Article
6 comments

Hvor og hvornår sker der noget med have?

urtehave

Jeg har opdateret Anna’s Plads’ udvalgte begivenheder og kalender med masser af foredrag, kurser, messer og markededer for den haveinteresserede. Jeg bor på midtsjælland og har sommerhus på Møn, så det er herfra mine ture går. Men de kan godt gå langt, hvis det lyder interessant. Kalenderen dækker primært Danmark øst for storebælt, og så har jeg medtaget større events i hele landet og på Skånes vestkyst.

Der er mulighed for at skifte visningsform, og man kan søge på en bestemt begivenhed i søgefeltet. Nedenfor vises kalenderen som en liste med en del af beskrivelsen. Det er standardvisningen. Hvis man vil have flere oplysninger, klikker man på eventets titel, og her har man også mulighed for at overføre begivenheden til sin egen kalender.

Listevisning

 

Hvis man hellere vil have en månedsoversigt, så klikker man på måned, som vist øverst til højre, og så bliver det en oversigtskalender som denne.Månedsvisning

 

Det er ikke alt, jeg medtager. Det er udvalgte begivenheder, som jeg selv kunne tænke mig at deltage i, hvis jeg ellers havde tid nok. Der vil løbende komme mere på, og der vil helt sikkert komme flere plantemarkeder. De er bare ikke annonceret endnu hos arrangørerne, men så snart jeg får nys om dem, bliver de skrevet ind i kalenderen. I må også meget gerne skrive til mig, hvis I har hørt om et interessant arrangement, så vil jeg tage stilling til, om det skal med. Jeg sorterer lidt, for at det ikke skal blive for uoverskueligt, og åbne haver er der rigtig mange af, så her er jeg meget selektiv. Det er kun et par udvalgte, der kommer med. Hvis man vil se flere, er der masser på Haveselskabets side, og der er link til den og andre gode steder i den generelle oversigt over Have-events her på siden.

6 Comments

  1. Hej Ina.Tak for en superliste over alt det der er værd at se for os havefolk.
    Jeg lavede jo en liste sidste år med åbenhaver hos bloggere rundt i landet…….og det havde jeg tænkt mig igen i år.Men vil helt sikker gå ind på din liste og se hvad der sker i vores omegn.
    Godaften Knus Jette

    Reply

    • Hej Jette

      Jeg kigger også med på din liste. Den er også bare super. Jeg holder åben have i sommerhushaven på Møn, så den kan du føje til. Det er jo ikke nogen stor have, og der er langt at køre. Men jeg gør det i samarbejde med årets dejligste have 2015 og Tranemarkegård, som begge er omtalt i Eva Gravesens bog “Haveelskernes Have”, og der er noget at se på 😉
      Det sker d. 28. maj, og du kan læse mere om det her i kalenderen.

      Reply

  2. mojn Ina
    jeg har også skrevet et par enkelte havebegivenheder ind i min kalender, her i vintermåneder kommer jeg til en del haveforedrag…

    Reply

  3. Det er så skønt, at du laver den kalender. Jeg nyder virkelig at bruge den. Og, så har jeg skrevet årets første havearrangement ind i min private kalender. D.28. maj er reserveret 🙂
    /Birgitte

    Reply

    • Herligt, at kalenderen bliver brugt.

      Jeg har lige lidt der skal fikses før jeg er klar til d. 28. maj, men mon ikke det bliver en skøn solskinsdag med masser af glade havebesøgende. Vi ses 😉

      Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield