Article
2 comments

Vinterklargøring

Det er for alvor blevet november nu. Bladene rasler hastigt ned fra træerne, og mange er nu helt nøgne. Nattens kraftige blæsevejr har også hjulpet til. Mit paradisæbletræ er et af dem. Alle bladene ligger nu på jorden, og æblerne er blevet endnu tydeligere. Det er smukt i novembersolen, og fuglene er synes også godt om det.

Paradisæbler

Bladene er blæst ind i bedene. Det er faktisk ret smart. Jeg havde tænkt mig at bruge dagen i dag til at rive dem væk fra græsset og ind i bedene, så de kan formulde i løbet af vinteren og give næring til bedet. Det har blæseværet klaret helt af sig selv.

Blade under ligusterhækken

Kirsebærtræets blade har lagt sig under ligusterhækken, så der er ikke mange tilbage på græsset. Den bare jord har godt af bladdækket, men græsset klarer bedre vinteren uden.

Jomfru i det grønne

Frosten har ikke for alvor været forbi endnu. Den plejer ellers nok at komme tidligt her på midtsjælland, men jeg har stadig dahlia og jomfruer i det grønne. Det nyder jeg, men lige pludselig kommer den, så jeg har brugt et par timer på at flytte de frostfølsomme planter i vinterhi i havestuen. Det er pelargonier, agapanthus, citronverbena, og rosmarin. Det har jeg det ret godt med. Nu behøver jeg ikke rende rundt med lommelygte og pandelampe efter arbejde, fordi de har lovet nattefrost 😉

Article
3 comments

Gyldne blade

I dag har det været en rigtig efterårsdag med gråvejr efterfulgt af silende regn. Jeg var lige en runde i haven inden regnen kom, og konstaterede at nu er græsset heller ikke grønt mere.
Blade i græsset
Græsplænen har fået begyndende bladfarver. De gule og brune nuancer her skyldes den store hasselbusk, som for alvor smider sommertøjet.
hassel
Men med et kig opad kan jeg konstatere, at der endnu er flere blade på grenene end i græsset, så mere efterår er det heller ikke.

Bladene på græset skal rives væk, når de begynder at ligge i et tykt lag, så det ikke går ud over græsplænen. Men helt væk skal de ikke, for det er super godt kompostmateriale, der enten skal på kompostbunken eller ud i bedene og formulde. De kan også bruges til isolering mod hård frost til de lidt sartere buske som f.eks. hortensia.

Article
9 comments

Bladguld

Der er blade overalt i de skønneste gyldne kulører fra det gule til det meget røde.

Hos mig er det især de gule ahornblade, som drysser ned i rigelige mængder fra det kæmpestore ahorntræ i naboens have.

Og der kommer ingen klager fra mig. Jeg elsker det store træ, og efterårets løvfald bliver til det rene guld i haven, når det omdannes til kompost og kan strøs ud i bedene til foråret.

Det er bladguld 😀

Article
6 comments

En gul eftermiddag

Jeg tog et par timer tidligere fri i dag, så jeg kunne nå i haven inden mørket faldt på. Det trængte jeg til, og efterårshaven er bare så smuk. Man bliver helt høj af alle bladene på jorden.

Det japanske kirsebærtræ har sluppet alle sine. Græsplænen er dækket af bade i gule og røde nuance. De lyse timer gør underværker. Man får masser af energi af det. Det med energien varede dog kun indtil et vist tidspunkt. Jeg har et temmelig stort bed, som jeg er ved at grave igennem. Det skal omlægges, og desværre er det fyldt med havepest. De har nogle smukke lilla klokkeblomster, men der er en grund til, at de hedder havepest. De breder sig uhæmmet og har nogle store rødder. Efter en times gravning måtte jeg stoppe. Jeg er ganske enkelt ikke i grave-form. Det med de store graveprojekter hører foråret og sommeren til i min have. Nu sidder jeg her helt lam i armene og har ondt af mig selv. Men det skal ikke stoppe mig! I morgen tager jeg en time mere, og måske to på søndag, og så er jeg sikkert færdig 😉

Men det var en skøn eftermiddag, og de kirsebærblade er bare så  smukke 🙂

Article
2 comments

Grønne blade i sengen

Vild med grønne blade eller bare en havenørd, som synes at vi har haft nok vinter! Så har H&M det her skønne sæt sengetøj i deres nye Home collection.

De har også viskestykker med gulerødder, og bordløbere med grønsager.

Jeg samler på kønne viskestykker, så jeg kommer nok til at købe det med gulerødderne, og måske en pude med grønne blade til havestuen.

Billederne er fra H&M’s onlineshop