Article
11 comments

Husene i Busene

Der er steder i Danmark, som kommer helt på højde med de idylliske landsbyer i Barnaby. Busene på Møn er et af dem. En lille by tæt på Møns Klint med et par håndfulde skønne huse langs vejen.

Bindingsværk og stråtag.

Haver med roser og stokroser.

Hvidmalede stakitter.

Og rødmalede.

Overnatningsmuligheder på Bakkegård Gæstgiveri.

Hortensiaen krævede lige lidt ekstra opmærksomhed.

Endnu et med stråtag og skodder.

Dagliljer i grøftekanten.

Den krævede også lige en nærmere besigtigelse.

Udsigten fra byen ned mod Østersøen.

Her gik turen til i går. Svigermor bor i byen, så vi er der ofte. Bagefter besøgte vi mere familie, som havde lejet sommerhus i Råbylille Strand. Der er også pragtfuldt. Men sommerhuset tåler ikke, at blive gengivet sammen med husene i Busene 😉

Article
15 comments

De nye dagliljer

Jeg har prøvet mig med liljer, men det går ikke. Liljebillen når ikke at spise vibeæggene om foråret, så dem har jeg masser af. Men når vi kommer hen på sommeren, og det er tid til liljerne, så kommer der et par stængler med afgnaskede blade og måske med en sølle blomst. Det er slut nu. Jeg har kapituleret. Jeg har i stedet købt dagliljer.

Dem gider liljebillerne ikke beskæftige sig med. Dejligt 😉
Selv om de først er købt her i juni måned kviterer de allerede med blomster. Den øverste er Hemerocallis Pink Damask og nedenunder er det Hemerocallis Catherine woodbury.

Den sidste der blomstrer lige nu er Hemerocallis Artic snow.

Jeg har også plantet Joan Senior og Minor, men de har endnu ikke blomstret hos mig.
Dagliljerne er kommet for at blive i min have 😀