Article
6 comments

Helligtrekonger og det sidste julebord

Det er Helligtrekonger i morgen, og det betyder traditionelt at julen er slut. Jeg har allerede julet af for nogle dage siden. Al pynten er lagt i kasser og pakket væk. Sådan tror jeg, at de fleste her i landet har det. Men her Helligtrekongersaften vil jeg fejre dagen med at spise de sidste finskbrød og peberkager. Det foregår nu helt fredeligt med voksdug på spisebordet og en kop te, imens jeg kigger på billeder fra årets sidste julefrokost med familien d. 29. december.

Kuverten

 

Kageform med mos

Julefrokostbordet

Det er stærkt inspireret af Fra frø til Blomst med hvid dug, ellekogler og små juletræslys i kageformer. Jeg har igen brugt de gamle juleplatter til sildetallerkener, og så er de hvide stofservietter rigtig fine til. Lige en advarsel. Man skal passe på, når lyset brænder ned. Mos kan godt brænde, selv om det er frisk. Gitte fra “Frø til blomst” har mindet mig om, at enden på lyset kan pakkes ind i staniol og afsluttes med en krave, så der ikke sker noget, når det brænder ned.

Nu er den sidste peberkage spist, og julen, som har fyldt meget hos mig og her på bloggen, er nu pakket pænt ned.

Article
0 comment

Nu er julen slut!

I dag er det Helligtrekongersdag. Det er ikke noget jeg fejrer, og det er der vist heller ikke så mange andre her i landet, der gør. Helligtrekonger betyder, at nu er julen slut. Hvis du vil vide mere om det, er der en udmærket artikel her. For et par år siden købte jeg et Helligtrekongerslys på et svenskt julemarked, og i år syntes jeg, at det passede så fint på julebordet. Det blev brændt af juleaften, men vi forsatte nu med at jule nogle dage efter 😉

helligtrekongerslys

Det meste julepynt fjernede jeg før Nytår, men nu er det vist på tide, at få de sidste rester væk. Udenfor har jeg stadig krukker med gran og kogler. De får lov at blive stående lidt endnu af flere grunde. Det er ikke så meget, vi har fået at se af dem på grund af sneen, og så er det hele frosset fast! Vi fik igen et godt lag hvidt drys ud over landskabet i nat.