Article
3 comments

Gyldne blade

I dag har det været en rigtig efterårsdag med gråvejr efterfulgt af silende regn. Jeg var lige en runde i haven inden regnen kom, og konstaterede at nu er græsset heller ikke grønt mere.
Blade i græsset
Græsplænen har fået begyndende bladfarver. De gule og brune nuancer her skyldes den store hasselbusk, som for alvor smider sommertøjet.
hassel
Men med et kig opad kan jeg konstatere, at der endnu er flere blade på grenene end i græsset, så mere efterår er det heller ikke.

Bladene på græset skal rives væk, når de begynder at ligge i et tykt lag, så det ikke går ud over græsplænen. Men helt væk skal de ikke, for det er super godt kompostmateriale, der enten skal på kompostbunken eller ud i bedene og formulde. De kan også bruges til isolering mod hård frost til de lidt sartere buske som f.eks. hortensia.

Article
13 comments

De selvsåede valmuer

Jeg har brugt min gode kompostjord til at gøde et nyt bed, som blev gravet ud af græsplænen i efteråret. Der er blevet lagt en del forårsblomstrende løg, sat lidt stauder og digitalis. Men ikke sået noget.

Men der har vist været en del valmuefrø i komposten, for lige nu er der hundredevis af valmuer i bedet. Der er ikke så meget andet i øjeblikket, så de får lov til at stå der til de er afblomstret.

De er alle sammen bordeaux-farvede. Men har flere forskellige former.

Nogle er runde og andre er frynsede.

Sikken et flot bed vi har lige nu 🙂  Men jeg skal nu have plantet det til senere, for der bliver lidt bart, når valmuerne er afblomstret om kort tid.