Article
6 comments

Svensk input

I går gik turen til havemessen Skånsk Trädgård i Malmö. Jeg havde store forventninger efter sidste års succes. I år var lokaliteten et helt nyt messecenter, som fik sin ilddåb med denne messe.

Køen og parkeringsforholde levede op til sidste års forhold. Den var lang, og man skulle gå langt fra parkering til indgang. Havemessen var sammenlagt med messen Hem och Villa, og desværre fyldte denne del ca. 3/4  af messen. Desværre, fordi denne del var meget luftig og behagelig, imens havemessen var totalt proppet, nærmest ulidelig. Der er i hvert fald noget at tænke over for planlæggerne næste år. Der vel grænser for, hvor mange og hvor længe man kan få folk til at glo på Velux-vinduer og boblebade 😉

Det forhindrede jo ikke en en passioneret have-freak som mig, i at finde det væsentlige. Der var skønne tableauer som denne med en mosbegroet tandem, der stod i en skovbund fyldt med anemoner og bregner.

Katrinetorps stand med den ene skønne havetilbehørsting efter den anden. Jeg kan varmt anbefale stedet, som jeg besøgte for 1½ år siden. Det ligger lige på den anden side af Øresundsbroen, og er en et skønt sted med en mindre park og en kæmpe køkkenhave, og så denne butik med havetilbehør.

Denne her installation med grønmalede skovle, rødløg og røde bøger var også ret betagende.

Impecta’s imponerende reoler med frøposer havde jeg set frem til. Jeg havde en liste med hjemmefra, som det stort set lykkedes mig at få fat i, selv om der var hård kamp om pladserne ved reolerne. Men jeg var stædig, for sidste år havde jeg allerede opbrugt årets frø-konto før messen. I år havde jeg derfor gemt nogle af indkøbene til dette tidspunkt. Der kom selvfølgelig også lidt ekstra i kurven, og noget af det viste sig ikke at være helt gennemtænkt. Teenagerne puttede et par poser med melonfrø i kurven og forsikrede mig om, at de kunne dyrkes på friland. Det viste sig ikke helt at være rigtig, da vi kom hjem, for det var väksthus eller frilandsbänk, så uden et drivhus kommer vi nok til at finde på noget alternativt 😉

Indkøbene omfattede også hvide jorbærknolde og læggekartofler fra Larsviken. Larviken har et imponerende udvalg af økologiske læggekartofler til private haveejere. Jeg købte årets potatis 2012 “Linzer delikatesse” og den tidlige “Red duke of York”.
På trods af de meget tætte og trange forhold var der masser af guf og oplevelser for den haveinteresserede. Der var også rig lejlighed til at møde diverse svenske have-tv-kendisser fra “Söderläge” og “trädgårsfredag”. Vi fandt desværre ikke noget champignon-kit som sidste år, men ellers fik vi købt rigeligt 🙂

Print Friendly, PDF & Email

6 Comments

  1. Dejlige messe-billeder det ser spændende ud! Øv når der er så lidt plads, at man må gå i gåsegang. De hvide jordbær ser spændende ud. Jeg har hvide ribs og dem har jeg i fred for fuglene, for de tror ikke der er modne og kan spises!
    De er søde og dejlige, men mangler blot farven. Når man koger ribsgele, kommer den røde frem, sjovt ik?

    Reply

    • Jeg er også meget spændt på de hvide jordbær. Smagen skulle være en blanding af ananas og jordbær. Det er da vildt skønt, hvis fuglene lader dem i fred, fordi de tror, at det er umodne bær. Det må vi ses til den tid 😉

      Reply

  2. Så kul med trädgårdsmässa! (även om det var en del “hem” också…) Själv längtar jag till Umeås trädgårdsmässa (som även ska vara en antik-mässa…). Tror att Larsvikens potatis skulle dyka upp även där så jag hoppas att även jag får fynda potatisar!

    Ha det gott!
    Annika

    Reply

    • God fornøjelse i Umeå. Der er forhåbentlig lidt mere plads til trädgårdsfolket 😉

      Reply

  3. Det lyder som en god tur og du var jo også forberedt med penge til frø og kartofler. Jeg kunne tænke mig at besøge Katrinetorps for det ser spændende ud:

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield