Article
1 comment

Lathyrus kuller og Luktärts Festival

Jeg har mange yndlingsblomster, men når jeg bliver bedt om at vælge en, bliver det ofte ærteblomster, Lathyrus odoratus, og det skal være de etårige, dem der dufter. Staudelathyrusen ser pæn ud, men den dufter ikke, og så er det lidt lige meget. De etårige skal helst forspires, og jeg plejer at vente med at gøre det til hen i april, fordi de først skal plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj. Det har jeg nu lært er noget værre vrøvl. De kan sås i februar, plantes ud i marts, og de tåler nattefrost!

I år har jeg derfor allerede sået lathyrus indenfor her i starten af marts, og de skal snart ud i havestuen i mere temperede grader. Jeg regner med at plante dem ud i haven og i krukker til april, når de er blevet noget større. Jeg har sået 12 forskellige, og her en god uges tid senere er de fleste spiret. Mange af frøene har jeg købt i sommers, da jeg var til Luktärts Festival i Rugerup i Skåne.

Det er Cecilia Wingård, som hvert år i juli måned holder festivallen i sin have. Det er et skønt sted ved en landevej langt ude på landet i Skåne. Haven er ikke nogen fintrimmet prydhave med de perfekte plantestativer og smukke krukker. Til gengæld dufter den helt vildt dejligt af alle de mange ærteblomster eller luktärt, som de kaldes på svensk. Der hersker også en behagelig afslappet stemning, og det er på en meget berigende og charmerende måde.

Den mørke lathyrus hedder Almost black, og er en af dem, som nu spirer i mit minidrivhus.

Det gør Cupani også, og den skulle være en af de ældste sorter, som det ses af skiltet. Der er skilte med navn og årstal ved hver plante.

Der er rundvisninger flere gange om dagen, hvor Cecilia øser ud af sin store viden og erfaring med dyrkning af lathyrus. Hun fortæller også en masse om blomstens historie, og krydrer det lidt med anekdoter. Man får en masse viden, og det er absolut ikke kedeligt.

Cecilia er en god fortæller. På havemessen i Malmø her i weekenden holdt Cecilia også et oplæg, som jeg havde fornøjelsen af at høre. Her fik jeg genopfrisket sommerens dyrkningstips, samtidig med at hun fortalte, at det var ikke alt, hvad hun sagde, man skulle tro på. Hun pyntede lidt på historierne i løbet af dagen og sommeren, så hun ikke selv synes, det blev for kedeligt at høre på og fortælle.

Men dyrkningstips og erfaringer kan man godt stole på, selv om de er noget anderledes end, hvad jeg tidligere har troet. Man kan altså godt så tidligt og plante ud allerede i marts, for de tåler frostgrader ned til minus 4-5 grader. Man kan også sagtens så mange frø i en potte og så skille dem ad senere. Det tåler de fint, og der er ingen grund til at købe dyre aflange såbokse. Man behøves heller ikke toppe dem, de forgrener sig fint helt af sig selv. Når de er kommet godt i vækst, skal de løbende have gødning og vandes godt. Hønsegødning i pilleform er fint, og så skal man plukke løs af blomsterne. Cecilia plukker planterne rene for blomster hver aften, og næste dag er der lige så mange. Det skal man blive ved med, så varer blomstringen hele sommeren og sensommeren.

Den skønne sag ovenover hedder April in Paris, og den har jeg også i min spirekasse, ligesom Cupid white nedenfor.

Alle frøene kan købes på stedet eller i hendes webbutik. Man skal købe nye frø, hvis man vil være sikker på at få en bestemt sort. De krydser sig nemlig i vores haver, så de frø vi selv tager, kan man ikke være sikker på kommer til at ligne moderplanten. Til gengæld kan man gemme de indkøbte frø i fryseren, hvis man ikke får brugt hele posen. Der kan de holde sig i mange år. Cecilia køber hvert år nye frø til butikken fra et sted i Italien, hvor de dyrkes seperat i drivhuse. Hun tager ingen chancer.

Det er ikke for sent at så lathyrus, som tidligere nævnt plejer jeg at gøre det i april, og det går også fint. Men vil man have en tidligere blomstring, kan man med fordel så nu. Jeg plejer at bøvle med at flytte de ranglede planter ind og ud af havestuen i løbet af maj p.g.a. nattefrosten. Det gider jeg ikke i år. De bliver plantet ud i april uden bekymringer.

Jeg kan varmt anbefale en tur til årets Luktärts Festival d. 8. – 30. juli, hvis man er på de kanter. Det er en duftende og berigende oplevelse.

Article
2 comments

Nu spirer det!

Forspiringer

For en uge siden så der sådan ud i forspiringskassen i bryggerset. Kassen er en lille mistbænk med plastiklåg, som er en fin kuvøse til forspiring. Når der kommer spirer frem, flytter jeg de spirende potter til en lys men lidt køligere vindueskarm. Basilikummen er flyttemoden som det ses.

Artiskokspirer 1600

I dag var turen kommet til de første artiskokker og klokkeranker, så nu er der rigtig gang i forspiringerne. Du kan læse mere om forspiring hos Haveselskabet og på Havenyt.

Det sværeste ved at forspiring, er at vente. Ikke at vente på, at de såede frø spirer, for det er en herlig tid. Næh, det rigtig svære at vente på, at det bliver tid til at forspire flere frø. Man har lyst til at forspire rigtig meget lige nu. Men det er altså for tidligt for de fleste sommerblomster og grønsager. Jeg prøver at holde mig til anbefalingerne på frøposerne og sidde på hænderne imens, så kliblerierne ikke får overtaget. Det er svært, men jeg ved også, at for tidligt såede frø i vindueskarmen, bliver til enorme mængder ranglede planter i april/maj.

Det er heldigvis snart marts, og det står der på ret mange frøposer 😉

Article
13 comments

Forspiring nu også i højden

Der er endnu god plads i havestuen til alle forspiringerne. Det fantastiske arrangement med to borde oven på hinanden, giver rigtig meget plads til alle de priklede småplanter.

Det er egentlig bare opbevaring af et teaktrækbord, som skal sælges og et havebord, som skal udenfor. Det ser måske lidt specielt ud, men nu er jeg ikke sikker på, at bordene bliver flyttet foreløbig. Det kan være, at jeg ikke får brug for strygebrættet i år 😉

Der er stadig god plads til både spisebord

og sofahjørne i havestuen, så ingen grund til jammer 😉

De overvintrende agapanthus er godt på vej ligesom alle krydderurterne. Den grenede plante nederst i billedet er citronverbena. Den er altid meget længe om at vågne, men man skal ikke lade sig snyde.

Her er den meget tæt på, og i løbet af sommeren bliver den til en pæn stor plante med blade med en skøn citronsmag. Jeg bruger den i dressinger og salater.

I bryggerset står de nysåede potter. Der er konstant varme døgnet rundt, og de behøver ikke lys for at spire. Når de har spiret bliver de flyttet i havestuen, hvor der er køligere og masser af lys. Nu har jeg også fået de her smarte mistbænke til projekt Isabellas blå bed. Det ser jo helt tjekket ud i forhold til mine sædvanlige plastik-arrangementer. Lige nu er der stolte kavalerer, persille og italiensk oksetunge i bænken, som en del af projektet. Desuden har jeg forskellige basilikum, rævehaler og citrontemynte i bænken. Der kommer helt sikkert meget mere om både projektet og de andre såninger senere 😀

Article
16 comments

Storvask i nurseriet

De fleste forspiringer går det godt med, som det plejer at gøre. Jeg bruger altid ugødet såjord, og sætter potterne koldt eller varmt som anbefalet for de forskellige slags. De kommer i minidrivhuse eller dækkes med plastik indtil de har spiret. Men det er gået galt med artiskokkerne i går. Der er ingen spirer, og jorden er mugnet selv om jeg har brugt vermiculite. Det får I ingen billeder af, for jeg har smidt det hele ud og sået på ny.

Jeg er ret sikker på at årsagen skal findes i de beholdere og potter, som blev brugt til såningen. Jeg køber lidt nyt hvert år, men de fleste er genbrug. Der skal jo mange til, og jeg vil hellere bruge pengene på god jord og spændende frø end embalagen. Det plejer heller ikke at være noget problem, bortset fra at der er gået lidt slendrian i det. Potterne er ikke blevet vasket ordentligt, fordi det ikke har været noget problem før. Men nu fik jeg en sviende lusing. Der har været sygdom i dem, som blev brugt til artiskokkerne.
Jeg holdt derfor store vaskedag i går. Alt sågrejet blev vasket og børstet, og kom ud i solen og tørre.

Nu er det hele klar til brug igen. Der er sået nye artiskokker i rengjorte potter. Det er lidt sent, men ikke for sent. Jeg vil lige minde andre og ikke mindst mig selv om grundlaget for succes med forspiring:

  • brug frø, der har været opbevaret tørt og koldt
  • tjek spireevnen, hvis det er gamle frø
  • brug såjord = jord uden gødning
  • brug nye eller rengjorte potter
  • sørg for at de står lyst nok, når de har spiret
  • så på det rette tidspunkt (start ikke for tidligt)

God såning 😉

Article
15 comments

Nu må man godt

I går var jeg til blog-kaffe hos Berit fra Irishaven sammen med 8 andre havebloggere. Det var bare super hyggeligt at møde både “gamle” bekendtskaber fra sidste blogtræf i september og de “nye” bloggere og en haveblogger in spe. Vi fik snakket blogging, have, blomster o.s.v., og så var der selvfølgelig frøbytteri. Det er en helt speciel disciplin indenfor havesporten, som sætter ekstra gang i snakken og drømmene. Her er der også mulighed for at vise sine kunstneriske og kreative sider, sin organisatoriske sans eller sin store viden om frø og planter. Mindre kan også gøre det , bare der er frø i poserne. Det aller bedste ved frøbytte er, alle de mange forskellige slags frø man får helt gratis. “Spiller i også med frøposerne?” spurgte min yngste lidt for sjov, da jeg ivrigt refererede til gårdsdagens arrangement. Nu er de fleste af os forbi den alder, hvor pokémon eller bakugan kort kan sætte gang legen. Men ellers kunne frøposer vel godt konverteres til spillebrug. De kunne konkurrere på kreativitet, sjældenhed, flotte foto, æstetik og måske kunne økologiske kaffefiltre slå dem alle 😉

Nu er det heldigvis kommet så vidt, at poserne kan åbnes, og de første frø kommes i jorden. For et par uger siden blev de første stauder sået i små potter indendørs. Det var blandt andet staude tidselkugle, vild mørkløvet kørvel, kvan, staude monarda og vinrød røllike. I weekenden blev de så sat ud i havestuen, som jeg holder lige over frysepunktet. Når den strænge frost er overstået kommer de helt udenfor. I weekenden fik jeg også sået artiskokker og kæmpeverbena, som nu har fået vinduespladsen i bryggerset. En af dagene skal jeg også i gang med rosenslyngerne, som jeg byttede mig til i går. De skal alle have lang tid for at blive til noget. Tomat-og sommerblomst-frøene bliver i poserne endnu et stykke tid. De skal have meget mere dagslys, ellers bliver de alt for ranglede inden de skal plantes ud til maj.

Article
7 comments

Oktoberlugning

Egentlig er det ikke særlig godt med bar jord om vinteren, og slet ikke i køkkenhaven. Jorden har bedre af, at være dækket af grøntgødningsplanter som kløver, honningurt eller lupiner, så hvorfor luge nu?

Jo, jeg har et bed i køkkenhaven, som var ret fyldt med ukrudt. Ikke noget af det gode, men kortstråle, hyrdetaske, mælkebøtter og ikke mindst græs. Kulsukkeren ville også gerne til. Men det er heller ikke derfor, der blev luget.

Der står markeringspinde i begge sider af bedet. De markerer rækker med toårige blomster og stauder, som blev sået i august/september. Jeg synes, at det er svært at så dem i rundt i bedene i haven. Enten kommer kommer de aldrig op eller også kommer jeg til at luge dem væk. Sikkert mest det sidste 😉 Her det hvide fingerbøl. Jeg har kun de lyserøde i haven nu, og de er selvfølgelig flinke til at så sig selv alle vegne. Den ene hvide jeg havde, gjorde det ikke.

Uden en lugning, tror jeg ikke, de havde haft mange chancer. Men nu får bladene fra træerne rundt i haven lov til at lægge sig, og så til foråret bliver planterne flyttet ud i haven. De havde nok været større, hvis de ikke havde skulle dele pladsen med ukrudtet. Men sådan er det jo ofte med havelivet, der var lige regnen i august, arbejdet der skulle passes, sygdom o.s.v., så bedre sent end aldrig 😉