Article
11 comments

Kvæder, græskar og paradisæbler til pynt

I løbet af den sidste uge har efteråret indfundet sig. Temperaturen er faldet og dagene er blevet væsenligt kortere. Det er lidt øv, og jeg må indrømme, at jeg er mere til forår og sommer. Men når det nu skal være, så er der også fordele ved mørket. Nu kan man fråse løs i lanterner og lygter, og så varer det ikke så længe før julen nærmer sig 😉

kvaeder-ved-hoveddoeren

Jeg har plukket en kurv fuld med duftende kvæder og sat den ved hoveddøren sammen med lidt lys. Krukkerne med sommerblomster er fjernet. De kunne ikke mere. Det er lidt for tidligt med juleriet, så efterårsscenariet på gårdspladsen er kvæder, græskar, lanterner, lyng og paradisæbler.

lyng-og-graeskar glaslygte-og-graeskar

For at det ikke skal være alt for farveafstemt og dæmpet, har jeg sat et fad med røde paradisæbler. Det giver lidt liv.

paradisaebler

Så er der efterårshygge på gårdspladsen.

Print Friendly, PDF & Email

11 Comments

  1. Hvor ser det fint ud – smukke græskar – og så elsker jeg duften af kvæder… selv har jeg ikke nogen… men det har min genbo 🙂 🙂 🙂

    Reply

    • De dufter skønt… Nusken har meget smukke blomster i det tidlige forår, og jeg tager altid masser af billeder af den 😉
      Resten af foråret og sommeren er den bare kedelig med kedelige blade, og man spørger sig selv, hvorfor man har busken! Så kommer efteråret med kvæderne, og så ved man godt hvorfor den bliver ved med at få plads i haven 😉

      Reply

  2. Det er så fint, Ina! Jeg har det som du og foretrækker absolut den lyse tid, men når det nu skal være, må vi gøre det hyggeligt – og det er du god til 🙂

    Reply

  3. Hej Ina. Hvor er det fint hos dig. Åh hvem der bare havde kvæder og paradisæbler. Ja det er blevet efterår. Nu er det tid til at gøre klar til lidt mørkere tider. Flotte græskar – dem er jeg mægtig glad for. De pynter så fint sammen med efterårsplanter som Lyng.

    Reply

    • Jeg er også glad for både min kvædebusk, som har stået i haven i mange år, men også paradistræet, som jeg plantede for 4-5 år siden. De er smukke og kan bruges 😉

      Reply

  4. Hej Ina.Dejlige billeder med efterårspynt.Har faktisk også lige vist mine røde paradisæbler som jeg vil bruge til kranse.
    Men vil da lige snuppe ideen med et helt fad af dem.Og dejligt med lidt levende lys ved dørene.
    Godaften Knus Jette

    Reply

  5. Det ser så hyggeligt ud på din gårdsplads. Skal det være efterår, må vi jo prøve at få det bedste ud af det, og hvad er smukkere og mere enkelt end kurve med gule kvæder og røde paradisæbler.

    Hilsen Elna

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield