Article
4 comments

Påskeris med æg og fjer

Årets påsketema her på bloggen bliver en blanding af :

  • brug hvad du har til rådighed
  • nyfortolning er godt, men nostalgi er heller ikke værst
  • det skal være ikke tage for lang tid

Man kan hurtigt shoppe amok og købe sig til det hele. Men det er ikke nær så sjovt, som selv at lave noget, og så er det naturligvis også billigere.

Der er også noget tilfredsstillende ved at få brugt nogle af de (hobby)ting, som du har liggende fra sidste år.

Årets påskeris lever helt op til ovenstående. Grenene er fra blommetræet i haven. Vatæggene købte jeg sidste år, og fik aldrig brugt dem. De viser sig nu, at være meget velegnede til hurtig pyntning. De behøver ikke at males, de er fine som de er i modsætning til styroporæg, som skal males eller dækkes helt af et eller andet. Vatæg er også nemme at stikke tegnestifter og knappenåle i, og så går de ikke i stykker så nemt.

Jeg har mange forskellige bånd. Igennem årene har jeg fået samlet(købt) mange, når jeg er havnet i en butik, der har bånd. Jeg har taget nogle i grønne nuancer og brugt til æggene. De er sat fast med knappenåle eller tegnestifter, og den sidste blev med tegnestifter alene.

Der er også kommet fjer på årets ris. De er stukket i små knapper med fire huller. De to af hullerne er brugt til at fæstne ståltråd til ophæng og de andre til fjerene.

Hos Birgitte på The little black house kan du i dag se hendes fortolkning af et påskeris.

Print Friendly, PDF & Email

4 Comments

  1. Hvor er det nogen fine æg, og ideen med knappen og fjerene er mægtig god. Mit påskeris er mit Magnolietræ som er blevet forsynet med pastelfarvede billige købe styroporæg… der bliver færre og færre for hvert år, og i blæsevejret i de sidste to dage er der vist forsvundet, ihvertfald, et af de store og måske også nogen af de små hi hi

    Reply

  2. jeg glemte at sige at det er sådan en hyggelig ide med jeres påskepynteindlæg

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield