Article
11 comments

Fra det lyse til det fyldige

Sensommeren er skøn, for nu kommer alle de mørke farver, og man kan holde ud at se på dem. Man er mæt af pasteller, nu må der gerne komme knald på farverne.

I det rosa bed var det tidligere de lyse rosa/lyserøde farver som dominerede, men nu er vinrød kommet til. Det ses i løvemund, Anthirrhinum majus, Black prince.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis, er en anden. Den troner i hver ende af bedet med sine to meters højde. En skøn staude, som kan anbefales på det varmeste.

Stjerneskærm, astrantia, blomster igen efter en let tilbageskæring.

På et pilestativ blomstrer ærteblomsten, Lathytus, Mollie Rilstone. Dens farver supplerer fint de andre i bedet.

Stjerneskærmen har jeg købt som plante og delt flere gange. De andre har jeg sået, så det er ikke et bed, som har kostet mig ret meget, selv om det faktisk er ret stort, og det fungerer 🙂

 

Article
0 comment

Løvemund og lægekvæsurt

Løvemund Black prince, Anthirrhinum majus står stadig i fuldt flor. Den trives helt tydeligt godt i det våde septembervejr. Det er en sommerblomst, som jeg også vil så igen næste år. Den skal forkultiveres indendørs i potter og var lidt længe om at komme rigtig i gang udenfor. Men den var absolut værd at vente på.

Løvemund Black Prince. Til højre blade og stilke af Lægekvæsurt

Løvemund Black prince, Anthirrhium majus

Lægekvæsurt. Sanguisorba officinalis

Lægekvæsurt sanguisorba officinalis er nu en 1½ meter høj staude. Den er virkelig flot i bedene nu med sine vinrøde aks. Den er også god i vaser indendørs.

Begge planter er købt som frø i Frøbutikken.