Article
8 comments

Genbrugsjulehygge på gårdspladsen

bænk med udendørs julehygge

Nu har julehyggen indtaget gårdspladsen. Det er blevet rigtig fint, især når man tager i betragtning, at det er det rene genbrug. Jeg har brugt, hvad jeg har i haven og skuret. Grantræerne er overlevere fra de sidste års jul inde og ude. De har stået i sine potter i et fjernt hjørne af haven sommeren over. De er heller ikke nogen pragteksemplarer, nærmest tværtimod. Men heldigvis er det lidt trendy med forkølede udgaver uden for mange grene, hvis man kigger i bolig- og livsstilsmagasinerne i år, så de går fint an.

kobberkugler

Kobberkuglerne købte jeg for et par år siden i Skjalm P. De er rigtig fine til udendørs julepyntning. Der står faktisk et stort udendørs duftlys i kurven under kuglerne. Det er fra sønnens bryllup i sommers, og det dufter heldigvis ikke så meget mere, men det lyser flot op på kuglerne, når det er mørkt.

moskrone jernstativ med mos

Jeg har i løbet af de senere år købt jernstativer til dekoration i form af hjerter og kroner. De har nu fået en gang mos fra haven. Nede ved blommetræet er græsplænen mere mos end græs, og her ved vintertid er det slet ikke så skidt. Mosset er bundet på med grøn vindseltråd.

moshjerte jernstativ med mos

Dette hjerte hænger ved hoveddøren, hvor postkassen hang før den skulle ud til vejkanten. Derfor de to skruer i væggen. De kan nu fint bruges til ophæng af årstidens kranse m.m. indtil vi engang skal have malet huset.

kobberlanterne betongrantræer kobberkugle

Rust og kobber matcher fint, og rester af bloklys kan fint bruges i lanterner udenfor. Betontræerne har jeg også haft i en del år. De er virkelig tunge, så de holder på det hele, når vind og raser.

Nu er der julestemning på gårdspladsen.

Article
6 comments

Diamanter til jul

Ved det godt. Det er lidt tidligt at begynde at klippe julepynt, men jeg kan ikke lade være.

bogsidediamant

Det er også mere foldning end klipning.

bogsidediamanterne

De er heller ikke helt så julede endnu. De skal styles med noget glimmer og perler, tror jeg.

bogsidediamanter

Det er upcykling af kasserede bøger igen i år.

bogsidediamant-paa-noegle

Hvis det også kribler i dine fingre, så se en foldevejledning til den første og til den aflange.