Article
4 comments

Blomsteråret 2016

Her på årets sidste dag vil jeg som så mange andre bringe en årskavalkade. Det bliver en blomsterkavalkade, det vil sige en blomst for hver måned. Det kunne også have været en kavalkade over de kreative indslag eller årets ture, begge dele fylder meget her på bloggen, og måske indledes det nye år med en af disse. Men dagens årskavalkade bliver med blomster, for der er ikke noget mere smukt og forventningsfyldt, som kan sætte drømmene i gang om det nye haveår.

Januar
Årets første blomst er en kvædeblomst. Den er drevet på få dage med grene fra haven. Noget af det smukkeste til at indlede haveåret med.

Februar
Vintergækkerne pibler op alle vegne.

Marts
Dorothealiljen er noget af det smukkeste, og når de trives spreder de sig heldigvis flittigt.

April
Det var stadig koldt i april, men vibeæggene trodsede det. De er noget af det smukkeste, og jeg tjekker daglig de små spirer for at se, hvornår de springer ud.

Maj
Så er det blevet tulipantid. De vælter op alle vegne, hvis man ellers har fået lagt løg eller har nogle, der kommer igen og igen. Jeg har det hele, for jeg elsker tulipaner.

Juni
Nu eksploderer det med blomster, så det er virkelig svært at vælge. Men når jeg tænker tilbage, så må det være pæonerne, der vinder.

Juli
Nu er der bare blomster, blomster og blomster. Sommerblomsterne er noget af det skønneste og frøkenhatten noget af det aller smukkeste.

August
Sommerhushaven fyldte meget i år, fordi jeg holdt åben have her under havefestivallen. Det nyanlagte bed i forhaven blomstrede frodigt, og det må være den orange montbretia som bliver augustblomsten.

September
En buket fra haven med septembers blomster: dahlia, stolte kavalerer, pileurt, kvæsurt, lathyrus, dild.

Oktober
Der er ingen tvivl om oktobers blomst. Det er den kæmpestore dahlia watermelon.

November
Nu begynder mørket at sænke sig, og det tynder ud i havens blomster. Men sankthansurten holder ud.

December
Nu er der brunt og grønt i haven, og ikke så mange andre farver. Husløget må tage havens decemberblomsterpris. Den har været flittigt brugt i julens dekorationer.

I ønskes alle et godt nytår. Nu begynder haveåret lige om lidt 😉

 

Article
8 comments

2013 i havebilleder

Her på årets sidste dag kommer der et tilbageblik med havebrillerne på.kvædeknop
Januar startede faktisk mildt med knopper på kvæden og masser af små skud på løgvæksterne i haven. Siden kom vinteren tilbage med masser af sne og kulde.
mørk vibeæg
I februar nød jeg løgvæksterne i vindueskarmen. Her en skøn mørk vibeæg.
påskedekoration
De første krukker kom ud i starten af marts, men det var en kort udendørs visit, for vinteren kom igen. Påsken nød jeg derfor indenfor.
hornvioler
I april blev det rigtig tid til krukkerne udenfor.
Det orange bed
Maj, maj og maj. Der sker SÅ meget i haven i maj, så det er rigtig svært at vælge. Men det bliver tulipanfloret fra det orange-pink pink.
pæon
Juni er pæontid. Pæoner falder man i svime over. De er så fantastiske.
klematis
Juli blev en travl måned på Møn, men i den hjemlige have kunne klematis nydes.
Lathyrus Navy Blue
I august fik jeg gang i lathyrus’en igen. De havde lidt under sommerens tørke og havens ejer på ferie. Men de kom på stativerne igen.
Høstfarver i haven
September i al sin frodighed.
Bønneskilt
I oktober holdt jeg åben have.
Kurv med paradisæbler
Paradisæbletræet har smidt sine frugter i november.
Jul igen
December er bare ren julehygge inde og ude.

Iønskes alle et godt nyt (have)år.

Article
14 comments

2012 hos Anna’s Plads

Det må være tid til et tilbageblik på 2012. Der er sket rigtig meget i haven, og egentlig burde jeg gøre status over, hvad der gik godt og skidt. Men altså det kommer en anden god gang. I stedet bliver hver måned mindet med et enkelt billede. Når man sådan sidder og kigger i billedarkivet, kan man næsten ikke vente til det næste år kommer med de første erantis, tulipaner, jordbær og hede sommerdage. For slet ikke at snakke om mediativ lugning og befriende opgravning af den græsplænen.
Helleborusmin1
I januar gik turen til gartneriet Spiren, og denne skønhed kom med hjem sammen med et par andre af Helleborus familienn
erantisser
I februar kigger de første erantis frem, og de er bare så velkomne.
lyslilla stribet krokus
I Marts vælter det frem med krokus. Mine er hvide og lilla i mange afskygninger.
køkkenhaven
I april er køkkenhaven klar til sæsonstart. jordbærplanter, purløg og hvidløg er allerede godt på vej.
løjtnanshjertet
I maj bliver det meget svært at vælge for nu kommer alle tulipanerne og narcisserne, men det bliver løjtnantshjerterne, som får pladsen.
anna
I juni er der rigtig gang i køkkenhaven, og Anna bliver sat til at vogte over jordbærene.
dækstole
I juli bliver jeg tvunget til at slappe af i timevis i mine nyindkøbte dækstole p.g.a. en operation. Det gik også fint, når der var egenavlede jordbær og havelitteratur lige ved hånden.
italian white
Solsikken italian white var overdådig i august.
hyldebær-brombær-marmelade
Der blev syltet og spist af al frodigheden fra haven i september.
sedumskrans
I 2012 blev det til mange kranse, og i oktober var den af sankthansurt.
pigsten
I november blev pistenene renset.
gårdspladsen
I december kom der rigtig meget sne, så julestemningen manglede ikke til juleforberedelserne.

Jeg ønsker jer alle et godt nyt haveår.