Article
2 comments

Velkommen november

November kan være en lidt sej måned at komme igennem. Det er blevet mørkt. Efter vi gik over til vintertid i søndags, er det mørkt når jeg tager afsted om morgenen, og mørkt når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Der er buldrende mørkt ude i haven, så fra nu af er det med have blevet en weekendfornøjelse. Det var egentlig en meget brat overgang denne gang, fordi vejret har været så mildt det meste af oktober. Jeg kunne godt lige tage en time eller halvanden efter arbejde med at pille ved et eller andet ude i haven lige indtil for en uges tid siden. Det er definitivt slut nu.

Det er til gengæld blevet lanternes og de levende lys tid. Det er blevet rigtig indehygge tid, og det er nu heller ikke så værst. Og så er der julen. Den kommer ikke frem i stuerne hos mig før december, kun lidt i hvert fald. Men julemarkederne, kranseworkshops, julebazarer og visning af juleborde det begynder nu. Julekalenderne skal være færdige til demecember. Det er også helt i orden at kreere julepynt i november. Jeg har mit eget hobbyværelse, og der kan jeg pynte løs med alt mit nyproduceret pynt, og det gør jeg fra nu af. Det fortrænger mørket næsten helt.

Jeg bliver ikke stresset af jul, tværtimod jeg nyder den fuldt ud både i november og december, og så går jeg ikke kold d. 20. december og piller al pynten ned ligesom min lokale brugs. Men jeg sætter heller ikke det hele frem fra midt oktober. Jeg starter stille og roligt i starten af november med at besøge julemarkeder og juleworkshops. Min jul varer til kort før nytår, og nogle gange enda til helligtrekonger.

Grankugle i tagrenden foran huset 2017. Klik på billedet for mere info

I forrige indlæg listede jeg mine udvalgte julemarkeder op. Der er føjet et par stykker til i dag, som jeg havde glemt, og her er et par andre juleevents, som jeg gerne vil besøge:

Article
4 comments

Røde farver i februarhaven

Temperaturen er nu på den rigtige side af den røde streg på termometret, og efter et par dage med en hvid snedækket have kommer februarfarverne igen tilsyne. Farver i haven er måske ikke det, man mest forbinder med vinter og februar, bortset fra de hvide vintergækker og gule erantis. De er højt elskede og svære at få nok af. Men der er meget mere end det. Det gælder bare om, at have det rette fokus. I dag har jeg fokuseret på de røde farver, og der er nok at vælge imellem.

Mine røde påskeklokker, helleborus, er endnu ikke sprunget endnu, men de er så fine, og jeg tager turen forbi dem hver dag, for at se hvor langt de er fremme.

Det varer også lidt før jeg kan hente rabarber ind fra haven. I mellemtiden beundrer jeg de små røde spirer i den mørke muld.

Krybende læbeløs, Ajuga reptans, betragtes af nogen som ukrudt. Hos mig er den et fint indslag enkelte steder i min græsplæne. Min græsplæne er iøvrigt præget af stor diversitet, og det har jeg det helt fint med. Jeg stikker mælkebøtter, når de blomstrer for at holde bestanden nede. Jeg fjerner også tisler, for de er ikke rare at gå på med bare tæer, og ellers bliver den bare slået med græsklipperen en gang om ugen i sæsonen.

Slangeskæg, ophiopogon, kaldes egentlig sort slangeskæg. Men jeg synes nu, at den har et rødt skær, og den er vældig fin også på denne årstid. I baggrunden kan man ane erantis, og de står godt til slangeskægget.

Det er snart marts, og så begynder det at gå stærkt derude. Lige nu går det i et adstadigt tempo, og det er nu heller ikke så dårligt, bare man har de rigtige briller på.

 

Article
2 comments

Stuen fyldt af kvædeblomster

Jeg driver og driver. Det er en super god kur til at komme igennem vintermånederne på. Det er grene fra haven, som jeg driver. Forårsgrene fra kvæde, forsythia og mirabeller er meget velegnede til at tage indenfor og sætte i vand. Det tager omkring en uges tid, og så har man de smukkeste blomster. Jeg har mange vaser med grene i stuen, og jeg sørger for at hente nye med et par ugers mellemrum. Man kan også bruge andre blomstrende grene som blommer og æbler. Det er bare at prøve sig frem.

I øjeblikket er det kvædegrene, som er favoritten. Det har det sådan set været hele januar måned. De er næsten helt hvide i starten af drivesæsonen, og så bliver de mere rosa/laksefarvede som tiden går. Jeg har en stor busk, der trænger til at tæmmes, så det er kun godt, at den bliver beskåret.

Jeg har også taget en del med på arbejde, så nu er biblioteket på SOSU C i Brøndby også fyldt af blomstrende kvædegrene. Det er dejligt, også at nyde dem i arbejdstiden.

Vi er mange drivere, og du kan finde mere inspiration hos andre drivende bloggere som The little black house og Mit landliv.

Article
6 comments

Artiskokker med vinterdække

Mine artiskokker blev ikke så store i år. Sådan er det nogle gange, men de ser fine ud, og de vil have et stort forspring næste år, hvis jeg kan få dem til at overleve vinteren. Det gør de ikke sådan helt frivilligt her på midtsjælland, hvor frosten er noget hårdere end ude ved kysterne. Jeg sår for det meste nye hvert forår, og det går fint nogle år med flotte artiskokker, men andre år bliver de ikke store nok, når de starter fra scratch om foråret.

For en lille uges tid siden blev julen båret ud af huset. Juletræet, en usprøjtet rødgran, har jeg klippet i mindre stykker, og lagt som vinterdyne på artiskokbedet. Det giver nogen beskyttelse for vind og kulde.

Om det er nok, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald et forsøg værd. Lige nu er der minus 7 grader derude, og det skulle falde til minus 13 hen under morgenstuden. Et beskyttende lag sne ville ikke være så dårligt, men det er der ikke. Det er barfrost, så jeg håber det bedste for artiskokkerne.

 

Article
1 comment

Islygternes sidste fest for denne gang

Islygter og lanterner

Vintervejret med sne og kulde er på retur. Det bliver mildere, og det har jeg det nu fint med selv om det indkluderer regn, gråvejr og brun vinter i stedet for den smukke hvide. Det er desværre også slut med islygterne, som ellers har været et smukt indslag på gårdspladsen. De kan gemmes i fryseren til næste frostperiode,eller hvis man lige vil kunne tage dem frem til en festdag. Det har jeg gjort, altså gemt dem i fryseren. Jeg glemte bare alt om dem, og så var det lige pludselig blev forår, og det var ligemeget med islygter. Hvis det bliver frost igen, laver jeg bare nogle nye, for det er supernemt på ballonmåden, som jeg har gjort.

 

Article
1 comment

Vinterbilleder

Det er koldt og smukt derude. Her er et par billeder fra min have i vintertøjet.

Hjerte med sne Urtepotter med sneSydbøg med sne

Roen har fuldstændig sænket sig over plantebordet og potterne. Det varer lidt endnu før forårstravlheden indfinder sig.

Løvehale med sne

Løvehalernes blomsterstande giver struktur i vinterhaven. Der er smukt derude og sikken en ro …..