Article
1 comment

En septemberfrodig buket fra skærehaven

septemberbuket

September er vidunderlig med al sin frodighed af blomster. I hvert fald hvis man har fået sået, lagt knolde og har stauder i haven, som blomstrer nu. Det har jeg heldigvis. Det lyder som om, jeg bare har tjek på haven, den er toptrimmet og oser af tid til alting overskudsagtigt. Det er så langt fra rigtigt. Der er altid noget andet, som også er meget vigtigt. Her i sensommeren er det maling af stakit, vinduer og alt det andet træværk på huset. Så jeg halter som sædvanligt bagefter med haven. Visse steder har jeg endnu ikke fået fjernet tulipantoppe, og akelejefrøstandene står også og har rig mulighed for at formere sig i enorme mængder. Frugthaven mangler en del finish, men nu kan man bevæge sig ned til efterårshindbærene, uden at vade i grøden af de skurvangrebne elendige æbler eller at få et svirp på kinden af de 1½ meter høje brændenælder. Det fik jeg ordnet først på ugen. Køkkenhaven er sådan delvis i orden. Den har været prioriteret i år, og det har jeg virkelig nydt. Den rummer også skærehaven, som er rækker med blomster imellem grønsagerne.

froekenhatte-i-koekkenhaven

Sådan en skærehave er noget af det bedste på denne årstid. Jeg har rækker med bl.a. frøkenhatte, stolte kavalerer, morgenfruer, sommerblomstblandinger, ærteblomster og persille der er gået i blomst. Der kan nydes og fråses i blomster inde og ude, så det gør jeg.

dahlia

Langs muren i køkkenhaven har jeg dahlia. De har fået et forspring i havestuen, og er så plantet ud i starten af juni. Nu er der blomster, der bare må plukkes!

Article
10 comments

En overdådig skærehave

På vej hjem fra weekendens tur i sommerhuset på Møn var jeg lige indenom Isabella Smith. Hun har anlagt en stor skærehave og fået opført et skønt orangeri i bedste Isabella stil. Jeg så haven i juni måned, hvor den ikke synede af ret meget. Helt nyanlagt på et bart stykke jord. Men jeg skal lige love for, at den er blevet til en skærehave, der kan fråses i. Der er dahliaer, stolte kavaler og lathyrus i størrelser og mængder, der tyder på, at sommerferie-vandingen og gødskningen nok har været et niveau over min haves. Under alle omstændigheder blev jeg meget inspireret, og her er stof til planlægningen af næste års skærehave. Jeg skal i hvert fald have mange stolte kavalerer næste år. Her kommer en stribe billeder af dagens indtryk.
skærehave skærehaven dahlia orangeri inde kat stolte kavalererskærehaven

Article
9 comments

Septembersol

Det har været en skøn septemberdag med masser af sol og ikke ret meget vind. Jeg var en tur i skærehaven, hvor der er masser at tage af endnu. Lige ved indgangen står en balje med sommerasters. Farverne er ret sommerlige, og dem har jeg faktisk mange af i skærehaven.

Det er ellers de gyldne farver, som der er mange af i efteråret. Men de lyserøde, pink og lilla er nu stadig skønne i ærteblomster, asters, mamelukærmer og stolte kavalerer.

Jeg fik plukket en stor buket med stolte kavalerer i blandede farver til spisebordet.

De helt hvide er altid smukke, og med sine 1½-2 meters højde fylder de godt i haven.

Mamalukærmerne er ren mormor. De er bare for meget og helt skønne på en gang 😉