Article
4 comments

Kvan og lidt gult

I år har jeg fået almindelig kvan, Angelica archangelica, i haven. Jeg har før haft en rød kvan, og den var vildt smuk det år, og så var det slut, for sådan er det med kvan. Det første år kommer den op med blade, og næste år går den i stok og blomstrer ligesom så mange andre to-årige. Den er nemlig kun to-årig, men man kan være heldig med, at den sår sig selv. Det har den med røde blomster ikke gjort.

Den jeg har i år er med grønne blomsterstande, og den også meget smuk. Jeg ved ikke, hvornår jeg har plantet eller sået den. Jeg tror nok, at jeg har købt en plante for nogle år siden og sat på den plads, men det var ikke sidste år, så den er ikke helt to-årig. Det er nu ret sikkert, at den dør efter blomstring.

Jeg håber, at den er mere villig til at så sig selv end den røde, for den giver noget højde i haven, og det er dejligt. Hvis den skulle komme i rigelige mængder, så må jeg være hårdhændet og luge dem væk. Det er ikke min stærke side, det med at tage livet af selvsående stauder og urter, men jeg arbejder på det, og gør fremskridt. Geraniemængden er virkelig svundet ind i år.

Kongelysene, verbascum, er også en selvsåer, der giver højde i haven. Jeg har haft den i en del år efterhånden, og den er ikke noget problem i min have. Det er sjældent, at jeg luger nogle væk, men de kommer lidt hist og her. Den er gul, men jeg tror egentlig, at den startede i en hvid udgave, og så er den stille og roligt blevet helt gul med årene. Den er fra den periode, hvor jeg ikke var helt så vild med gul. Nu holder jeg meget af gul, heldigvis.

En anden smuk gul er løvehale, Phlomis russeliana. Sidste år var blomstringen lidt sparsom, men i år den rigtig flot. Den breder sig ved udløbere, og det er i moderat form.

Det er denne knaldgule blomst til gengæld ikke. Den kom ind i haven i en sommerblomstblanding, og den er en flittig selvsåer og huserer i køkkenhaven. Sidste år plantede jeg en række af de selvsåede i skærehaven, for de er så fine i buketter, og så er sådan en række med gule blomster altså vildt flotte. Det er så meningen, at jeg skal luge alle dem væk, som ikke står i rækken. Det er også nødvendigt, hvis den forsat skal være i haven.

Article
0 comment

Åh, de akelejer

Jeg holder meget af akelejer, og i dag får de lov til vise sig frem uden så mange ord og i al sin ynde. Det bliver de smukke mørke bordeaux, som får æren.

Jeg har dem ellers i mange farver og over næsten hele haven. De sår sig selv flittigt, og det har de fået lov til i årevis.

Det er blevet fra lidt til alt for meget, så jeg er begyndt at selektere. Nu skal de ikke være i næsten hele haven. Det bliver fremover på udvalgte steder, så de vedbliver at være nogle af de mest elskede blomster i haven.

Article
1 comment

Det orange tulipanbed igen

For snart en del år siden anlagde jeg det orange bed med masser af forårsløg i orange og pink nuancer. Jeg har skrevet om det flere gange, for på det her tidspunkt er det vildt flot med tulipaner og grønt bunddække af diverse vækster. Det ligger helt for sig selv bag en hæk, så de larmende farver kan folde sig ud, uden at forstyrre.

Tidligere har der været hyacinter og scilla, meeen det er lidt pluttet. Senere sker der heller ikke så meget, for egentlig er der ikke så meget, der gider gro her. Der står et kæmpe ahorntræ, som skygger for solen og tager al vand og næring fra bedet resten af sommeren, så alt hvad jeg har plantet af stauder syner hen. Jeg har prøvet med tørketålende skyggeplanter, men det fungerer ikke i praksis for mig. Træet står på naboens grund. Det eneste som overlever her på den anden side af hegnet er selvsående margueritter og geranier. Jeg tror bare, at jeg vil acceptere, at sådan skal det være og nøjes med at fjerne brændenælder og andet ukrudt, og så får geranien Ingwersens variaty lov til at overtage, når tulipansæsonen er over.

Tulipanerne trives rigtig godt her, så de skal nok komme igen. Der er bl.a. Prinses Irene, Banja Luka, Queen of Night og Firequeen i bedet.

Læs mere om det orange bed.

Article
0 comment

Værtindegave til påskefrokosten

Min have bugner med forårsblomster, så det er ikke svært at finde materiale til en buket til værtinden.

Denne gang skal det være i de blå nuancer, så det bliver en lille lav buket af forskellige perlehyacinter, anemoner og vibeæg. Jeg har masser af kærmindesøster, men de klasker hurtigt sammen, så dem har jeg sprunget over. De her holder sig i nogle dage.

Et lille syltetøjsglas med et bånd om, og så er det en fin lille buket.

Buketten bliver suppleret med et par gode påskeøl fra det mønske, chokladeæg og et kort med frøbånd fra Anneko, som jeg købte, da jeg var på havemesse i Malmø for en månes tid siden. Det hele kommes i en brun papirspose, og så bliver det en fin personlig hilsen til værtinden.

Article
2 comments

Påskevelkommen

Man er ikke i tvivl om, at her er påske, når man kommer til min hoveddør. Der er pyntet både på døren og ved siden af. Det lyder måske overvældende, men det synes jeg egentlig slet ikke, at det er, selv om det er gult og påsket.

På døren har jeg hængt en dørbuket med narcisser og pilegrene. Narcisserne er gravet op med løg i haven. Buketten er hurtig lavet med ståltråd gennem løgene og pilegrenene ligeledes bundet fast med ståltråd. Løgene tåler det godt, og de holder blomsterne friske et godt stykke tid, fordi planten kan leve af kraften fra løget.

Man kan bruge alle slags løg med blomst, så det kunne også have været perlehyacinter, hvis man vil have en mindre knap så gul buket.

Lanternen har stået her siden november og har skiftet indhold et par gange. Nu er der kommer små narcisseløg, æg og fjer. Den oser af påske, og det er vildt hyggeligt. Det er nemt at skifte indholdet, når påsken klinger af, og man har fået nok af æg, gult og fjer.

De gule hornvioler har stået her ved hoveddøren længe og bare set dejlige forårsagtige ud. Nu blender de helt ind i påsketemaet,og ser endnu dejligere ud.

Det var mit bud på dagens udfordring med udendørs pynt i påsketemaet. Du kan se Birgittes på The little Black House.
På tirsdag kommer næste påskeudfordring på vores blogs. Indtil da kan du semere på i Instagram, hvor vi bruger #påskepyntmedos@annasplads og @retrogarden.

 

Article
1 comment

Lathyrus kuller og Luktärts Festival

Jeg har mange yndlingsblomster, men når jeg bliver bedt om at vælge en, bliver det ofte ærteblomster, Lathyrus odoratus, og det skal være de etårige, dem der dufter. Staudelathyrusen ser pæn ud, men den dufter ikke, og så er det lidt lige meget. De etårige skal helst forspires, og jeg plejer at vente med at gøre det til hen i april, fordi de først skal plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj. Det har jeg nu lært er noget værre vrøvl. De kan sås i februar, plantes ud i marts, og de tåler nattefrost!

I år har jeg derfor allerede sået lathyrus indenfor her i starten af marts, og de skal snart ud i havestuen i mere temperede grader. Jeg regner med at plante dem ud i haven og i krukker til april, når de er blevet noget større. Jeg har sået 12 forskellige, og her en god uges tid senere er de fleste spiret. Mange af frøene har jeg købt i sommers, da jeg var til Luktärts Festival i Rugerup i Skåne.

Det er Cecilia Wingård, som hvert år i juli måned holder festivallen i sin have. Det er et skønt sted ved en landevej langt ude på landet i Skåne. Haven er ikke nogen fintrimmet prydhave med de perfekte plantestativer og smukke krukker. Til gengæld dufter den helt vildt dejligt af alle de mange ærteblomster eller luktärt, som de kaldes på svensk. Der hersker også en behagelig afslappet stemning, og det er på en meget berigende og charmerende måde.

Den mørke lathyrus hedder Almost black, og er en af dem, som nu spirer i mit minidrivhus.

Det gør Cupani også, og den skulle være en af de ældste sorter, som det ses af skiltet. Der er skilte med navn og årstal ved hver plante.

Der er rundvisninger flere gange om dagen, hvor Cecilia øser ud af sin store viden og erfaring med dyrkning af lathyrus. Hun fortæller også en masse om blomstens historie, og krydrer det lidt med anekdoter. Man får en masse viden, og det er absolut ikke kedeligt.

Cecilia er en god fortæller. På havemessen i Malmø her i weekenden holdt Cecilia også et oplæg, som jeg havde fornøjelsen af at høre. Her fik jeg genopfrisket sommerens dyrkningstips, samtidig med at hun fortalte, at det var ikke alt, hvad hun sagde, man skulle tro på. Hun pyntede lidt på historierne i løbet af dagen og sommeren, så hun ikke selv synes, det blev for kedeligt at høre på og fortælle.

Men dyrkningstips og erfaringer kan man godt stole på, selv om de er noget anderledes end, hvad jeg tidligere har troet. Man kan altså godt så tidligt og plante ud allerede i marts, for de tåler frostgrader ned til minus 4-5 grader. Man kan også sagtens så mange frø i en potte og så skille dem ad senere. Det tåler de fint, og der er ingen grund til at købe dyre aflange såbokse. Man behøves heller ikke toppe dem, de forgrener sig fint helt af sig selv. Når de er kommet godt i vækst, skal de løbende have gødning og vandes godt. Hønsegødning i pilleform er fint, og så skal man plukke løs af blomsterne. Cecilia plukker planterne rene for blomster hver aften, og næste dag er der lige så mange. Det skal man blive ved med, så varer blomstringen hele sommeren og sensommeren.

Den skønne sag ovenover hedder April in Paris, og den har jeg også i min spirekasse, ligesom Cupid white nedenfor.

Alle frøene kan købes på stedet eller i hendes webbutik. Man skal købe nye frø, hvis man vil være sikker på at få en bestemt sort. De krydser sig nemlig i vores haver, så de frø vi selv tager, kan man ikke være sikker på kommer til at ligne moderplanten. Til gengæld kan man gemme de indkøbte frø i fryseren, hvis man ikke får brugt hele posen. Der kan de holde sig i mange år. Cecilia køber hvert år nye frø til butikken fra et sted i Italien, hvor de dyrkes seperat i drivhuse. Hun tager ingen chancer.

Det er ikke for sent at så lathyrus, som tidligere nævnt plejer jeg at gøre det i april, og det går også fint. Men vil man have en tidligere blomstring, kan man med fordel så nu. Jeg plejer at bøvle med at flytte de ranglede planter ind og ud af havestuen i løbet af maj p.g.a. nattefrosten. Det gider jeg ikke i år. De bliver plantet ud i april uden bekymringer.

Jeg kan varmt anbefale en tur til årets Luktärts Festival d. 8. – 30. juli, hvis man er på de kanter. Det er en duftende og berigende oplevelse.