Article
2 comments

Koglejagt

Jeg samler kogler for tiden. De skal bruges til julens og vinterens udendørspynt. Nogle af dem kommer nok indenfor også, især i julen. Det er fyrrekogler, som jeg jagter. Gerne med lidt patina til udenfor og de mindre til indendørs projekter.

Kurv med kogler

Jeg ved ikke helt hvordan endnu. Men jeg samler videre, mens jeg tænker.

Kogler i zinkkurv

Kogler

Article
23 comments

Kugleskør

De sidste par dage har stået i kuglernes tegn. Moskugler, koglekugler, kogleskælskugler, bogkugler, lammeørekugler. Kort sagt kugler af materialer fra naturen. De skal med til julestuen på lørdag enten som udsmykning eller til salg.

De fleste er til indendørs brug, for godt nok er de lavet af naturmaterialer, men indeni er der styropor og en hel masse lim.

Her med fyrrekogler.

Lærkekogler.

Kogleskæl fra rødgran.

Denne her af bog er faktisk ikke en kugle. Den er ægformet.

Det er en god idé at male den hvide styropor i brun eller lys grøn, inden man begynder at lime kogler eller lammeører på. Især til fyrrekoglekugler, som ikke kan sættes så tæt sammen, at den skjuler styroporen. En limpistol er også nødvendig for at få koglerne til at sidde fast.
Udendørskuglerne kommer i et andet indlæg 😉