Article
1 comment

Drivemirabeller

Lige præcis en uge tager det. I torsdags klippede jeg grene fra mirabellebuskene i haven, og i dag har jeg de smukkeste blomster i vindueskarmen. Det er driveglæde i februar 😀

Mirabellegren

De varer ikke mange dage på denne måde, men hvor er det bare smukt.

Mirabelleblomster

Jeg kan jo hente nogle flere, når det bliver nødvendigt.

 

Article
2 comments

Mirabellerne blomstrer

For en uge siden gik jeg en tur i haven og klippede et par grene af mirabelletræet. De blev sat i en vase i entreen, og se nu blomstrer de.
mirabelblomst
Det er en kortvarig glæde, når de så hurtigt bliver udsat for den slags klimaændringer. De holder ikke længe, men pyt med det. Lige nu er det en euforisk oplevelse med tydelig påmindelse om, at lyset og foråret kommer igen på et tidspunkt.
mirabelgrenJeg har i de sidste dage fulgt knoppernes udvikling, og dagligt rapporteret til familien om deres status. Familien deler nok ikke helt den samme interesse for projektet. Her fylder projekt jul mest lige nu, og det vil jeg også hellige resten af dagen. Måske kunne grenene indgå som en element i årets julebord. Det vil vise sig 😉

Article
9 comments

Efter en uge i varmen

For en uge siden, det vil sige nytårs aftens dag, klippede jeg et par grene af mirabellekrattet nede i haven. De blev sat i en vase i en vase i indendørs, og tadaaah
mirabellegrene
nu har jeg blomster fra haven i stuen 😀
Det er jo ikke så skidt, sådan en mørkegrå mandag i januar.

I går hentede jeg forsythiagrene i haven. De venter et par dage i havestuen inden de kommer helt ind i stuen, så det ikke går alt for stærkt.

Article
9 comments

Påskeferie

Nu starter påskeferien. Først skal jeg et par par dage på familiebesøg i Jylland, og så har jeg en uge herhjemme til alle projekterne inde og ude. Her får I et par havebilleder fra en smuk kold  solskindag.

Mirabellen blomstrer.

Persillen til påskemaden er klar.

Tulipanerne står på spring.

Timingen er perfekt i år for påskeliljerne.

Og lige tæt på.

God påske til jer alle  🙂