Article
5 comments

Rosinerne er høstet

De lollandske rosiner har siddet på planterne og tørret helt ind, så nu kan de høstes. Det er en gammel ærtesort, som jeg har skrevet om før. Disse ærter skal bruges tørret, så de skulle blive siddende på planten. Det skulle de andre ærter ikke, men da en del af dem nåede at blive overmodne, lod jeg dem sidde, så jeg kunne bruge dem som frø næste år.Nu ligger de til tørre i Hønsehuset sammen med en masse andre frø. Her er det hareøre.Det er stadig ikke for sent at indsamle frø. Det skal helst gøres i tørt vejr, og så skal de tørres godt igennem indendørs eller i et skur før de pakkes i poser og opbevares køligt og tørt, indtil de skal bruges. Jeg har bl.a.  samlet frø fra persille, dild, koriander, hareøre, valmuer og jomfru i det grønne.