Article
7 comments

Om at holde af

Nu synger påskeferien på sidste vers. I morgen starter hverdagen igen, og det er selvfølgeligt svært, for jeg nåede jo ikke alt det, som jeg gerne ville. Især ikke ude i haven, men sådan er det jo altid og heldigvis for det. Tænk hvis der ikke var mere at gøre derude, det ville være en frygtelig tanke. Det er også en utopisk tanke, for så skulle jeg også være løbet tør for drømme og ideér! Det er jeg ikke, og jeg er heller ikke løbet tør for bede med ukrudt, mælkebøtter i græsplænen, lavendler der skal beskæres o.s.v. Jeg har ikke engang gjort køkkenhaven klar eller sået et eneste frø derude. Men jeg plejer at nå det, så det når jeg nok også i år.

Jeg plejer også at tage en bid af græsplænen hvert forår og indrage til et nyt bed. Det har jeg lovet mig selv ikke at gøre i år. For der skal ro på. Der skal styr på de eksisterende bede. Ovenstående billede er et eksempel på, at det er gået for vidt. Sidste år havde jeg så travlt med at grave nye bede i græsplænen, at jeg ikke havde tid til at luge i de andre. Græsplænen er lige så stille flyttet ind i blåbærbedet, så jeg har alligevel haft gang i greben og gravet græs som de andre år 😉

Jeg holder meget af alle forårsblomsterne, også de vilde. Det er ikke sådan, at jeg ligefrem planter dem i haven. Næh, de kommer helt af sig selv, og de er nu flotte på denne årstid, så selv om de giver mig meget arbejde, nyder jeg dem også.  De første mælkebøtter er sprunget ud. Men de skal virkelig holdes i ave, for de trives særdeles fint hos mig 😉

Vorteroden dukker også op af sig selv. Den forsvinder også ligeså stille af sig selv, når den er afblomstret, så den får bare lov til at være der.

Skovviolen er heller ikke inviteret, men hører også til de fine lige nu. Den skal tæmmes lidt, for ikke at blive for styrende.

Foråret er nu dejligt 😀

 

Article
12 comments

Mælkebøttetid

Det er et fantastisk syn, når græsmarkerne er fyldt med mælkebøtter. Man bliver glad af al den frodighed og de mættede gule og grønne farver. Man kan lave kranse af dem, bruge dem til smertelindring, kaninfoder, lave sirup af dem eller bruge dem i salat. Mælkebøtte, løvetand, Taraxacum officinale, fandens mælkemøtte eller hvad den nu bliver kaldt, er en frøplante, som er skøn i naturen.


I min græsplæne er der meget diversitet. Der findes både mos, bellis, ranunkler, vintergækker, martsvioler, havepest, vorterod og ikke mindst mælkebøtter. De fleste af de utilsigtede planter gør ikke noget. Bellis synes jeg næsten hører til og vintergækkerne er også dejlige. Jeg gør heller ikke noget ved de andre, for de er ikke noget problem. Årstidernes skiften og planternes natur sørger for det. Min græsplæne behøver ikke ligne greenen på en golfbane. Men Mælkebøtter bliver hurtigt lidt for meget. Der er områder, hvor man ikke kan se græsset for mælkebøtteblade, så der gør jeg en indsats.

Forløbet er nogenlunde det samme hvert år før første græsslåning. Jeg bruger altid et mælkebøttejern eller en spids planteske til at fjerne mælkebøtten, og så meget af roden som muligt. Første mål er at fjerne alle mælkebøtter i græsplænen. Når det viser sig at være urealistisk, bliver målet at fjerne alle i blomst. Derefter bliver det at tynde ud i de værst angrebne områder med bøtter i blomst, og når jeg til sidst render rundt med græsslåmaskinen, er det at kappe hovederne af dem i blomst. Man har et mål til man tager et nyt 😉

Billedet ovenover er ikke min græsplæne, men en mark i Vinstrup ved Holbæk.