Article
17 comments

Mur og mere mur

For en måneds tid siden blev vi færdige med murprojektet mod nord. Jeg har ikke tidligere vist billeder af den helt færdige mur på bloggen. Det skyldes nok, at jeg havde forestillet mig, at jeg også lige skulle have ordnet lidt mere i bedene foran muren først. Det går bare ikke så hurtigt, for på trods af al regnen, er jorden stenhård af træskotose og murpuds en halv meter ud fra muren.

Her er den så set uden for haven, lige da den var færdig. 36 meter pudset mur. Et stort arbejde, som der står mere om HER og HER.

Og her er den så set fra havesiden for en måned siden.

Her er den så set indefra haven i dag. Den er flot og lang, og vi er rigtig godt tilfreds med den. Det grønne skur skal skiftes ud med et drivhus, og forhåbentlig bliver det næste års projekt. Det bliver i hvert fald ikke i år, for nu har vi igen kastet os ud i næste Byggemand Bob projekt. Der var en del materialer tilbage fra muren, så nu får vi lavet mur ved træterrassen mod syd.

Torsdag og fredag aften rev vi det gamle faldefærdige hegn ned.

Hegnet er væk. Nu er der en skøn udsigt til naboens græsplæne og buskas. Noget kønnere end det gamle grimme hegn, så et splitsekund overvejede jeg at spørge naboen, om jeg kunne leje hans have. Jeg lejer jo det grønne hønsehus og arealet omkring det i forvejen. Meeen jeg har vist nok at rive i for tiden, så det venter jeg med 😉

Der skal være mur på de to sider af terrassen og resten skal være et nyt træhegn. Lørdag regnede det hele dagen, og der skete ikke noget på byggepladsen. Men i dag kom solen, og så kunne den anden murkyndige nabo komme i gang.

Søndag eftermiddag var projektet kommet så langt. Der mangler et par sten i højden, og så skal der beton, puds og ikke mindst tagsten til, før den er færdig.

Vi har også nok af tagsten med fasttjæret sort velcrobånd på, som var et af min mands fordelagtige køb. Men vi ved jo hvad der skal til for at få dem velcrobåndsfrie: en spartel, frottéklude, rigeligt rensebenzin og masser af knofedt 😉

17 Comments

  1. Jättefin mur! Jag vet vilket arbete som ligger bakom ett sådant projekt – men det är det värt eller hur! När jag först såg bilden på din mur var min tanke “men det är ju vår!” Jag ska lägga in en bild på vår mur – fjorårets stora arbetsprojekt hos oss – på min trädgårdsblogg framöver, så ska du få se en tvillingmur i Sverige. Hoppas ni kommer att trivas lika bra med er fina mur som vi gör med vår (som inte blivit målad ännu, experterna rådde oss vänta ett år, hoppas det går lika bra med två för vädret har inte varit målarvänligt alls i år.)

    Glada måndagshälsningar från Halland

    Reply

    • Jeg vil meget gerne se billeder af din tvillingmur.
      Vi har heller ikke tænkt os, at male den foreløbigt. Faktisk havde tænkt at laden stå i rå puds. Det er en lidt lysere farve end selve huset som har en mørkere grå nuance, og det bliver i hvert fald for mørkt 😉

      Reply

  2. Det ser rigtig godt ud med din mur. Hvor langt ned har I gravet til den nye mur?

    Reply

    • Vi har slet ikke gravet. Der er et gammelt betonfundament rundt langs hele grundens skel, som ikke sådan lige er til at fjerne. Det er grunden til, at vi har valgt en mur 😉 Vi har repareret på den, hvor den trængte til det, men ellers bygger/støber vi ovenpå det gamle fundament. De fleste steder er det omkring 20-25 cm over jordhøjde, men vi ved ikke, hvor dybt det er.

      Reply

  3. Hold fast, hvor er det bare blevet flot! Tillykke med jeres mur 🙂 Jeg er bare så misundelig, for jeg har altid drømt om en mur-omkranset have, eller bare et lille stykke 🙂
    Jeg tror I får den hyggeligste hygge-krog på jeres træterrasse der i hjørnet.
    Og hvor skønt, at du kan leje jord af naboen. Jeg overvejede det for nogle år siden, for vores er gammel og kan ikke passe sin have. Men til gengæld varer det jo nok kun få år, før huset bliver solgt, så det duer nok ikke.

    Reply

    • Det er ulempen ved at leje af naboen, så man kan ikke investere i drivhus, dyre træer eller andet lignede. Jeg har tre måneders opsigelse. Det er 4. sæson jeg lejer nu 🙂

      Reply

  4. ….det ser simpelthen bragende godt ud Ina. Det er ikke så ringe med projekter og især ikke hvis manden vil give en hånd med ;0) Det bliver en dejlig krog…både i gården og ved træterassen når det bliver færdigt :0)

    Knus

    Reply

  5. Hej Ina, ja så er I på den igen – der er ikke langt fra tanke til handling kan jeg se. Jeg blev lige forelsket i udsigten mellem de 2 træer da hegnet var pillet ned, men det giver jo ikke meget læ:)

    Reply

    • Jeg er også vild med udsigten, men der står en strid østenvind ind fra marken, som jeg gerne vil slippe af med 😉

      Reply

  6. Det er altså også sjovest at se billeder af haveprojekter “in progress”. Men jeg kender det alt for godt, Ina! Det det med at man synes det skal se ordentligt ud. Eller at man lige skal nå lidt mere.

    Måske er det bare en arbejdssommer i år. Så bliver det mere en nydesommer i 12?

    Marianne
    Den Helbredende Have

    Reply

  7. Hej Ina..
    Hvor er det nogle skønne billeder af din have og det bliver da så godt med jeres havemur..spændende at følge jeres projekt 🙂
    Mange hilsener Karina

    Reply

  8. Det er bare blevet rigtig flot – tillykke med det fine resultat. Træskotose – jeg skulle lige læse ordet et par gange, men hvor er det dog et skønt ord!

    Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield