Article
13 comments

Artiskokkerne er på vej

Selv om det virker som om foråret er blæst tilbage til start, så går det fremad i de indendørs potter. Artiskokkerne er flyttet fra den lune vindueskarm til den lyse havestue.
artiskokspirer
Temperaturen er noget køligere her, og det sammmen med lyset gør, at de ikke bliver for ranglede. Jeg har vermiculite som topdrys i potterne for at undgå, at de mugner. De skal først plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj, så de skal kunne klare pottelivet et stykke tid endnu.
artiskok
Det er underligt at tænke på, men om 5 måneder ser de sådan ud. En 1½ meter høj statelig og meget smuk plante. De skal have noget at leve af, når de kommer ud, ellers bliver de ikke rigtig til noget. Kompost, hønsemøg eller anden god gødning, men så kviterer de også med de skønneste artiskokker.

I år vil jeg plante flere nytteplanter ind i blomsterbedene. Rød grønkål eller palmekål har jeg set flere har i blomsterbedene. Det er også oplagt for blomsternes duft vil forvirre kålsommerfuglen.
dild i solsikker
Dild og persille er meget dekorative. Her er dild sammen med lyse solsikker. Her har jeg sået dem, men ellers har jeg har selvsået dild mange steder i haven.

Men sådan en artiskok ville nu også tage sig godt ud  bagerst i staudebedet eller i midten af et bed med sommerblomster rundt om, så de skal nurses godt, imens vi venter på genindførslen af forår  😉

Article
15 comments

Italian white har vundet

Ved bryggersdøren har solsikken Italian white fået overtaget.

De er sået i et  i et bed sammen med dild og cosmos og omkranset af lavendler. Det er faktisk forsøg nummer to, for sidste år prøvede jeg samme kombination, men solsikkerne nåede aldrig at blive store nok.

I år har jeg forspiret solsikkerne indendørs, og det har givet dem det rigtige forspring. De har blomstret løs den sidste måned tid.

Dilden er  sået direkte, og var tidligt på fære.

Nogle af dilkronerne er nået op i 2 meters højde. Til gengæld har de stolte kavalerer ikke rigtig kunne gøre sig gældende. De få, der er kommet op har ved en fejl været pinkfarvede. De skulle have været hvide. Jeg har plukket blomsterne, men som man kan se af billederne, er der ikke rigtig nogen synlige planter alligevel. De har åbenbart ikke kunnet klare konkurrencen. Lavendlerne er på sit sidste nu, og er blevet overmandet af solsikkerne. Men stod stod rigtig flot sammen med dilden indtil solsikkerne tog fat, så alt i alt er det blevet et godt bed i år.

Article
8 comments

Sene solsikker

Denne her skønne solsikke, Helianthus annuus ‘Italian white’ er nu endelig sprunget ud! Smuk er den, men lidt sent på den. I det hele taget er det gået helt galt med timingen i bedet ved bryggersdøren. Det er et halvrundt bed omkranset af lavendel og med krokus, dorothealiljer, hyacinter og perlehyacinter om foråret. Om sommeren har jeg i nogle år haft stolte kavalerer sammen med enten irlands klokke eller limefarvede frøkenhatte. Det har været et smukt bed.

I år ville jeg prøve noget nyt, så det skulle være hvide/bleggule solsikker og dildkroner, og så med de blomstrende lavendler rundt om. Det var i mit hoved en flot sammensætning, så jeg såede solsikkerne direkte i jorden, og dilden er blevet sået løbende, så der hele tiden kom nye kroner. Lavendlerne og dilden blomstrede og en enkelt solsikke havde fart på. Der var også et par andre på vej, men det var lidt sølle.

Den første solsikke blev alt for høj i forhold til beskrivelsen på frøpakken, og da den endelig sprang ud var den gul! Det må have været et frø fra fuglebrættet, som er landet i bedet. Bag ved stod der et par solsikker på en meters højde og med helt andre blade. De er så sprunget ud nu, og det er de rigtige.

Men det er jo lidt sent, for lavendlerne er afblomstret, og to små solsikker ser ikke ud af meget. Der skulle gerne have været en 10 stykker. De må forspires næste år, hvis det skal ligne noget. Jeg ved nu ikke, om det så skal være lige i det her bed. Det hele ser lidt for blegt ud på denne årstid. Jeg tror, der skal lidt mere farve på næste år.

Den gule solsikke kom i en vase 😉

Article
10 comments

Skærehaven lige nu

Nu har jeg fået luget så meget i skærehaven, at man kan se rækkerne af blomster. Der er lavendel, brudeslør, stolte kavalerer, kornblomster, jomfru i det grønne, morgenfruer og meget mere.

Skærehaven har 2 store bede. Det ene med rækker af såede blomster, og det andet kalder jeg plantekravlegården. Her kommer en del 2-årige, og planter som jeg ellers ikke ved, hvad jeg skal gøre af. Blandede farver af studenternelliker og lathyrus havner her. Planter som har sået sig selv og skal flyttes et andet sted hen, har mellemlanding her indtil jeg har fundet den endelige plads.

En mørk stokrose, som ikke kom videre i år.

Studenternelliker. Det her billede er et par uger gammelt.

Nu er de næsten afblomstret. Her er en lys lavendel ved siden af ærteblomster på vej op af hasselstativet.

Kornblomst i lilla 🙂

En selvsået solsikke, som nu har passeret de første 2 meter.

Jeg lejer det her stykke jord af naboen. Det er en gammel hønsegård, som ikke bliver brugt mere. Der var brændenælder i gigantstørrelse, da jeg overtog den for et par år siden. Hønsemøg er god gødning. Nu har jeg et par ekstra 100 m2 til at boltre mig på, og det er skønt 😀