Article
2 comments

Et bord i lilla med forårsfornemmelser

Det er jo lidt tidligt med anemoner, men det er altså lidt svært at lade være med at købe dem, når de står der og frister på planteskolen. Så kan man spørge sig selv, hvad skal jeg egentlig skal på en planteskole i februar. Det ved jeg heller ikke, men det er et vidunderligt forårsfix, og så dukker formålet helt naturligt op efterhånden som besøget skrider frem: Jeg skal da indkøbe materiale til gemalens fødselsdagsbord, og af samme grund kommer hornvioler i forskellige lilla nuancer og et par potter med vibeæg ned i kurven.

Det er ikke nogen rund eller stor fødselsdag. Men hvorfor ikke benytte chancen til at kreere et par dekorationer og få lidt forår ind i stuen.

På en runde i haven finder jeg frøstande fra høstanemoner og monarda. De er dekorative og har stærke stilke, som er fine til at stikke i en oasis. Jeg tager også lidt af græsplænemosset, som jeg har i så rigelige mængder. Det er godt til bunddække i dekorationerne.

Jeg plukker også en lille buket vintergækker og sætter dem i en grøn vase på bordet.

En lilla dug, lysegrønne servietter og lys i grønne skåle, så er bordet dækket og godtkendt af datteren.

Der blev ikke plads til vibeæg på bordet, men de kommer til at pynte i et andet indlæg.

Article
9 comments

De tidlige lilla kuldetrodsere

Med udsigt til endnu en blæsende bidende kold martsdag kommer her billeder af de tidlige lilla blomster i haven lige nu. De trives fint med kulden.

De mørklilla krokus står i stort antal i forhaven. Der er endnu bladdække i bedet, og det er sikkert meget godt til at holde varmen om fødderne på planterne.

Der er også de fine lyse af slagsen.

På rækker i køkkenhaven står horviolerne som blev sået i sensommeren. De har lige sat de første blomsterhoveder.

De første anemoner begynder også at vågne. De er fra små potter, som jeg købte sidste forår, og  havde stående i krukker. De blev efter afblomstring plantet ud i et bed, og nu giver kommer de igen.

Det er altså forår, selv om nattefrosten og den isnende blæst truer derude 😉

Article
18 comments

De lilla kugler

Jeg elsker lilla blomster, og hvad skal man så vælge for en blomst, hvis man kun må vælge en? Det afhænger også lidt af tidspunktet, for jeg begejstres altid i nuet. Lige nu er der hvidt udenfor, men ellers er der hele tiden noget nyt som blomstrer i havesæsonen, og så er det dem, som jeg falder i svime over 😉 Det er rigtig svært at vælge, men det bliver prydløg, allium.Den er helt fantastisk med sine høje strunke stilke med de lilla blomsterkugler. 😀

Det er mit bidrag til X-faktor i dag hos Moseplassen.

Article
18 comments

Dagens lilla

Nu er vejret klaret op efter en meget regnfuld dag. Det er lige så det svupper i græsset, så plænen har nok bedst af at være i fred. Det blev i stedet til en rundtur med kameraet med de lilla blomster i fokus.

Lavendlerne på gårdspladsen er på sit højeste lige nu. De er altid sikkert hit, normalt fordi det meste har svært ved at gro på det her tørre sted. Det er så ikke et problem i øjeblikket 😉

Hedebjergmynte, Calamintha nepata, vokser også fint på tørre steder. Den sår sig selv flittigt, så man kan hurtig få en pæn samling. Fin i kanten af et bed eller langs en mur eller et hegn som her.

Den langbladede ærenpris, Veronica longifolia, såede jeg sidste år. Den har nogle flotte spir og passer fint sammen med Rølliken Credo. Jeg har mange af dem rundt om i haven, sådan er det jo ofte, når man sår selv. Planten har også vist sig at blive noget højere og tættere, end jeg først troede, så jeg skal have gang i lidt flytteri til efteråret.

De afrikanske liljer, Agapanthus africanus, står i krukker på terassen. Jeg er vild med dem, og glæder mig til, at jeg får en lang række med store store agapanthus i store krukker. Jeg har en mørk og en lys, og sidste år delte jeg dem i 4-5 stykker hver, så om nogle år er det forhåbentlig blevet til store planter. Til den tid har jeg vel fået et opvarmet orangeri til vinteropbevaringen 😉

Lige nu står alle de lyse i en zinkbalje og de mørke i sort gummipotte.

Article
10 comments

Prydløg og Facebook

Nu blomstrer prydløgene på gårdspladsen foran huset. De står stærke og stolte og hæver sig op over lavendlerne, som endnu ikke er så langt fremme.

På gårdspladsen er det de lilla og hvide farver som dominerer. Først krokus i forskellige lilla nuancer sammen med dorothealiljer og vintergækker. Så er der krukkerne med blå anemoner, hyacinter og med lyse og mørklilla hornvioler. De sidste blomstrer stadig.

Lige nu er det så prydløg, allium i forskellige lilla nuancer. De hører til blandt mine favoritblomster, og de passer også rigtig godt til den grå mur.

Anna’s Plads har nu også fået en side på Facebook. Klik på “synes godt om” ud for Anna’s Plads, så vil du fremover få besked på Facebook, når der er nye indlæg eller andre nyheder fra Anna’s Plads.

Article
16 comments

Lilla igen

Nu er der masser af lilla i haven igen. Jeg er lidt til den lilla side, så det sætter jeg stor pris på.

Da jeg flyttede ind i haven for 6 år siden, var der faktisk ikke nogen krokus. Der var i det hele taget ikke ret mange forårsløg. Hvert efterår lægger jeg nye løg, så efterhånden er der en del. Rent farvemæssigt er det de hvide og lilla farver, som havner i indkøbskurven hver gang. Man kan få dem i mange nuancer og striber indenfor lilla. Lidt svagt gul er også fint. Men gule krokus har jeg aldrig købt. Jeg har et par stykker, som jeg har flyttet rundt på et par gange, indtil de har fundet deres rette plads i haven.

Klik på billederne for at få dem i stort format.

Krokusløg køber jeg flere af igen til efteråret, men de bliver sikkert i de lilla nuancer igen. Lilla holder bare 😉