Article
4 comments

Labels til den søde syltetid

Det er bærtid, og selv om det er tørt og har været det i lang tid, så bugner bærbuskene. Vi spiser, alt hvad vi kan med det samme, og noget bliver frosset ned. Men jeg sylter også, og især marmeladekogeriet er der gang i.

Den seneste kogning har indeholdt stikkelsbær. Min mangeårige lille usle stikkelsbærbusk har endelig taget sig sammen og leveret 2,5 kg bær. Om det er heden eller alderen, der har sat fut i den, ved jeg ikke, men skønt er det.

Opskrift:
2,5 kg stikkelsbær
1,5 kg sukker ( lidt mere hvis den skal være rigtig sød)
1 stang vanilje (den kan godt klare en mere, men vaniljestænger er blevet hundedyre)

Kog bærene helt ud med lidt vand, ca. 1 dl. Rør derefter sukkeret og vaniljestangen i og lad det koge ca. 15 minutter mere. Hæld det på skoldede glas, der er skyldet med spiritus(det forhindrer mug).

Til sidst skal glasset have en etiket eller label. Det er vigtig af to væsentlige grunde. Den ene er, at efter et par måneder er det godt at vide, hvad der er i glasset. Man kan ikke huske det, ligesom det man putter i fryseren uden at skrive på, hvad det er.
Den anden er det æstetiske aspekt. Man bliver glad og stolt af sin marmeladeproduktion, hvis indpakningen er ligeså god som indholdet. Til stikkelbærmarmeladen har jeg brugt de gratis mærker fra Jam labellizer. De er rigtig fine, og du kan skrive din egen tekst og variere størrelser og farve.

På de ovenstående glas har jeg suppleret med mønstret papir på glas og låg. Det startede egentlig med, at de havde nogle gamle etiketrester og klister, som jeg ikke kunne få væk. Derfor skjulte jeg det med papir, og det pyntede og passede til de sekskantede etiketter.

Du kan også finde etiketter hos Dansukkers Etikmaskinen. Dem har jeg ofte brugt, når det skulle gå lidt hurtigt.
Du kan også bruge gamle billeder af frugter. Det kan du se i et tidlige indlæg her på bloggen eller mønstret papir, som i dette indlæg.

Jeg har foræret de fleste glas med stikkelsbærmarmelade væk allerede. De blev så pæne, og familie og venner er glade modtagere.
Næste kogning og etiketkreering bliver med solbær. Jeg glæder mig allerede.

 

Article
2 comments

To små bøger med stort indhold

Sponsoreret indlæg. Jeg har fået bøgerne til anmeldelse efter aftale med Forlaget Koustrup & Co.

De sidste par uger har været forårshektiske i haven. Det er også svært at slippe havearbejdet, når man er i fuld gang, og vejret er til det. Men ind imellem er det dejligt at slappe af med en kop te og læsning. Jeg har lige fået et par nye bøger i hånden. Det er de to nyeste titler i serien “Små bøger med stort indhold” fra Koustrup & co. Det er små handy bøger på 17 x 12,5 cm og 93 s., så de er nemme at have med ud i haven eller i tasken.

Lene Tvedegaard og Gunvor Maria Juul: Havens Krydderurter. Koustrup & co, 2018. 93 s. ill.

Havens krydderurter er en god og anvendelig bog med beskrivelse af mere end 40 forskellige krydderurter. Den er rigt illustreret med smukke tegninger og billeder. Efter et par indledende afsnit med krydderurters anvendelse og historie, beskrives hver urt nærmere med. Til hver krydderurt er der også anvisning på dyrkning og anvendelse i madlavning. Til mange af dem er der også opskrifter som “Focaccia med rosmarin”, “Peberrod med kartoffelmos” eller “Sorbet med frugtsalvie”.
Til sidst er der et stikordsregister med både de danske og latinske navne, og til opskrifterne.

Det er en rigtig fin bog, der giver mig lyst til at bruge krydderurterne mere, og en undskyldning for at anskaffe mig endnu flere. Den er lille, men jeg føler mig godt oplyst, og så er det altid skønt med en æstetisk smuk bog i hånden og på reolen. Af samme grund vil den egne sig godt til en værtindegave.

Forfatterne er Lene Tvedegaard, der har Gartneriet Toftegaard og har skrevet flere bøger om krydderurter, og Gunvor Marie Juul er underviser og ved en masse om historisk mad.

 

Eva olsson og Inger Vaaben: Lavendel – duftende, smuk og velsmagende. Koustrup & Co, 2018. 93 s. ill.

Lavendel er i samme serie, og den dufter ikke, men det er lige før lavendelduften fornemmes, når man begynder at bladre i bogen. Jeg har mange lavendler i min egen have, men de er kun til pryd og duftposer endnu. For måske kommer jeg også til at bruge dem i madlavningen fremover.

Eva Olsson er urtegartner og aromaterapeut og har sin egen lavendelmark i Skåne. Hun skriver om lavendelens historie, dyrkning, indholdsstoffer og anvendelse. Inger Waben er krydderurtegartner og har oversat og bearbejdet til dansk. Umiddelbart ville jeg ikke have troet, at der kunne skrives så meget om lavendel, at det kunne fylde en hel bog, og så stadig være interessant. Men den er bestemt ikke kedelig, og indholdsmæssigt fylder Historie og dyrkning 30 sider, Mad og drikke 40 sider og Lavendel til nytte og glæde ca. 20 sider. Til sidst er der et stikordsregister til alle dele af bogen. Bogen er illustreret med mange billeder, og der er en trin for trin vejledning til en lavendelkurv.

Kagen med lavendeltrøffel skal snart afprøves, og det skal duftposen til tørretumbleren også. Det er endnu en smuk bog, som også er fin til værtindegave.

Article
1 comment

Narcisserne

Narcisserne står i fuldt flor alle vegne nu. Det er smukt, og jeg holder af dem alle, også de helt gule påskeliljer, selv om jeg ikke har dem i min hjemlige have. De er til gengæld i rigelige mængder i sommerhushaven.

Jeg har gennem årene lagt en del forskellige narcisseløg i min have. Nogle har klaret sig fint og formeret sig til små kolonier som Ice follies på billedet. Andre står tilbage med et enkelt overlevende blomsterhoved af de 5-7 løg, der blev lagt. Det er tydeligt at se, at der er nogle steder, hvor forholdene ikke er gunstige eller sorten er for sart til at trives hos mig, og der må jeg bare plante noget andet.

Her er et lille galleri af nogle af dem, der kan nydes i min have lige nu.

Article
0 comment

Nu er der gang i køkkenhaven

En forårsklar køkkenhave er noget af det bedste i haven. Det er altid en travl periode, når jorden skal graves, kultiveres og rives. Det tager tid, og de vinterstive muskler kræver nogle ugers træning, før haveformen indfinder sig. Det gælder også ryggen. Egentlig burde jeg besøge det nærliggende fitnesscenter noget mere i vinterhalvåret, så overgangen ikke er så krævende. Men pyt, nu er køkkenhaven og resten af haven rimelig forårsklar og musklerne og ryggen i haveform.

I dag har vi spist de første asparges. Der var ikke så mange, men det ved jeg, der kommer. Fra nu af og til sankt Hans kan der høstes flere gange om ugen. Purløg og ramsløg har jeg taget meget af allerede. Der er ikke ramsløg i køkkenhaven, for de kan være svære at styre. De er på den anden side af græsplænen og begrænses af græsklipperen.

I køkkenhaven har jeg sat gule og røde løg for et par dage siden. Jeg har sået forskellige kål, dild, salat, rødbeder, bladbeder, ærter, radisser og spinat. Jeg har også sået nogle rækker med asters og kornblomster. Lidt senere når varmen kommer, skal der sås bønner og squash. Det kan næsten ikke blive mere klassisk mormorkøkkenhave, og sådan skal det være i år. Rækker med grønsager og blomster.

Nederst i køkkenhaven fortsætter mormorstilen i frugthaven med sommerhindbær, efterårshindbær, solbær, ribs, stikkelsbær og rabarber. De hvide pletter på jorden er ikke hagl eller sne. Det er mirabelletræernes blomster, der begynder at drysse.

Efterårshindbærene er af sorten Autumn bliss, og de er noget af det bedste. De klippes helt tilbage tidligt på foråret, og så kommer de med nye skud, der giver de lækreste ormefri hindbær fra slutningen af august og til frosten kommer. Her er de nye skud godt i gang.

I det hele taget er alting godt i gang. Det er som hvert år skønt og lige vidunderligt. Men det er underligt at tænke på, at for tre uger siden lå der sne.

 

Article
1 comment

En påskekurv til værtinden

Det er blevet påske. Det er en kold påske i år, i hvert fald rent vejrmæssigt. Sneen vælter ned og en strid østenvind står ind over haven. Det er indevejr i dag, ingen tvivl om det, og så er det dejligt, at den skal tilbringes hos familie med påskefrokost.

Værtindegaven bliver en af mine elskede spånkurve fyldt med påskegult og grønt. Hver gang jeg er på loppemarked eller i genbrugsbutikker kigger jeg efter spånkurve, helst dem med lidt patina og nogle år på bagen. Jeg køber også de fleste, jeg finder, så jeg kan godt give en væk i gave en gang imellem. Det har den fordel, at jeg kan købe endnu flere. Jeg er også ret sikker på, at dagens modtager sætter pris på den.

 

Min påske har flere gule indslag i år ud over téte a téte i rå mængder inde og ude, og filtkyllingerne er et af dem. De bliver brugt som vedhæng på kurven og pakken. De er klippet af tykt filt fra Søstrene Greene. Jeg har også klippet fine fugle af dem, som flyver smukt imellem drevne grene i stuen.

Påsken her på bloggen er ikke helt så fyldig, som de sidste par år. Men kig tilbage på tidlige års påskeindlæg her på siden, og så er der også meget at finde hos The little black house, som jeg har kørt påsketema med de sidste to år.