Article
0 comment

Adventskransen

Jeg plejer at vise årets adventskrans og kalenderlys her på bloggen, og det må være på høje tid, at de kommer frem i lyset. I første omgang bliver det adventskransen. Sidste år ved jeg ikke lige, hvad der skete, men den endte med at blive næsten minimalistisk og temmelig atypisk for mig. Det er gået over, så i år er det en tradionel bundet halmkrans med gran. Grøn og frodig og med hvide lys. Her kan du se processen.

Nobilisgran og blød ene bliver klippet i små stykker og bundet på i små bundter. Det tager sin tid, men er et hyggeligt arbejde, og så får man sin helt egen personlige krans.

Den er pyntet med ellekogler, husløg og hortensiablomster.

I sidste weekend kom den med i sommerhuset. Man tager bare lysene af, og så er den meget transportabel. Lysene er helt almindelige lys af ren stearin, som jeg har sat et stykke tykt ståltråd i bundet af. Man skal varme ståtråden et øjeblik over ild, så er den nem at stikke i lyset.

I dag er det 3. søndag i advent, og det 3. lys skal tændes i eftermiddag i skumringstimen. Vi nyder et glas godt gløgg til. Da vi var på i Huset i Busene i sidste weekend, tog vi til Noorbohandelen på Nyord og købte gløgg. De er blevet Danmarksmestre i gløggdisciplinen, så det er god gløgg.

Ha’ en god adventsøndag, og her kan du se flere adventskranse.

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield