Article
0 comment

Haven efter ferien

Så er ferien slut, og haven skal finde sin form igen. Jeg har været bortrejst og før det, var jeg også i sommerhuset på de fleste fridage. Det er man ikke i tvivl om, når man kommer ind ad havelågen. “Hold da op, hvor er her vildt. Det ligner min have” sagde naboen, da han var indenom i søndags. Han foreslog buskryddermetoden. Det kommer nu aldrig til at ske, for jeg vil hellere klø på og få haven på ret kurs igen. Jeg har melt mig ind i gruppen “alle os med dejlige haver med ukrudt” på facebook. Det giver en hvis ro over projektet.

TrillebørDet er nu en god uge siden, at jeg kom hjem, og jeg arbejder mig stille og roligt energisk ned igennem haven. Dræbersneglene har ikke mere frit spil. De bliver jagtet hver morgen og hver aften. Indsamlet og delt i to og smidt langt væk over muren eller i en pose i skraldespanden. 10 dages intensiv jagt har nu mindsket dagens høst fra over hundrede til under halvtreds. De har også fået deres andel af byttet. Køkkenhaven er der ikke meget at hente i, ikke engang det selvkørende spinatbed har de skånet. De har fuldstændig spist den ellers temmelig hårdføre new zealandske spinat.
Længst nede i haven er bærbuskene og de bugner med solbær, ribs og hindbær. Tilgængeligheden er endnu ikke helt i top, men om et par dage kan der høstes uden at brændenælderne svirper faretruende rundt om næsen på en.

Duftpelargonie

På plantebordet er der styr på duftpelargonierne. Her er der delvis skygge og planterne har klaret sig fortindeligt alene hjemme i det vekslende danske sommervejr. Det samme gælder med krukkehaven. Den har også stået delvis i skygge og med underpotter, og det har gjort, at de har undgået udtørring.

SedumNår man lige så stille får fjernet ukrudtet kommer de skønneste planter til syne. Her er det en unavngiven sedum, som er meget smuk med sine røde stængler og rosa blomster i selskab med violfrøstjerne. Det giver energi til at fortsætte, så det vil jeg gøre 😉

Article
9 comments

Der er lunt og duftende i havestuen

Udenfor har vi både natte- og dagsfrost nu. Der er heldigvis frostfrit i min havestue.
termometer
Det er også kun lige, at den holder sig over frysepunktet. I dag var det ikke så svært, men ellers er det en balancekunst, at få termometret til at holde sig lige over de nul grader. Jeg har sat gulvvarmen på nu ellers går det ikke. Der er så heller ingen grund til at skrue for højt op, for det er dyrt at varme op. Det er lidt af en kunst, for regulatoren sidder på den anden side af væggen inde i stuen. Der skal justeres jævnligt, og det tager lang tid før det slår igennem, så når der kommer to-cifrede kuldegrader, skal der helst skrues op et halvt døgn i forvejen.
Duftgeranium
De frostfølsomme er på vinterferie herude. Der er mange krydderurter og duftgeranier. Denne her blomstrer jo nydeligt i øjeblikket og ser ikke ud til at fryse. Det hedder vist egentlig en duftpelargonie og ikke duftgeranie. Det bliver nu brugt lidt i flæng.
Myntegeranium
Det her er så en myntegeranie eller en myntepelargonie. Den dufter skønt. Der er i det hele taget en herlig duft i havestuen, og indtil videre er den gode stemning ikke ødelagt af de dyre frostgrader. Vinteren er kommet meget senere i år, og man kan jo håbe på, at den også bliver kort.