Article
4 comments

Anæmiske blodribs

Jeg driver stadig forårsgrene. Det er så godt for ens mentale sundhed i vintermånederne. Jeg eksperimenterer også med at tage forskellige sĺags ind til drivning, og nogle gange giver det overraskende resultater.

Det her er blodribs, Ribes Sanguineum, der i april/maj blomstrer med hindbærrøde blomster. Den er en af de tidlige blomstrende buske, så den er værdsat af samme grund. Den kan også tages ind til drivning, og den har nu stået 14 dage i et hjørne af gangen, hvor der ikke er så meget lys. Det er måske grunden til, at blomsterne er blevet hvide.

Der er i hvert fald ikke meget blodrødt over dem. Men de er meget smukke med de hvide blomster, og jeg kunne godt finde på at gøre det igen, selv om det vist egentligt er en form for vanrøgt. De bliver taget alt for tidligt ind fra kulden, udsat for stærk varme og meget lidt lys.

Article
2 comments

Stuen fyldt af kvædeblomster

Jeg driver og driver. Det er en super god kur til at komme igennem vintermånederne på. Det er grene fra haven, som jeg driver. Forårsgrene fra kvæde, forsythia og mirabeller er meget velegnede til at tage indenfor og sætte i vand. Det tager omkring en uges tid, og så har man de smukkeste blomster. Jeg har mange vaser med grene i stuen, og jeg sørger for at hente nye med et par ugers mellemrum. Man kan også bruge andre blomstrende grene som blommer og æbler. Det er bare at prøve sig frem.

I øjeblikket er det kvædegrene, som er favoritten. Det har det sådan set været hele januar måned. De er næsten helt hvide i starten af drivesæsonen, og så bliver de mere rosa/laksefarvede som tiden går. Jeg har en stor busk, der trænger til at tæmmes, så det er kun godt, at den bliver beskåret.

Jeg har også taget en del med på arbejde, så nu er biblioteket på SOSU C i Brøndby også fyldt af blomstrende kvædegrene. Det er dejligt, også at nyde dem i arbejdstiden.

Vi er mange drivere, og du kan finde mere inspiration hos andre drivende bloggere som The little black house og Mit landliv.

Article
0 comment

Kviste og knopper på Sofiero

I går gik turen sammen med Birgitte fra The little black House over Øresundsbroen og til Sofiero lige nord for Helsingborg. Det var udstillingen Kvistar och knoppar i Orangeriet som fristede, og forventningerne blev til fulde indfriet. Der var masser af inspiration og gode idéer at hente.

Portal med tulipaner i baggrunden

Kviste og grene brugt på mange forskellige måder sammen med loppefund og enkle materialer. Jeg er vild med grenportalerne og de hængende tulipaner.

Hængende tulipaner

Portal med brænde Birkestativer med grænsager i bunden

Birketræsstativerne står i høje runde bakker med forskellige bladgrønsager, og der er ærter og bønner på vej op ad stativerne.

Krukker i vinduerne Glasklokker Grene i flasker

Flasker og glas med grene ser flot ud, når der er mange af dem.

Dåser med pinde omkring Urtepotteskjulere af lampeskærme og birkegrene

Urtepotter af dåser og grene er bare så fine, dem af birkegrene er sat på et lampeskærmsstativ. Der er masser af fine små detaljer overalt og en skøn forårsstemning.

Skuffe med spirer Duftende optændingskviste

Små bundter med optændingsbrænde med duftende kviste. Det giver en skøn duft, når der fyres op.

Skilt med Tradgård en lisa

Udstillingen er kreeret af havefotografen Annika Christensen i samarbejde med havedesigneren Viktoria Johansson og  blomsterdekoratøren Marie Emilsson. De kan bl.a. følges på instagram, hvor de lægger masser af skønne billeder op Annika Christensen: @annikasnaturligating Viktoria Johansson: @lillagrona_viktoria Marie Emilsson: @hakesgard.

Udstillingen fortsætter til d.8. maj, og hvis du skulle have lyst til at tage turen, så er der også masser at se på udenfor. Rhododendronerne er begyndt at springe ud, og løgvæksterne blomstrer om kap.

Article
2 comments

Et fad med forårsgrønt

Det er skønt med lidt forår indendørs. Jeg har samlet et fad med lidt løgplanter og grene fra haven, og så suppleret op med et par købe-sukkulenter. Det hele holdt i grønne og hvide nuancer. Det grønne kan man næsten ikke få nok af på det her tidspunkt.

Fad med forår i vaser

Fuglemælk

Mirabellegrenene er er drevet frem indendørs, og de har en ret kort levetid, men de kan skiftes ud med f.eks. æblegrene eller andre drevne grene. Det er godt at have lidt grne på spring til supplement. Vintergækkerne og fuglemælken holder også længere, hvis de stilles køligt om natten. Jeg sætter fadet i havestuen.

Fad med grønt

Vintergækker i fad

Et fad eller en bakke med blå blomster og vaser ville også være rigtig fint. Her ville hornvioler, perlehyacinter og scilla passe rigtig godt.

Article
1 comment

Drivemirabeller

Lige præcis en uge tager det. I torsdags klippede jeg grene fra mirabellebuskene i haven, og i dag har jeg de smukkeste blomster i vindueskarmen. Det er driveglæde i februar 😀

Mirabellegren

De varer ikke mange dage på denne måde, men hvor er det bare smukt.

Mirabelleblomster

Jeg kan jo hente nogle flere, når det bliver nødvendigt.