Article
7 comments

Julens sidste julebord

I går blev den sidste julefrokost holdt her i huset, og i dag blev det meste af julepynten ryddet væk. Jeg elsker julen, men alting har en ende, og det er altså bedst at slutte mens legen er god. Der har ikke været tid til bloggen og ret meget andet andet end jul og lidt skranteri. Det skal der være nu. Men først med billeder af julebordet fra i går.
julefrokostbord
Det er ikke så overpyntet, som julebordet lillejuleaften, for der skal være plads til al maden. Hos os skal der mellem silden og osten bl.a. være grønlangkål med medister og brunede kartofler.
servietring
Juleplatterne er sildetallerkener og servitterne har fået juletræer af gavepapir som servietringe. Servietringene kan også klippes som hjerter eller stjerner. Jeg har brugt stjerner tidligere, men træerne har jeg set HER.
lysikop
Sidste chance for rød blev understreget med tranebær. Jeg elsker rød til jul, men kan ikke holde det ud i januar, februar.
lyskrans
Tranebærene er også brugt til lyskranse. Bagefter kommer de ud i haven som fuglemad. De andre tranebær skal trækkes på ståltråd og formes til hjerter, og så bliver de også til fuglemad.

Lillejuleaftens julebord kan ses på facebooksiden HER.

Glædelig bagjul 😀

Article
24 comments

Årets første julebord

I denne weekend har jeg dækket årets første julebord. Det var til julestuen i Café Ludvig i Sorø.

Det var ikke noget stort bord, kun til 2 personer. Til gengæld var der dækket op med pynt fra naturen, for jeg har været i haven og skoven og hentet materialer, som er blevet til pynt. En del af det er bearbejdet med lim og ståltråd inden det er blevet til pynt. En tur i gemmerne og genbrugsen er det også blevet til. Et juletræ på selve bordet var et must. Jeg har altid drømt om det, men i praksis kan det sjældent lade sig gøre, når hele familien skal samles rundt om bordet, og spisestuen ikke er af herskabelig størrelse.

Topskud fra grandgrene er blevet til lyskranse. Jeg har fundet de gamle stager af tin frem. Ikke et særlig trendigt materiale, men jeg synes nu de er smukke.

Kugler af kogler og lammeører i selskab med julebukken i grønternet.

Her er bordet i stearinlysets skær 😉
Bordkortholderne er gafler fra pletservicet bearbejdet med en tang. Kogleskælshjerter og kogleskælsblomster pynter sammen med kogler .

Servietringene kommer også fra naturen. Vi fik rigtig meget positiv respons og mange gav udtryk for, at de her fik inspiration til både hjemmejulepuslerier og borddækning med naturmaterialer. Som weekenden skred frem blev der byttet lidt ud på bordpynten for noget af det var også til salg.

Men vi havde også et salgsbord med lidt af hvert fra koglepuslerierne og gemmerne. Kogleskælsblomsterne gik som varmt brød, og rigtig mange ville gerne høre, hvordan de var blevet til.

Mospynten var også til salg.

Grankogler med og uden ophæng var også godt repræsenteret.

Her med kuffertbaggrund.

Det har været en travl tid med med forberedelse til julestuen. Men den har levet op til forventningerne med masser af respons på mine ideér til julepynt. Udgifterne blev dækket og en god slat til lommepenge, så mon ikke der bliver en anden gang også.
Og nu bliver der jo rigtig tid til det hjemlige julepynteri. Det slipper I helt sikkert ikke for at blive præsenteret for. Nu får jeg tid til både at pusle og blogge  igen 😉