Article
0 comment

Nu er der gang i køkkenhaven

En forårsklar køkkenhave er noget af det bedste i haven. Det er altid en travl periode, når jorden skal graves, kultiveres og rives. Det tager tid, og de vinterstive muskler kræver nogle ugers træning, før haveformen indfinder sig. Det gælder også ryggen. Egentlig burde jeg besøge det nærliggende fitnesscenter noget mere i vinterhalvåret, så overgangen ikke er så krævende. Men pyt, nu er køkkenhaven og resten af haven rimelig forårsklar og musklerne og ryggen i haveform.

I dag har vi spist de første asparges. Der var ikke så mange, men det ved jeg, der kommer. Fra nu af og til sankt Hans kan der høstes flere gange om ugen. Purløg og ramsløg har jeg taget meget af allerede. Der er ikke ramsløg i køkkenhaven, for de kan være svære at styre. De er på den anden side af græsplænen og begrænses af græsklipperen.

I køkkenhaven har jeg sat gule og røde løg for et par dage siden. Jeg har sået forskellige kål, dild, salat, rødbeder, bladbeder, ærter, radisser og spinat. Jeg har også sået nogle rækker med asters og kornblomster. Lidt senere når varmen kommer, skal der sås bønner og squash. Det kan næsten ikke blive mere klassisk mormorkøkkenhave, og sådan skal det være i år. Rækker med grønsager og blomster.

Nederst i køkkenhaven fortsætter mormorstilen i frugthaven med sommerhindbær, efterårshindbær, solbær, ribs, stikkelsbær og rabarber. De hvide pletter på jorden er ikke hagl eller sne. Det er mirabelletræernes blomster, der begynder at drysse.

Efterårshindbærene er af sorten Autumn bliss, og de er noget af det bedste. De klippes helt tilbage tidligt på foråret, og så kommer de med nye skud, der giver de lækreste ormefri hindbær fra slutningen af august og til frosten kommer. Her er de nye skud godt i gang.

I det hele taget er alting godt i gang. Det er som hvert år skønt og lige vidunderligt. Men det er underligt at tænke på, at for tre uger siden lå der sne.

 

Article
4 comments

Så er vi i gang igen

Ferien slutter lige om lidt, og hvad har jeg så gjort? Jeg har holdt tre ugers skøn ferie ganske enkelt. Mest i sommerhuset med et par ture hjem for at se til hus og have, og ind imellem en tur til Bogø og Lolland. Der har været have på programmet på alle de nævnte lokationer, men det har I læsere ikke set så meget til endnu. Jeg har også holdt ferie fra computeren og smartphonen, ikke sådan helt og planlagt. Det blev bare til mindre og mindre som dagene gik, og det er nok heller ikke så dårligt med en lettere digital detox et par uger. Jeg tror ikke, at jeg har taget skade af det, for lige nu føler jeg mig parat til at komme i gang med hverdagen igen.

Jeg kom hjem fra sommerhuset i går aftes, og efter formiddagens rundtur med støvsugeren, blev resten af dagen brugt til havesysler, dog med små smutture ind til vasketøjsbunken og vaskemaskinen. Haven har haft det rigtig godt alene hjemme. Al den regn vi er blevet beriget med denne sommer, har været godt for feriehaven. Gårdspladsens krukker ser friske ud. Jeg vil nu sige, at mosmængden er blevet lidt rigelig i græsplænen i skyggesiden. Min græsplæne er ikke nogen prydplæne i forvejen, og det skal den heller ikke være, så det går nok.

Det er heller ikke alt, som har været fantastisk i år, og slet ikke min køkkenhave. Jeg har endnu ikke fået squash eller bønner. De er på vej, det bliver bare noget senere end normalt. Løghøsten har til gengæld været rimelig. Jeg har taget en del af dem hen over sommeren og brugt både løget og toppen. I dag har jeg så høstet resten og lagt dem til tørre. Det er egentlig også senere end normalt, men som det ses af billedet er toppene stadig grønne på mange af dem.

På det tomme stykke har jeg nu sået rødbeder. De når nok ikke at blive vildt store, men det er lige så meget, fordi jeg gerne vil bruge rødbedebladene, og de skal nok nå at komme op.

Lidt mere varme kan både haven og mig nu godt klare, så en indian summer er velkommen.

 

Article
0 comment

Årets første asparges

De er to ting, som jeg prioriterer meget højt i min køkkenhave. Det er jordbær og asparges. Der er ikke noget så skønt som at plukke og spise dem fra sin egen have. Det er lidt for tidligt med jordbær, så det her drejer sig om asparges.

Det tager tid at anlægge et aspargesbed. Man lægger de blækspruttelignende rødder på små jordvolde, og så skal man sidde på hænderne i et par år, før man må plukke af dem. Det er det værd, altså at lade være med at plukke af dem for tidligt. Anlæg et aspargesbed og du har en himmelsk spise de næste 20 år, de er garanteret fri for sprøjterester og kunstig gødning.

Min køkkenhave har kørt på et meget lavt blus de seneste tre år af diverse årsager, men aspargesbedet har jeg passet. Det er også overkommeligt. Du luger i det tidlige forår og fjerner gamle toppe, så tager eller rettere skærer du alle de asparges som kommer op og spiser indtil midten/slutingen af juni. Resten af sæsonen skal planterne have lov til at vokse og samle energi til næste sæson = du behøver ikke luge eller gøre noget.

Jeg har høstet for første gang i år, og de næste ca. halvanden måned kan jeg hente friske asparges 3-4 gange om ugen. De smager helt fantastisk, når de er helt friske. Vores favorittilberedning er kort stegning på panden og et drys reven parmasanost.

Hvis du vil vide mere om at anlægge et aspargesbed, så er der en fin artikel på Havenyt. Den er skrevet af Karna Maj, som i mange år har været redaktør af Havenyt. Nu har hun sin egen blog om køkkenhave, Karnas køkkenhave, om livets gang i køkkenhaven. Der henter jeg meget inspiration.

 

Article
4 comments

Køkkenhaven vågner

Det er også på tide. I dag er det 1. maj, og det har har været pivende koldt, vådt og blæsende i den sidste tid. Temperaturen er steget lidt, og det blæser stadig, men det regner ikke.

Bærbuskene har fået blade, og efterårshindbærere er klippet ned. Purløg står højt i fine rækker og har været i brug længe. De gør også noget godt for øjet på dette tidspunkt, hvor der ikke er så meget andet. Aspages er endnu ikke skudt i vejret, så dem holder jeg øje med hver dag, for mu må det snart være. Jordbærene syner heller ikke af meget, men de er godt på vej. Jordbær og asparges er noget af det bedste i køkkenhaven, hvis man ikke gider andet. De smager begge himmelsk nyhøstede.

Jorden er desværre kold og stadig temmelig våd, så det er ikke alt, der kan lade sig gøre. Jeg venter et par dage med at bruge hakkejernet og riven, de steder der ikke skal sås endnu. Jeg fik sat sætteløg i sidste uge og hvidløgene, som jeg satte i efteråret har det helt fint.

Jeg har sat tre forskellige slags hvidløg, Vigor, Thermidrôme og Germidour og alle er godt på vej.

Efter jul dækkede jeg artiskokkerne til med grenene fra juletræet for at beskytte dem mod vind og vejr vinteren over. Jeg har sjældent haft succes med at få dem til at overvintre, men i år er der to, der har klaret det. De bliver nu puslet og gødet, og det gør mig bare så glad, at det for en gang skyld er lykkedes.

Rabarber er en sikker vinder hvert år. De er allerede store, og der kan tages fra dem. Jeg bruger dem til tærter og saft igennem sæsonen.

Jeg skal have sået palmekål, salat, dild, persille, koriander og nogle rækker med sommerblomster til at plukke af. Lidt senere, når jorden af blevet varmere skal der sås bønner og squash.

Article
6 comments

Artiskokker med vinterdække

Mine artiskokker blev ikke så store i år. Sådan er det nogle gange, men de ser fine ud, og de vil have et stort forspring næste år, hvis jeg kan få dem til at overleve vinteren. Det gør de ikke sådan helt frivilligt her på midtsjælland, hvor frosten er noget hårdere end ude ved kysterne. Jeg sår for det meste nye hvert forår, og det går fint nogle år med flotte artiskokker, men andre år bliver de ikke store nok, når de starter fra scratch om foråret.

For en lille uges tid siden blev julen båret ud af huset. Juletræet, en usprøjtet rødgran, har jeg klippet i mindre stykker, og lagt som vinterdyne på artiskokbedet. Det giver nogen beskyttelse for vind og kulde.

Om det er nok, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald et forsøg værd. Lige nu er der minus 7 grader derude, og det skulle falde til minus 13 hen under morgenstuden. Et beskyttende lag sne ville ikke være så dårligt, men det er der ikke. Det er barfrost, så jeg håber det bedste for artiskokkerne.

 

Article
2 comments

3 slags hvidløg i jorden

Nu er hvidløgshøsten til næste år grundlagt. Jeg har købt sorterne Vigor, Thermidrôme og Germidour som sætteløg. Dem har jeg prøvet før, og det gik fint. Der er vel strengt taget ikke nogen grund til at sætte 3 forskellige slags hvidløg, da jeg ikke er nogen stor hvidløgskender. Men det er nu meget sjovt med lidt forskellige sorter, ligesom med så mange andre planter og grønsager der lander i min have. Der er så også større garanti for, at en af dem lykkes bedre lige præcis det år, hvordan end vejret arter sig.

hvidloeg-i-raekker

Her om efteråret skal jorden helst ikke ligge bar, og slet ikke hele vinteren, så bliver alt næring vasket ud. Men jeg har ryddet et par m2 til hvidløg og persille, som giver bedst udbytte, hvis de sås om efteråret. Persillen er mest for, at den er en sen starter, når den sås om foråret. Hvidløgsfeddene er kommet i jorden, og om et par uger sår jeg persillen. Min erfaring er, at kruspersille er bedre til efterårssåning end bredbladet persille, så det bliver kruspersille.

hvidloeg-i-poser

Jeg har bestilt hos Hvidløg & Vin, som har øko sættehvidløg. Der har jeg bestilt før og har været godt tilfreds.

hvidloegsskilt

Skiltning er vigtig, for om et par uger, kan jeg ikke huske, hvor jeg har lagt hvad. Holdbar skiltning er endnu vigtigere om vinteren, da den skal holde til sne, frost og blæst. Jeg har prøvet at komme ud i haven til rækker med frøsåede stauder, hvor alle skiltene var blæst ned i den ene ende af haven. Det var pesienne-skilte, der vist ikke var stukket langt nok ned i jorden. Jeg har også prøvet træskilte, der er blevet helt sorte og jordslåede, så teksten er ulæselig. De her zinkskilte med permanent tusch burde kunne klare sig igennem vinteren.