Article
19 comments

Havestuen revival

De sidste par måneder har havestuen været forvandlet til noget i retning af et totalt overfyldt drivhus med spisestue og ingen gulvplads. Man skulle passe på, hvor man trådte, og ikke dreje sig for hurtigt rundt eller for store armbevægelser. Der har været borde og bakker overalt med såbakker, småplanter og alt for store planter. Men i formiddags blev de sidste forspirede planter flyttet udenfor. Nu ligner havestuen igen en havestue. Det er det samme show hvert forår, og den er uunværdlig både som forspiringscentral og havestue.

Og set fra den anden ende.

Nu huser den pelargonier, duftgeranier, basilikum

og chili. De skal alle være her resten af sæsonen.

Mine tomatplanter er de eneste, som skal ud om 14 dage. Det er frilandstomater, så derfor har jeg ventet længe med at så dem. De er 10-15 cm høje, men nu går det stærkt, så de er passende i størrelsen, når de skal plantes ud.

Det eneste minus er, at det blev et værre uvejr her i eftermiddag med torden, slagregn og hagl. Jeg venter til i morgen med at se på, hvor stor skaden er på de små planter, som jeg lige har sat ud.

Article
0 comment

Pesto-tid!

Ja, hvis man som jeg stadig har masser af basilikum i krukkerne udenfor, så er det med at se få dem brugt. Om et øjeblik er krukkerne ikke kønne mere. Basilikum kan ikke lide blæst og kølige nætter. Planterne visner hen. Men endnu er der stadig saft og kraft i planterne, og i aften har vi fået pasta med basilikumpesto. Det er guf! Vi bruger nok lidt meget hvidløg i, men det kan man jo moderere, hvis man ikke er til så meget hvidløg. Jeg har basilikum nok til den næste uges pesto…, så arbejdskollegerne og lånerne holder sig måske lidt på afstand.

Basilikumpesto:

50 pinjekerner
50 g parmasan
1 stort bundt basilikum
2-3 dl olivenolie
3 fed hvidløg
1 spks citronsaft

Det hele blendes til det har en passende konsistens.
Jeg har ikke altid rigtig parmasan, og så snyder jeg lidt med Grana Padano. Det smager altså også godt i pesto!

Basilikum i mange størrelser på Kiselgården