Article
3 comments

Gittes vulkan pileurt

I maj måned sendte Gitte fra bloggen Fra frø til blomst mig nogle forspiringer af denne et-årige pileurt, Persicaria orientalis vulcano.
Pileurt - Persicaria orientalis vulcanoDet var et par små tynde ca. 10 cm høje spirer pakket ind i våd køkkenrulle. Jeg havde godt nok min tvivl om deres overlevelse, men de kom straks i potter, og jeg skal da lige love for, at de har vist sig levedygtige. De blev plantet ud i haven i juni i et bed, hvor der manglede lidt fylde. De har klaret sig fint i den tørre sommer og er nu ca. 1½ meter høje og har busket sig godt. De er meget smukke med deres lyserøde rævehaler, der svajer i vinden. Den er et-årig, så jeg skal have taget frø fra den, så jeg kan så den til næste forår. Den skulle nu også være villig til at selvså sig, så det kan være, at jeg allerede nu har sikret mig, at den dukker op i haven næste år.
Du kan læse mere om den på Gittes blog Fra frø til Blomst.

Article
15 comments

Havekrise

Jeg er blevet stærkt provokeret, og jeg er i øjeblikket et sted mellem chokfasen og reaktionsfasen. En ubehagelig tilstand, hvor jeg er lettere handlingslammet. Det er en tilstand, som jeg meget bevidst har påført mig selv, fordi det var nødvendigt og muligt. Jeg starter derfor med et billede, som skaber ro.

Det er ellers i de røde farver, som ikke er beroligende snarere ophidsende. Men i denne sammenhæng skaber det ro. Den let flyvske pileurt i forgrunden og hvidtjørnen midt i haven. I baggrunden ses Anna (fugleskræmslet), som står midt i den super frodige køkkenhave, hvor der er rimeligt styr på tingene.

Der er bønner, corurgetter, ærter, hvidløg og meget mere. Jeg elsker min køkkenhave nederst i haven 😀
Det er ikke den, som er problemet. Næh, det er “prydhaven” oppe ved huset. Jeg har svært ved at få den til at fungere. Den er smuk i detaljerne og på tæt hold, men den hænger ikke ikke rigtig sammen som en helhed, og så er den for pæn!

Her er et view ud over haven , som den ser ud her til morgen.

For tre år siden, var der ikke meget andet end havebassinet og nogle få bede. Billedet er fra maj 2009. Det er taget i forbindelse med et havekursus, som jeg deltog i på det tidspunkt. Et kursus, som forløb over to aftener sammen med 5-7 andre haveinteresserede. Her var det, at havearkitekt Karen Dahl fik sat gang i min haves forvandling. Hun foreslog nogle bede i svungne former, og så væk med noget af alt det græs. Det var virkelig nytænkning for mig, og satte gang i en hel masse, som har stået på lige siden.

Jeg ved godt at den skal have tid til at vokse til, men alligevel er der noget som mangler.

For en måneds tid siden fik jeg et jubilæumsgratiale fra mit arbejde. Jeg er offentligt ansat bibliotekar, så det er ikke de store summer, men jeg tænkte, pengene skulle bruges til noget specielt. Noget som jeg ellers ikke ville tage penge fra budgettet til. Det skulle være til et besøg af en havearkitekt. Jeg kontaktede Karen Dahl, og aftalte et besøg. Hun provokerede mig på en positiv måde rent havemæssigt på kurset, så derfor skulle det være hende. Hun kom i går, hvor jeg bad hende gøre det samme, og så hjælpe mig med at få struktur på haven. Vi brugte et par timer på havevandring, diskussion og skitsetegning, og jeg fik hvad jeg bad om. Jeg havde jo ikke hyret hende, for at hun skulle sige, hvor pæn min have er. Det er lidt hårdt lige nu. Jeg skal lige komme mig over kritikken. Jeg har brugt de sidste par dage til at klippe visne stauder helt ned og rette kanter, så haven er meget trimmet og ser absolut ikke særlig frodig ud. Ikke lige det udtryk, som jeg selv kan lide og heller ikke Karen, så det satte det hele ekstra på spidsen, og det var vel egentlig meget godt. Hovedproblemerne er, at jeg har svært ved at få sat noget, som giver højde og rumdeling. Jeg er bange for at det tager “udsigten”, og så er der lidt stilforvirring hist og pist. Jeg har nu fået en skitse med snoede hække rundt i haven og placering af nye træer og buske. Lige nu kan jeg ikke finde ud af noget som helst, og sidder bare og stirrer på den lidt hjælpeløst. Som sagt er jeg stadig i chokfasen, men jeg kan mærke at skriveprocessen fører mig over i bearbejdningsfasen, og lur mig om ikke jeg når nyorienteringsfasen i løbet af ret kort tid 😉

Article
0 comment

Farven rød

Jeg har altid en yndlingsfarve. I lang tid har den været  lys grøn. Mit øje fanger farven i alt muligt, og det bliver yndlingsfarven på blomster, planter, duge, viskestykker, puder, maleprojekter, tøj og alt muligt, indtil jeg har fået nok!

Nu er den blevet rød. Så det blev en tur rundt i haven med røde øjne her til aften. Rævehalerne har været på blokken før, men jeg er så begejstret for dem, at de kommer på igen .

De røde blade på alunrod har også den helt rigtige farve. Det er den dybe mørke farve, som fænger.

Pileurtens blomster er rigtig flotte lige nu. Jeg har et par forskellige i rød og rosa, men jeg har desværre ikke navnene på dem.

Ribsgeleen fra weekendens syltning står stadig fremme på kommoden i stuen. Det er ikke kommoden, der er rød, men en bakke, som har fået en omgang spraymaling.

De røde tallerkener står ved siden af geleen. Det er loppemarkedsfundet fra i lørdags. De kommer nok også til at stå fremme lidt endnu, nok ikke helt til jul, selv om de passer helt perfekt til årets julebord 😉