Article
5 comments

Mørke skønheder fra specialister og grøftekanter

Der er så mange skønne planter med mørke blomster eller mørkt løv, som gør sig til i haven lige nu. Det er alle sammen nogle, som jeg har plantet indenfor de sidste par år. Men leverandørerne har være meget forskellige. Det er ikke fordi, at det her skal være et reklamefremstød for enkelte af dem. Nej, det er bare en konstatering af, at smukke planter kan man få på mange måder. Nogen betyder noget særligt, fordi de har en speciel historie, en speciel giver, en man altid har ønsket sig eller bare er gudeskøn. Her er et lille udpluk.

De lilla lupiner stammer fra en rasteplads på landevejen mellem Sorø og Stenlille. Der står hundredevis af dem, så det er et fantastisk skue. En dag stoppede jeg for at nyde synet, og da jeg tilfældigvis havde en skovl i bagagerummet, gravede jeg en klump op. Den fik plads i haven for et par år siden, og bortset fra at der også kom en del græs med, har jeg været meget begejstret for den, hver gang den springer ud.

Denne helt mørk lilla, næsten sorte knopurt er en nyinvestering fra Staudefeen. Den er endnu ret lille, men har heller ikke stået mere end et par uger i bedet. Den er bare så smuk.

De lilla kartofler er Red Duke of York, som jeg købte på havemessen i Malmø i marts. De gi’r god farve til køkkenhaven.

Syrenen er købt i Netto 😉

Den mørke Jakobsstige er fra Anne Stine Stauder og har kun været i haven et par uger på. Den har et skønt mørkt løv fina lilla blomster.

Det samme gælder for den mørke vejbred, bortset fra at det er ukrudt fra Anne Stine Stauder. Den voksede på stierne mellem rækkerne på planteskolen, og da jeg bemærkede, at den var da helt speciel, spurgte Anne Stine, om jeg ikke ville have nogle. Jo tak, sagde jeg, og så gravede hun en ti stykker op til mig. De skal nok holdes lidt i ave, men det er der så mange der skal 😉

Den lille geranie Rose Clair spreder sig også lystigt, men den er et skønt bunddække, så det er helt i orden. Den stammer fra et planteloppemarked i Sorø for 3-4 år siden fra en anden privat have. Den får lov til at slutte af i dag, selv om den egentlig ikke hører til de mørke, men den skulle bare med 😉

5 Comments

  1. Hi hi tilfældigvis en spade med i bilen 🙂 den må jeg prøve for der er nemlig mange smukke Lupiner i grøftekanterne. Og den lilla Knopurt er jeg helt vild med, hvor er den smuk.

    Ha´ en skøn dag.
    Mange hilsner
    Lise Lotte

    Reply

  2. Hej Ina
    Ja men det er da fine planter, du viser i dag, både de mørke og lupinerne og Rose Clair.
    Kh
    Lisbeth

    Reply

  3. Ja det er dejligt med de mørkeløvede planter, dem er jeg også glad for. Jacobstigen er så fantastisk fin, jeg har selv haft den i et par år og glæder mig hver gang den blomstre – hov synes ikke jeg har set den i år, må hellere lige tjekke en ekstra gang 🙂

    Reply

  4. Kære Ina – måske skulle jeg hjælpe dig med at holde den mørkløvede vejbred i ave?
    Det er herligt at man ikke behøver give kassen for alle de planter man ønsker sig – hmmm tilfældigvis en skovl i bilen….. det skulle jeg måske prøve for det med såning går ikke altid så godt her.
    Der er nogle skønne mørkløvede du har fået.

    Reply

  5. Jeg sad også lige og blev fascineret af den mørkløvede vejbred – er sikker på, den ville passe perfekt i mit rød/ mørke staudebed ;o). Ellers nogle fine mørkløvede skønheder du har.

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield