Article
10 comments

Gaver og pæonknopper

Jeg var så heldig at have fødselsdag i går, og min familie ved godt, hvad der gør mig glad, så jeg fik lidt til haven.

Et par lækre rustikke plantestativer fra den lokale kunstsmedie Hj design, som også kan sådan noget. Det blev også til en ny hæksaks, og så er der nok nogle, som tænker, hvad skal jeg med en hæksaks, når der er mure og hegn rundt om hele haven.

Det er fordi, jeg for et par år siden plantede en snoet ligusterhæk på tværs af haven. Der kommer billeder igen, når jeg har fået klippet den, så man man kan se den snoede form  😉
Jeg bruger iøvrigt også hæksaks til at klippe buksbomkugler og andre buske, som skal formes.

Billedet af plantestativerne er taget ved siden af pæonerne. Der har jeg haft min daglige runde i ugevis for at se, om det skulle være i dag, de sprang ud.

Det er stadig lige op over. Det er lige før, man har lyst til at hjælpe til med en pincet eller lignende 😉

Nu må det altså snart være!!!

Ha’ et godt plantetræf i Kolding. Jeg smutter en tur til Sverige med familien i dag 🙂

 

10 Comments

  1. Skønne rustne stativer – tillykke med dagen, der er virkelig nogen der kender vejen til dit hjerte ;o). God tur til det svenske.

    Hvis jeg var blomst ville jeg også holde lidt igen, for om 1 uges tid stiger varmen igen.

    Reply

  2. Tillykke med dagen, og så ovenikøbet på grundlovsdagen. 🙂 Dejlige billeder og vidunderligt stativ.. Hvor har de købt det henne? Kunne godt tænke mig et sådant stativ til min egen have.

    Med venlig hilsen Helle

    Reply

    • Hej Helle

      De er købt hos Hj Design i Ugerløse på midtsjælland. Det ved jeg ikke, om er geografisk muligt for dig. De er tit på Livsstilmesser og lignende også.

      Reply

  3. Tillykke med i går og de fine plantestativer.
    Pæonernernes udspringstidspunkt afhænger vel af hvilken pæon det er og hvor placeringen er. Så man kan åbenbart også med den plante få lang sæson ved at have flere varianter – det må jeg få set nærmere på her på nettet og på bloggene. Min røde gamle pæon i byhavens skyggebed er sprunget ud for 8-10 dage siden.

    Reply

    • Det kan også være, at I har højere temperatur og mere læ inde i byhaven. Jeg har fem forskellige pæoner og ingen er sprunget ud endnu. De her står tæt på min sydvendte mur, så de har gode vilkår i min have 😉

      Reply

  4. Tillykke med dagen – skønne gaver, den ville ejg også blive glad for :o)
    Jeg går også tripper foran Pæonerne her – de står lidt i skygge, så de er lidt sene om det…….
    Glæder mig til at se den snoede hæk, når du får den i form – det lyder flot.

    Reply

  5. Hej Ina. Tillykke med fødselsdagen. Sikken fine gaver. Min familie ved også, at er der noget der vækker glæde, så er det haveting.
    Jeg har så for længe tiden fået sådan en smart lille elektrisk ting til at klippe buxbom med, men syntes ikke det er helt nemt og styre 🙂

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    Reply

  6. Tillykke med fødselsdagen den anden dag. De der pæoner kunne da godt have sprunget ud på dagen. Bare en enkelt :-). Vores er slet ikke så langt fremme, men der er masser af knopper og det er nyt!

    I øvrigt skønt at se, at du har fået sat planteskiltene op 🙂

    God weekend
    Birgitte

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield