Article
2 comments

Stadsparken i Lund

I weekenden var jeg på tøsetur i Lund med fokus på hygge, loppis, øko og have. Det var et tæt pakket program, der på den have-relaterede front bl.a. indeholdt Botanisk Have, Luktärtfestival i Rugerup og Bosjö Slot og park/haver. Jeg havde Stadsparken i Lund som et alternativ, hvis der skulle blive et hul i programmet. Det kom der så tidlig søndag morgen, da jeg vågnede et par timer før planlagt og før alle de andre. Ret træls eftersom, jeg også gik sidst i seng.

Stadsparken i Lund

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til parken. Jeg havde forstillet mig en nedslidt park, hvor der ikke var afsat midler til vedligeholdelse, da de sikkert også her havde total forskrækkelse overfor at have offentligt ansatte til noget som helst. Om det var det modsatte eller hvad grunden ellers var, ved jeg ikke. Men her blev jeg virkelig overrasket. Parken var super flot og velanlagt, og så var den virkelig vedligeholdt.

Stadsparken i Lund grå og lime planter

Der var flere helt nyanlagte partier i smukke farvesammensætninger i grå, lime og lilla.

Stadsparken i Lund Mandstro

Jeg gik rundt her meget tidligt om morgenen sammen med hundelufterne og løberne. Jeg tænkte, at hvis jeg boede i Lund måtte jeg anskaffe mig en hund eller begynde at løbe, så jeg kunne tage mig daglige runde i parken.

Statdsparken i Lund græsser Stadsparken i Lund Springvand

Det var ikke kun de nye partier, som var så flotte og velholdte. Det var hele parken og legepladserne og alt det andet. Min træthed forsvandt fuldstændig, og turen i parken blev et rent energiboost.

Stadsparken i Lund bede med dagliljer i baggrunden

Stadsparken i Lund gammel fin bygning

Jeg kan kun anbefale at tage en tur i parken, hvis du skal til Lund. Det ville bare væreså ærgerligt at gå glip af.

Article
13 comments

Have-events

Der er så mange ting man gerne vil opleve, og steder man gerne vil se, især indenfor have-genren. Det kan være svært at nå det hele, og omvendt er det nogle gange også svært at finde på noget.

Historisk-Botanisk Have i Vordingborg

Nu har jeg fået en kalender på bloggen. I første omgang en oversigt arrangementer, som jeg gerne vil deltage i. Den ligger i sidebaren til højre, og også under det nye faneblad Events.

Den Gamle By i Århus

Her finder du også en side, som hedder have-events. Det er links til Haveselskabets kalender og Åbne haver, besøgshaver, havekurser, økohaver, parker, frilandsmuseer m.m. Kort sagt her er masser af facts og inspiration at hente, hvis du keder dig en søndag eftermiddag eller skal på ferie i den anden ende af landet. Jeg har også taget skåne med, fordi jeg selv elsker at smutte en tur over Øresundsbroen.

Article
5 comments

Dublin set med grønne øjne

Jeg har lige været på en forlænget weekend i Dublin. En charmerende by, som er rig på parker og haver. Dublins centrum er også rig på blomsterkummer og hanging baskets med petunier og pelargonier.

Parkerne er velholdte og smukke med skønne staudebede og sommerblomstbede, ind imellem i lidt for skrigende farver. Men der er noget for enhver smag. Det skal lige siges, at der ugen før havde været “Dublin garden squares day”, så der har nok været lidt ekstra fintrimning og nyplantning hist og her.

Her et langt staudebed i St. Stephens Green. En stor skøn park med gamle smukke blomsterbede, musikpavilloner, meget liv og sikkert derfor asfalterede stier. Den har dog lidt mange bede med pelargonier i skrigende farver. Men den lå lige ovre på den anden side af vejen fra mit hotel, så jeg gik igennem parken for at komme ind til centrum af byen.

Fra mit hotel var der også en låge i baghaven, som førte direkte ud til den smukke Iveagh Gardens. Den er anlagt 1860’erne med islæt af både fransk formel have og engelsk landskabsstil. Det er en af de mere stille parker uden så meget trafik, og uden de skrigende pelargonier.

Den har til gengæld en smuk rosenhave.

Og flotte springvand og fontainer.

En anden smuk park er den restaurerede 1700 tals have ved Irish Museum of Modern Art. Det var tidligere hospital og hjem for pensionerede soldater, og haven var anlagt i fransk stil af en meget populær havearkitet Le Notre. Dengang var der medicinske urter og blomster i haven. Den er nu genskabt i en noget enklere, men stadig meget smuk form.

Dublin er fyldt med kirker. En af de største og mest berømte er Saint Patrick’s Cathedral. Her var der også et fint haveanlæg i forbindelse med kirken.

Langs den ene havemur med mindetavler stod disse flotte tønder med sommerblomster. Sikkert whiskey-tønder fra et af byens distillerier. I Saint Patrick’s Cathedral brugte de også en Guinness fustage som indsamlingsbøsse. Den kan selvfølgelig også rumme en del 😉

Denne her stammer nu fra en anden kirke, og her kan man selv bestemme, hvad pengene skal gå til: De fattige, paven eller alteret.

Der er masser at se og opleve i Dublin, og vi gjorde det hele til fods. Og det skal lige siges at det blev til endnu flere parker, haver, kirker, museer, biblioteker, pubber, shoppingcentre, gågader…..