Article
6 comments

Tour de orange før muren

Endnu er der stille i haven. Det er faktisk en skøn formiddag fuld af sensommer. Jeg tog en tur rundt med kameraet og fangede de orange. Klik på billederne for at få dem i stort format.

Stilheden varer ikke så længe. Nu starter næste mur/hegn projekt. De sidste par dage har vi revet gammel hegn ned, og idag går den kyndige nabo i gang med at bygge mur rundt om vores træterrasse. Der kommer billeder af nuværende murprojekt lidt senere …..

Article
13 comments

Nye fine bekendtskaber og en gammel kending

En af de nye i min have er Kniplingeblomst, Didiscus. Den blev sået inde i foråret sammen med alle de andre forspiringer. Jeg har en stor havestue, som agerer forspiringscentral om foråret 😉

Den er meget yndig med sine smukke lyseblå skærme, og plantet i små grupper med 8-10 stykker sammen er den rigtig fin. Den er ca. 50-60 cm høj og god til at fylde huller ud forrest i bedene 😉

En anden ny i min have er californisk valmue, Eschscholzia californica. Den er sået i køkkenhaven som randbeplantning rundt om rækker af krydderurter som bønneurt, dild, koriander, spidskommen m.m.

Den har en skøn orangegul farve, som passer godt sammen med alt det grønne i køkkenhaven.

Den er god som randbeplantning fordi den ikke er så høj ca. 25-30 cm.

Jeg bruger også morgenfruer som randbeplantning i køkkenhaven. Her er det i kanten af et bed med stangbønner. Morgenfrue er en sommerblomst, som jeg bare må have i min have, og i køkkenhaven passer den rigtig godt hos mig 🙂