Article
0 comment

Langtidsholdbare krukker

I august tilplantede jeg den grønne kurv med husløg, og de er stadig smukke. Husløg er virkelig en langtidsholdbar krukkeplante, for den overlever ikke bare. Den er smuk det meste af året. Indholdet i de andre potter på bordet er skiftet ud efterhånden, som de blev triste at se på, eller jeg har fundet nye planter, som bare måtte have en god plads. Vindheksen er også fra sensommeren, og hyacinterne kom til i december. Vintergækkerne gravede jeg op i haven for en måneds tid siden, og de er nu første blikfang, når man kommer ind til huset, for bordet står lige på hushjørnet.

I august så bordet sådan ud. Krukkerne er de samme, og du kan se flere billeder i indlægget fra dengang.

Article
0 comment

Sensommerplanter der holder i potterne

Der skal skiftes lidt ud i krukkerne og potterne i løbet af året, og her hvor sommeren er på sit sidste, er det tid til lidt fornyelse. De frodige og storblomstrende sommerblomster begynder at se lidt trætte ud, og de sukkulentagtige sedum og husløg er rigtig fine nu.

Bord med sensommerplanter

Sedum/santhansurt fås i rigtig mange fine mørke og røde nuancer udover den grønne, og lige nu er de i handlen mange steder i pottestørrelse.

Husløg

Husløg i røde farver passer fint til. Disse har jeg fundet i en vejbod, der sælger planter fra haven. Husløg er noget af det mest driftsikre. De tåler tørke, så de passer godt i små krukker og kurve, som let tørrer i ud.

Kurv med husløg

Dejligt med lidt pottenyt 😉

 

 

Article
2 comments

Et fad med forårsgrønt

Det er skønt med lidt forår indendørs. Jeg har samlet et fad med lidt løgplanter og grene fra haven, og så suppleret op med et par købe-sukkulenter. Det hele holdt i grønne og hvide nuancer. Det grønne kan man næsten ikke få nok af på det her tidspunkt.

Fad med forår i vaser

Fuglemælk

Mirabellegrenene er er drevet frem indendørs, og de har en ret kort levetid, men de kan skiftes ud med f.eks. æblegrene eller andre drevne grene. Det er godt at have lidt grne på spring til supplement. Vintergækkerne og fuglemælken holder også længere, hvis de stilles køligt om natten. Jeg sætter fadet i havestuen.

Fad med grønt

Vintergækker i fad

Et fad eller en bakke med blå blomster og vaser ville også være rigtig fint. Her ville hornvioler, perlehyacinter og scilla passe rigtig godt.