Article
2 comments

Diamanter og lammeørekugler på Fabelwerket

Det er blevet til en større produktion af diamanter af bogsider de sidste 3 uger. Det er sjovt og hyggeligt at folde bøger og bogsider. Jeg tror ikke, at der er to diamanter, der er ens, selv om der er mange. De har forskellige størrelser, bånd, ophæng, vedhæng eller har fået et drys glimmer.

diamant med vedhæng

I weekenden kom de til Fabelwerket sammen med mine lammeørekugler og gavemærker. Alt sammen fine ting til julen.

lammeoerekugler gavemaerker

Du har sikkert ikke hørt om Fabelwerket før. Men den er absolut et besøg værd. Det er en nystartet butik på Vesterbrogade på Frederiksberg med kunsthåndværk, brugskunst, tøj og eget værksted med tylskrud. Alt sammen med kant og eventyr som navnet siger.

fabelwerket-smykker

Her er de skønneste nyttige og unyttige sager, som man forelsker sig i. Smykker, kjoler, sko, køkkengrej og du finder helt sikkert værtinde- eller venindegaven her.

fabelwerket

Billedet her er fra deres instagramside, og her kan man se et herligt udvalg af nogle af de nyttige sager. Sådan et skohorn ville da passe fint ind i entreen hos mig. Prinsesseindkøbsnettet og det franske køkkengrej må også godt ligge under juletræet til mig i år.

diamanter-i-luften

Diamanterne kan man nu finde imellem alle de andre skønne og finurlige ting, som kan købes i Fabelwerket.

God fornøjelse hvis du kommer forbi, her er højt til loftet og plads til drømme.

Article
6 comments

Diamanter til jul

Ved det godt. Det er lidt tidligt at begynde at klippe julepynt, men jeg kan ikke lade være.

bogsidediamant

Det er også mere foldning end klipning.

bogsidediamanterne

De er heller ikke helt så julede endnu. De skal styles med noget glimmer og perler, tror jeg.

bogsidediamanter

Det er upcykling af kasserede bøger igen i år.

bogsidediamant-paa-noegle

Hvis det også kribler i dine fingre, så se en foldevejledning til den første og til den aflange.

Article
0 comment

Bøger til træet, nu på TV

Her er så dagens udsendelse 😉

De fleste bogkugler til træet og bogjuletræerne, som står på bordet og i vindueskarmen, blev solgt på julemarkedet på Musicon i Roskilde for et par uger siden. Jeg er vild med sådan nogle små projekter, så jeg er godt  i gang med at folde flere bøger.

Næste fredag er jeg med igen på Sorte Louis. Denne gang er det kugler af lammeøre, som skal på træet. Her Samme tid og sted. 😉

 

Article
0 comment

Julepynter i Kræmmerhuset på TV Øst

I morgen er der juleTV på TV2 Øst. Det er programmet Kræmmerhuset, som i år sendes fra båden Sorte Louis i Holbæk Havn. Det er en halv times hyggeligt juleTV med mad, konfekt, musik, juletraditioner og pynt. Det er 3. program i årets juleudgave, og jeg er med og viser, hvordan man folder bøger, så de kan hænges på juletræet. Jeg har fået titlen Julepynter, og det er da en fin titel til en julepyntelsker som mig.

Programmet sendes første gang i morgen fredag d. 11. december kl. 19.55. Indtil da er her en smagsprøve. Når udsendelsen har været sendt, linker jeg til den her på siden.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at folde bøger til træet, og der er en udførlig vejledning, hvis du ikke kan vente til i morgen 😉

Article
2 comments

Kugler og træer på Musicon i dag

Der er julemarked på Musicon i Roskilde i denne weekend. Det er er skønt skævt sted med masser af kunsthåndværk blandt juleriet. Jeg har bidraget med lammeørekugler, foldede bogjuletræer og kugler til træet af foldede bøger.

Bogkugler

Jeg er der ikke selv, men svigerdatters mor er der med sine fantastiske tylskørter fra Peuliche Design. Skørterne bliver syet på bestilling, så hun sælger ikke færdigsyede skørter på julemarkedet, men der er nogle flotte modeller i vilde farver. Hun vil gerne have lidt mere til standen, så derfor er mine kugler og bogtræer med, og de er til salg.
Jeg glæder mig til sev at besøge markedet. Måske ses vi 🙂

Article
2 comments

Bøger til træet

Nu har jeg igen kastet mig over alternativ brug af bøger. Denne gang er det hængende pynt til træet, vinduet eller måske i læsekrogen. Jeg har et par forskellige idéer, som jeg vil præsentere her på bloggen den nærmeste tid.

Rombekugle

Den første er denne rombe-formede, som er foldet med en enkelt fold fra side til side. Du kan få en mere visuel vejledning på denne  blog, og ellers er den også i den trykte udgave af ugebladet Søndag i denne uge. Her er et par gode råd:

  • Bogen skal helst være lille, f.eks. en salmebog eller lille parleur. Større bøger kan klippes eller skæres over så de passer i størrelsen
  • Ryggen og omslaget skal klippes/skæres af, hvis det er en hardback
  • Bøgerne kan købes billigt i genbrugsforretninger
  • Kan styles med perler og bånd i farver og sil, som passer til resten af pynten f.eks. rød, guld, sølv, sort, gummi, glimmer

Senere i dag skal jeg se på bøger, der skal ligge under træet. Der er Bogforum 2015 i Bella Center i dag og weekenden ud. Jeg glæder mig til at se alle nyhederne, især havebøgerne og hobbybøgerne. Det er altid meget inspirerende, og selv om man tror, at man har nogenlunde styr på markedet, så er der altid overraskelser, og så er det bare noget andet at have bøgerne i hånden.