Article
8 comments

Lidt mere hvidt

Gårdsdagens indlæg om min bønnepergola affødte flere kommentarer om det hvide vasketøj i baggrunden. Det var lidt af en tilfældighed, at det hang der, og jeg havde ikke lige tænkt det som en del af motivet. Men ligesom læserne synes jeg egentlig også, at det så helt fint ud, så jeg bibeholdt det, da jeg beskar billedet. Tænk at familiens undertøj(det var det usexede blondefrie og mandens underbukser fra hvidvasken) og viskestykkerne kan tage sig så godt ud 😉

Nu mangler der ikke havemotiver i øjeblikket, så i dag holder jeg mig til planteriget. Der sker så meget lige nu, så det kan være svært at bestemme sig for, hvad man skal vælge. Men i forlængelse af hvidvasken bliver det dagens hvide blomster fra halvskyggebedet.
Løjtnantshjerter
Løjtnantshjerterne har blomstret et par dage. Man bliver lige overrasket over deres særprægede blomster hvert år. De står i mit nordvendte halvskyggebed, og der trives de helt fint.
Clematis pointy
I det samme bed plantede jeg sidste år denne Clematis Pointy. Den skulle også kunne klare sig i halvskygge og er plantet for foden af raftehegnet, hvor der er sat et rionet.
stor konval
Stor konval står også her sammen med rododendronen, som blomstrer i baggrunden. Hvide blomster er ikke det nemmeste at fotografere, og den her blev heller ikke helt som tænkt 😉
æbleblomster
De her står ikke i halvskyggebedet. De står i naboens have, men hænger ind over hegnet, så de er jo sådan set i min have. Det er æbleblomster, og de er bare så smukke. De måtte bare med blandt de hvide blomster.

Det er ikke svært at nyde haven i disse dage 😀

 

8 Comments

  1. Det hvide er rigtigt in lige nu – man forstår hvorfor med dine skønne billeder. Løjtnantshjerte er en fin romantisk blomst, som jeg også nyder i bedet lige nu. Pointy er meget smuk – jeg har ikke set den før, men den kunne godt flytte ind hos mig 🙂

    Reply

  2. Jeg måtte jo selvfølgelig ta en titt på din berømmelige klesvask og syntes det var riktig så sommernlig og jeg kunne formelig kjenne den deilige duften av soltørket klesvask : ) sommeren har kommet litt lengere hos deg enn her hos meg, men vi er på vei : ) Ha en deilig hagehelg!

    Reply

  3. Hej Ina.Elsker hvide blomster……de passer ind allevegne.Har nogle enkelte storkonval tilbarge,de blev gravet op for nogle år siden…..de havde helt overtaget bedet.Men jeg viser også hvide blomster i dag,nemlig hvide syrener.De er bare et af højdepunkterne lige nu.Rigtig god weekend til dig knus Jette

    Reply

  4. Nydelige bilder hos deg. Jeg har selv sørget for
    å få flere hvite planter i år…

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield