser stukket ned i mosdækket oasis stod midt på bordet, og den blev omkranset af rødgran og røde lys. Vi fik flæskesteg med traditionel tilbehør og risalamande til dessert.

Juleaftensbordet

I dag holdt vi julefrokost med sild, leverpostej, sylte, ost og grønlangkål med medister og brunede kartofler. Bordet fik en dekoration af hyacinter og mos med et par juleroser. Det var en let ombygning af dekorationen fra juleaftensbordet. Lys grøn og hvid blev farveskemaet.

Julefrokostbordet Hyacintdekoration Valnød med grøn snor Grøn Winblad stage

I ønskes alle en glædelig (bag)jul.

Article
1 comment

Juleaftensbordet

Som en naturlig følge af det forrige indslag om lillejuleaftensbordet, kommer her billeder fra juleaftensbordet. Dekorationen er den samme men tilføjet lidt gran og kugler. Fra loftet hænger der lærkegrene og store glaskugler imellem lamperne.
Juleaftensbordet
Loftpynt Julebordet tæt på

I ønskes alle en forsat god jul.

Article
3 comments

Lillejuleaftensbordet

I går stod den på risengrød, som det skal sådan en lillejuleaften i vores hus. Det er en naturlig forberedelse til dagens ris á lamande, og en oplagt mulighed til lidt festlig borddækning.
Lillejuleaftensbordet
Den består af en dekoration på midten af bordet, som er flytbar. I eftermiddag står den på pakkeleg, så bordet skal ryddes igen, før det igen skal pyntes i aften.
Borddekoration
Lysestagerne er lammeørekugler med lysholder. I aften skal der lidt flere effekter på bordet og i loftet. Det skulle der gerne komme billeder af i morgen, og indtil da

ønskes I alle en glædelig jul.

Article
7 comments

Julens sidste julebord

I går blev den sidste julefrokost holdt her i huset, og i dag blev det meste af julepynten ryddet væk. Jeg elsker julen, men alting har en ende, og det er altså bedst at slutte mens legen er god. Der har ikke været tid til bloggen og ret meget andet andet end jul og lidt skranteri. Det skal der være nu. Men først med billeder af julebordet fra i går.
julefrokostbord
Det er ikke så overpyntet, som julebordet lillejuleaften, for der skal være plads til al maden. Hos os skal der mellem silden og osten bl.a. være grønlangkål med medister og brunede kartofler.
servietring
Juleplatterne er sildetallerkener og servitterne har fået juletræer af gavepapir som servietringe. Servietringene kan også klippes som hjerter eller stjerner. Jeg har brugt stjerner tidligere, men træerne har jeg set HER.
lysikop
Sidste chance for rød blev understreget med tranebær. Jeg elsker rød til jul, men kan ikke holde det ud i januar, februar.
lyskrans
Tranebærene er også brugt til lyskranse. Bagefter kommer de ud i haven som fuglemad. De andre tranebær skal trækkes på ståltråd og formes til hjerter, og så bliver de også til fuglemad.

Lillejuleaftens julebord kan ses på facebooksiden HER.

Glædelig bagjul 😀