Gallery
3 comments

Blogmakeover

Så har bloggen fået den helt store makeover. En gang imellem trænger man til nyt ydre. Det indre er sådan set det samme, men det giver fornyet energi med sådan en ny måde at vise sig frem på. Lidt oprydning er det selvfølgelig også blevet til og lidt nyt hist og pist. Noget skal lige have fundet sin nye form og lidt oprydning i hjørnerne mangler endnu.

Hyacintglassene er også nye. Nogle skønne former, og lige i dag er det form og farve, som er i fokus. Hyacinterne får I en anden dag.

Article
7 comments

Nytårsskovtur og ny blog

I formiddags indledte vi det nye år med en frisk tur i Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø. Vi parkerede bilen ved skovfogedboligen Frenderuphus og travede ned til Kilden ved søen.
Gyrstinge sø
Det var lige omkring frysepunktet, og ind imellem tittede solen frem, så det var et flot 1. januar vejr til en god lang tur.
Vandpyt med is
Is på vandpytterne.
Svampe
Lidt smukkere så det ud på svampene.
Trådis
Et sted så vi nogle sjove isformationer. Måske er den en svamp, som har dannet denne trådis.
Isformation
Her er en til. Meget smukke, så længe de varer. Hvis nogen ved, hvad det er, må I meget gerne skrive det i en kommentar.
Grøn skov
Selv om det er en bøgeskov, så er der indimellem også områder med andre træer.

Og så har min bedre halvdel og jeg startet en ny blog. Det er projekt sommerhus på Møn, som har fået sin egen blog Huset i Busene. Vi synes, at vi har så mange ting, vi gerne vil skrive om, og masser af billeder på lager om projektet, at det skal have sig egen blog. Der vil nok komme nogle flere indlæg med tekniske overvejelser og løsninger end, jeg synes, der er plads til på Anna’s Plads. I menuen til højre er der en feed, hvor det nyeste indlæg på Huset i Busene altid kan ses. Vi har overført nogle af indlæggene med kommentarer om projektet og Møn fra Anna’s Plads til den nye blog. Jeg håber ikke, at nogen tager det ilde op, at deres kommentarer er flyttet med, ellers må I sige til, så sletter jeg dem. Bloggen bliver udbygget med flere sider og links efterhånden. Lige nu er den kommet godt fra start.

Article
7 comments

Nye blogs og oprydning

Anemonerne er kommet! Billedet er fra Dragerup skov ved Holbæk  i dag

Anemonerne er kommet! Billedet er fra Dragerup skov ved Holbæk i dag

Jeg har opdateret min blogliste øverst på siden. Det er min personlige liste over de blogs, som jeg ofte læser og følger. Jeg har en blogroll som hedder Blogsurfing, men den lever sit helt eget liv! Det virker nogen gange lidt tilfældigt, hvilke 15 blogs med nye indlæg, den vælger fra min liste. Rent teknisk har jeg ikke kunne gøre noget ved det, så derfor har jeg har også den anden liste.

Apropos er der et par nye spændende haveblogs, som jeg er begyndt at følge med i:

Den helbredende have Skrives af Marianne Selvig Olsen fra Bagsværd. Der er ikke lægeurter den handler om, men haven og havearbejdet som ren terapi. Jeg er helt enig. Marianne skriver “Her kan du både finde how2do-sider og småfilosofiske overvejelser… Alle sammen med havens helbredende effekt som fokus”

Min have – my haven Pia fra Nordsjælland er blomsterbinder og har haven, som sin store passion. Nu har hun en blog, som kommer til at handle om både blomsterbinderi og  haven. Hun siger selv, at det nok mest bliver en billedblog, men det gør absolut ikke noget. Lige nu er der nogen vildt flotte billeder af dahlia.

Signes vals – en kolonihavedrøm. Skrevet af Signe, som selv skriver “Passioneret førstegangs-haveejer, med mange planer, få midler og masser af gå-på-mod”

Jeg har ommøbleret lidt på bloggen. Bl.a. er “Shopping til haven” flyttet op som menu-punkt øverst på bloggen. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg når jeg henviser til webshops og kommercielle sider, er det kun til inspiration for for andre. Det er nok bibliotekaren, som går op i mig som vidensformidler. Jeg tjener ikke noget på det.

Vi tog en tur i skoven i dag. Det var en næsten 2-timers tur i Dragerup skov ved Holbæk. Superdejligt! De første anemoner var sprunget ud. Endnu var der ikke hvide tæpper, men nøj hvor er det bare skønt 😉