Article
0 comment

Køkkenhavens oktoberglæder

Det er fedt at kunne gå ned i sin egen køkkenhave og hente grønsager, krydderurter og blomster, og her i oktober er høststemningen stadig høj. Jeg har nu fået luget, så det er en fryd at se på. Frugthaven, som ligger i forlængelse af køkkenhaven, er der også kommet styr på, så efterårshindbærene kan plukkes uden fare for brændenældesvirp. Jeg ved ikke, hvad jeg sætter mest pris på. Det hele, tror jeg, sådan helt kinderæg-agtigt. En køkkenhave er nyttig/brugbar, du er sikker på at afgrøderne er giftfrie og sunde, og så er den god for øjnene. Jeg sidder tit med en kop te og kigger ned over rækkerne af grønsager og blomster. Det er bare smukt, også selv om der lidt selvsåede vækster ind imellem, larver i kålen og artiskokkerne ikke blev til så meget i år. Der er til gengæld så meget andet, der er skønt lige nu.

borlottoboenner

De flotte rødlige borlottobønner vokser op ad et stativ af hasselkæppe. De har passeret de 2,5 meter og har virkelig givet godt i år. De umodne bønnefrø kan fryses, så jeg skal have plukket nogle af dem til det. Resten kan tørres og gemmes og bruges som andre tørrede bønner.

hindbaer

I går spiste vi hindbærfromage af friske hindbær til aftenteen. Det er nu heller ikke værst her i oktober. Fryseren er godt fyldt op med sommerens bær, og der er stadig masser af brombær og hindbær i haven. Det varer forhåbentligt lidt før nattefrosten kommer, så vi stadig kan nyde bærene friske.

graeskar

Et stykke af køkkenhaven dyrkes af ældste datter. Hun bor ikke her i byen, men kommer forbi en gang imellem og passer jordstykket og høster. Det er en fin ordning, og rigtig hyggeligt at have en at dele haveinteressen med. Hun har nogle flotte græskar i år, og de er ved at være modne.

skaerehaven

Blomsterne fylder meget i år, og det tror jeg også, at de kommer til næste år. Det er nok noget af det aller sundeste i køkkenhaven 😉

Article
11 comments

En pergola til bønnerne

Jeg holder meget af min køkkenhave, og det er ikke kun fordi, at jeg kan lide at dyrke mine egne grønsager. Det kan jeg. Lige nu spiser jeg asparges hver anden dag, og fråser i persille, fransk syre og purløg så meget jeg orker. Men i den største del af køkkenhaven kan man starte fra scratch hvert år. Det er skønt. Sidste års fiaskoer med kålen, der endte som skeletkål på grund af sommerfuglelarvernes ædegilde, og løgene der blev kvalt i ukrudt er lykkeligt glemt. Det ene år bliver der dyrket i lange lige rækker, næste år i ringe eller kvadrater. Her er plads til de kreative og fantasifulde indslag. Sidste år indtog fugleskræmslet Anna helt klart førstepladsen.
Bønnepergolaen
I år er det bønnernes tur til at vise sig i al sin pragt. De har fået en ca. 5 meter lang pergola af hasselgrene, der er bundet med sejlgang i toppen. Den er så høj, at man snildt kan gå ned igennem den i oprejst uden at støde hovedet mod grenene. Når bønneplanterne vokser til, kan det godt være, at det bliver vanskeligere 😉
Bønnepergola
Bønnefrøene er også kommet i jorden. Det er stangbønnerne Painted lady, den blå Blauhilde og den rødmarmorerede Borlotto bønne.

Billederne her er fra i lørdags, hvor vi havde det skønneste sommervejr. Da havde pergolaen stå i en uge og overlevet flere dage med meget stærk østenvind uden at rykke sig nævneværdigt, så mon ikke den holder sommeren over.

Article
9 comments

Den frodige køkkenhave

Dagens store regnbyge var meget velkommen i min tørre have. Der er meget tørt, og jeg vander helst ikke på det her tidspunkt i havesæsonen. Planterne skal kunne klare sig selv, så det er kun krukkerne og nyplantninger, som jeg vander med vandkanden. Alligevel er køkkenhaven det frodige hjørne i haven nu.

Træspinaten er blevet næsten 2 meter høj, og har skjult fugleskræmslet Anna. Det gør ikke noget, for hun vogter over jordbærene, og de er slut nu. Bønnerne var længe om at komme i gang i år. De har ventet på varmen, og mit plantestativ af hasselgrene stod indtil for nyligt og så noget nøgent ud. Nu er stangbønnen Blauhilde på stukket til vejrs, og de første bønner er spist.

Blauhildes stængler, bønner og blomster er lilla, kun bladene er grønne. Når bønnerne bliver kogt mister de den lilla farve og bliver grønne. Smagen er skøn.

På det her tidspunkt er courgetterne enormt produktive, og det gælder om at tage dem inden de bliver for store. Her er de fine i størrelsen, men glemmer man dem en uges tid, bliver de kæmpe store og uspiselige.

Krukketomaten Vilma har også leveret de første modne tomater.

Det vilde tomatbed står rigtig flot, og har endnu ikke fået kartoffelskimmel. Det har ellers gjort mine frilandtomater til en sløj affære, de sidste to år. Jeg krydser fingre og håber på, at det holder i år 😉

Rødbederne har størrelsen, selv om de ikke er mange i antal i år.

Kålbedet klarer sig også rimeligt. Planterne mangler lidt i størrelse, og kunne godt have trængt til noget mere tørret hønsemøg eller andet god gødning. Men de kan nå at vokse en del endnu.

Kålsommerfuglelarverne gør hvad de kan for at vokse sig store og blive til sommerfugle, og jeg gør, hvad jeg kan for mine kål. Det er derfor nødvendigt med en daglig larvemassakre. Jeg har overtaget indtil videre, for det skulle helst ikke ende, som sidste års skeletkål.

Jeg elsker min køkkenhave. Det er skønt, at kunne hente sine egne usprøjtede grønsager i haven. Det er ikke alt som lykkes, og det er forskelligt fra år til år, hvad der går godt og skidt. Men det allerbedste er, at man kan bare gøre det om næste år. Man kan starte helt fra bar jord og sætte det i bede eller rækker, og så næste år starter man helt på nyt. Så et det måske på tværs eller i ringe eller noget helt syttende. Sidste år fiaskoer er glemt, og køkkenhaven er næste års legeplads.