Article
7 comments

Nytårsskovtur og ny blog

I formiddags indledte vi det nye år med en frisk tur i Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø. Vi parkerede bilen ved skovfogedboligen Frenderuphus og travede ned til Kilden ved søen.
Gyrstinge sø
Det var lige omkring frysepunktet, og ind imellem tittede solen frem, så det var et flot 1. januar vejr til en god lang tur.
Vandpyt med is
Is på vandpytterne.
Svampe
Lidt smukkere så det ud på svampene.
Trådis
Et sted så vi nogle sjove isformationer. Måske er den en svamp, som har dannet denne trådis.
Isformation
Her er en til. Meget smukke, så længe de varer. Hvis nogen ved, hvad det er, må I meget gerne skrive det i en kommentar.
Grøn skov
Selv om det er en bøgeskov, så er der indimellem også områder med andre træer.

Og så har min bedre halvdel og jeg startet en ny blog. Det er projekt sommerhus på Møn, som har fået sin egen blog Huset i Busene. Vi synes, at vi har så mange ting, vi gerne vil skrive om, og masser af billeder på lager om projektet, at det skal have sig egen blog. Der vil nok komme nogle flere indlæg med tekniske overvejelser og løsninger end, jeg synes, der er plads til på Anna’s Plads. I menuen til højre er der en feed, hvor det nyeste indlæg på Huset i Busene altid kan ses. Vi har overført nogle af indlæggene med kommentarer om projektet og Møn fra Anna’s Plads til den nye blog. Jeg håber ikke, at nogen tager det ilde op, at deres kommentarer er flyttet med, ellers må I sige til, så sletter jeg dem. Bloggen bliver udbygget med flere sider og links efterhånden. Lige nu er den kommet godt fra start.

7 Comments

  1. Frisk luft havde sikkert været godt for mig i dag, men det blev sofaen der vandt :-). Spændende med ny blog. Det bliver sjovt at følge husets forvandling.

    Reply

  2. Hej Ina,
    Godt Nytår til dig også.
    Ser ind på din nye blog.
    Husene på Møn er spændende at følge.
    Din haveblog er nu altid sjov med spændende indslag.
    Bliv endelig ved.
    Fine billeder fra turen i dag. Vi tog cyklerne 10 km og fik røde kinder.

    Reply

  3. Du giver mig lidt dårlig samvittighed, for jeg har hængt ud med computeren efter at have haft besøg af børnebørnene i 10 dage. De nød i øvrigt mine brune kager, som var bagt efter din opskrift.

    Reply

  4. Hej Ina

    Super natur billeder – Og flotte eksempler på trådis – Når det fryser udvider vandet sig og siver ud af træets porer. i luften fryser det så til is – det ser underligt ud hvis man ikke lige ved hvad det er;)

    En dejlig aften til dig!

    Reply

    • Kære Pia

      Her på det midtsjællandske har vi mere fastlandsklima end kystklima, så ja vi får mere frost. Det går desværre ofte ud over de sarte planter i haven 🙁

      Super fint med info og link til nisseskæg eller håris, som jeg også kunne se, at det blev kaldt.

      Reply

  5. Rigtig godt nytår, Ina. Det lyder dejlig friskt med en tur ud af huset og ser sjovt ud med fænomenet på grenene, det har jeg aldrig set.
    Det er hyggeligt at I er sammen om bloggen om sommerhuset og jeg følger spændt med i genopbygningen.

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield