Article
4 comments

Frostbeskyttelse af dahliaspirer

Jeg har ikke noget godt sted at opbevare dahliaknolde om vinteren, så jeg køber nye knolde hvert forår og forspirer dem i havestuen. De bliver så plantet ud i jorden, når faren for frost er ovre. Om efteråret, når frosten har taget toppene, lader jeg knoldene blive i jorden. En del går til i løbet af vinteren, men hvis jeg er heldig, begynder nogle af knoldene at spire igen næste forår.

I år er jeg heldig. Lige nu er der spirer på tre af sidste års knolde. Der skal passes på dem, indtil de er godt i gang. I et par år var det dræbersneglenes æderi, jeg skulle beskytte dem mod. Dahlia hører til en af sneglenes favoritspiser, især de lækre spæde spirer. Sidste år var der ikke ret mange snegle i den tørre sommer, og de kan tælles på en hånd, dem der har vist sig her i haven i år.
I år er det nattefrosten, der er den store stygge ulv. Den hærger lystigt næsten hver nat, og den ser også ud til at komme forbi de næste nætter. Dahlia og frost duer ikke sammen, så i øjeblikket sætter jeg glasklokker over de spæde spirer hver aften. De skal af igen om morgenen, for ellers vokser de sig alt for hurtigt ranglede.

Det er de dahliaknolde, som er tæt på huset, der spirer igen, og så en længere nede i haven ved en mur. Dem ved huset ved jeg præcis, hvilke er for dem har jeg haft i en del år. De kommer trofast igen.

Der ene er helt sikkert Dahlia Burlesca. Den anden er den ældste, og jeg fik aldrig gemt navnet på den, da jeg lagde knolden. Men en læser har tidligere foreslået, at det kunne være Dahlia Nuit d’Ete.

Årets forspirede knolde rykker ind og ud af havestuen hver morgen og aften sammen med alle de andre forspirede frøkenhatte, prydtobak og rævehaler. De er vokset sig ret store, så de skal ud hver dag. De skal også hærdes af, så det er godt nok. De kan bare ikke klare frosten, så det er ind igen hver aften.

Nu varer det forhåbentlig ikke så længe, før nattefrostfaren er ovre, og de kan plantes ud.

Article
3 comments

Anemonerne i skoven er sprunget ud

For mig er forår og anemoner noget der hænger uløseligt sammen. Det skal være dem i skoven. Både de aller første blå og de senere hvide tæpper. Duften af en buket nyplukkede hvide anemoner er bare noget af det bedste.

I går var jeg en tur i Klinteskoven på Møn, og til min overraskelse så jeg meget hurtigt en hvid anemone. Jeg havde egentlig troet, at det var for tidligt og kun forventet at finde de blå. Der var heller ikke mange af de hvide, men på et par lune pletter dukkede der flere op.

Det er ikke tilladt at plukke blomster i Klinteskoven. Der vokser fredede orkidéer, så for at der ikke er nogen, der skal komme til at plukke dem, så er der generelt blomsterplukningsforbud. Derfor var det ikke denne dag, at jeg skulle plukke den første buket hvide anemoner. Det bliver i en anden skov, en anden dag i nær fremtid.

Der var som forventet mange blå anemoner, og de blev nydt in situ.

Hvis du læse mere om turen til Klinteskoven, så har jeg skrevet om det på Huset i Busene.

Article
0 comment

De tidlige blå forårsblomster

De første tidlige forårsblomster som f.eks. erantis har allerede takket af, så inden foråret og tiden helt løber fra bloggen, vil jeg lige forevige de tidlige blå martsblomster i haven. De er gode at have i haven af flere grunde. Den helt oplagte er, at de er smukke at se på. De er starten på det nye blomsterår og sætter alle drømmene i gang om, hvad der kommer efter. Forventningens glæde er noget af det bedste for sjælen. De tidlige forårsblomster er også gode for de tidlige insekter, og dermed for havens naturlige balance mellem nyttedyr og skadedyr. Hvorfor det lige skal være de blå i det her indlæg, er der ikke anden forklaring på, end at jeg synes, at de er smukke, og der er mange af dem i den tidlige forårshave. Det kunne også have været de hvide eller de gule, for det er også almindelige farver på forårsblomster.

Der er forskellige slags krokus. De små tidlige botaniske, som ofte ses som hele tæpper i græsplæner. De har delt og sået sig selv, der hvor de trives. De mørklilla høre til de store krokus, som er lidt senere på den. De skal helst nydes udenfor, for de holder ikke mange timer indendørs i vaser eller potter.

Her er nogle af de første krokus ved at takke af. De står tæt ved husmuren, og her står der også de blå skilla. Stedet lige ved nedløbsrøret er der hvor de første skilla springer ud hvert år. Det er derfor et elsket sted på dette tidspunkt. De breder sig også år for år, der hvor de kan lide at være, og det kan altså også være mellem fliser og sten. Skilla’erne er lige begyndt, så dem får jeg glæde af et godt stykke tid endnu.

Den lille våriris, iris reticulata, er så elegant. Den breder sig ikke særlig villigt hos mig, så jeg skal have lagt flere knolde til efteråret. Det er i efteråret, at forårets blomsterløg og -knolde skal planlægges og puttes i jorden. Men hvis man har købt forårsløg i potter, så kan de fint plantes ud i jorden, når de er afblomstret her i foråret. De kommer så igen til næste forår.

Den er ikke helt blå, nærmere bordeaux, men den hører til det tidlige forårs mørke blomster, så derfor skal den med. Det er helleborus eller påskeklokken, som den også kaldes. Stor og flot og også en af dem, der formerer sig til flere over tid.

Jeg tager lige en tur ud og nyder, for lige om lidt er det nogle andre, der skal nydes.

Article
0 comment

Forår og påske på vej

Jeg har fået et anmeldereksemplar af bogen “Forår på vej” fra Koustrup & co. Den er af Susanne og Peter Bilde Fogh, som har henholdsvis arrangeret og fotograferet. Det er de gode til begge to. Det er en fin æstetisk smuk bog spækket med lækre billeder og gode idéer til pynt fra haven og naturen, som er rimelig nemt at gå til.


Det er i bund og grund en bog om pynt til påske, og tiden lige før og efter. For hvorfor kan påskens pynt ikke bare være forårets pynt. Det er pynt med blomster, natur og æg, men de knaldgule kyllinger skal man lede længe efter. Til gengæld er den gule farve ikke bandlyst, og tak for det. I årevis har gult været yt i haven og i boligen, men i de sidste par år har den igen været velkommen. Gul og påske passer godt sammen. Det gør lilla og grøn også. Alt er fint afstemt i farver i bogen.

Der er mange fine blomsterbuketter og arrangementer i vaser og potter. De er nemme at kopiere. Du behøver ikke floristfærdigheder, i hvert fald ikke til mange af buketterne. Blomsterne og grenene kan du hente i din have, naturen eller hos blomsterhandleren. Jeg blive meget inspireret af brugen af vaser fra skabet eller loppemarkedet. Det behøver ikke være så vanskeligt eller dyrt at pynte bordet eller vindueskarmen. Det er det input, som jeg tager til mig, og jeg får lyst til at strække påsken ud til hele foråret istedet for kun til de få påskedage.

Der skal æg til påsken. De bliver brug som små vaser eller potter med de små forårsbebuder som hornvioler. Der er også malede æg og æg med decoupage. Hertil er der nogle fine trin for trin vejledninger. Jeg er ikke selv den store æggemaler, men måske skulle jeg prøve med servietdecoupage. Det ser i hvert fald flot ud.

Der er et par enkelte steder, hvor det kan opfattes som gentagelser af det allerede skrevne og fotograferede, men inspiration kan man vel egentlig ikke får nok af, så det er helt i orden.
Bogen giver alt i alt fin inspiration til forårets pynt på bordet og i resten af boligen, og den vil også være fin som værtindegave.

Susanne og Peter Bilde Fogh: Forår på vej. Koustrup & co, 2019. 120 s. Ill.

Article
5 comments

Godt nytår

Helleborus i haven 1. januar 2019

På årets første dag stråler solen fra en klar men stormfuld himmel. Juleroserne, helleborus niger, blomstrer lystigt, og det bliver man bare glad i låget af. Der er masser af knopper og ikke tegn på sne foreløbigt, så der er masser af nydelse fremover fra helleborusbedet tæt på huset. De hvide juleroser er alle planter, som er købt til at pynte i krukker udenfor eller i skjulere indenfor, og så plantet ud i bedet, når den fase er ovre. Her har de vokset sig store og frodige. Det er bare så skønt med blomster i haven i januar.

Juleroserne klarer sig fint i stormvejret som raser i dag, men på gårdspladsen har udendørspynten det lidt svært. Alle tre grankugler har mistet fæstet på tagrenden. Snorene er ganske enkelt slidt over af at blive revet og flået i af den hårde blæst. Jeg overvejer, om de skal op igen i morgen, når vinden har lagt sig. Kransene klarer sig indtil videre. Det er fint, for den udendørs julepynt er ikke mere julet, end den skal være der et godt stykke tid endnu.

I havestuen er der roligt. Solen har skinnet hele formiddagen, så termometret har sneget sig op over de 20 grader. Det føles varmt og skønt, så vi har indtaget årets første frokost her badet i lys. Det er en luksus at kunne bruge havestuen i januar, sådan føler vi det i hvert fald. Her er altid dejligt og man sidder næsten ude i haven. Det er god start på de nye år, og på det nye haveår.

Med disse blomstrende og lyse billeder fra en solskinsfyldt 1. januar ønskes I alle et godt nyt år.

Article
4 comments

Udendørs julepynten

Gårdspladsen har kranse og kugler som tema i år. Kransene hænger og står op ad naboens kedelige væg. Der havde jeg også sidste år bundet en grankrans på en hulahopring og hængt op i et gitter i et ventilationshul. I år har jeg bundet lærkegrene med kogler på hulahopringen og hængt den op på samme måde. De andre kranse er bundet af rødgran, nobilisgran og fyr med kogler. Du kan se hvordan jeg har bundet kransen på hulahopringen i et tidligere indlæg.

Jeg har sat et bord af en gammel palle og et par æblekasser op ad gavlen. Her er der plads til lanterner og pyntI løbet af november og december har pynten skiftet lidt med forskellige kranse, kogler og dekorationer. Jo tættere på jul, jo mere gran.

Igen i år har jeg jeg kreeret grankugler til tagrenden. Det var så stor en succes sidste år, at det måtte gentages. De er nemme at lave, og de holder rigtig længe. Sidste år tog jeg dem først ned i slutningen af januar. Der faldt et par enkelte kviste af en gang imellem, men det var ikke noget, der kunne ses. Du kan se hvordan, de er lavet i et tidligere indlæg.