Article
18 comments

De lilla kugler

Jeg elsker lilla blomster, og hvad skal man så vælge for en blomst, hvis man kun må vælge en? Det afhænger også lidt af tidspunktet, for jeg begejstres altid i nuet. Lige nu er der hvidt udenfor, men ellers er der hele tiden noget nyt som blomstrer i havesæsonen, og så er det dem, som jeg falder i svime over 😉 Det er rigtig svært at vælge, men det bliver prydløg, allium.Den er helt fantastisk med sine høje strunke stilke med de lilla blomsterkugler. 😀

Det er mit bidrag til X-faktor i dag hos Moseplassen.

Article
10 comments

Prydløg og Facebook

Nu blomstrer prydløgene på gårdspladsen foran huset. De står stærke og stolte og hæver sig op over lavendlerne, som endnu ikke er så langt fremme.

På gårdspladsen er det de lilla og hvide farver som dominerer. Først krokus i forskellige lilla nuancer sammen med dorothealiljer og vintergækker. Så er der krukkerne med blå anemoner, hyacinter og med lyse og mørklilla hornvioler. De sidste blomstrer stadig.

Lige nu er det så prydløg, allium i forskellige lilla nuancer. De hører til blandt mine favoritblomster, og de passer også rigtig godt til den grå mur.

Anna’s Plads har nu også fået en side på Facebook. Klik på “synes godt om” ud for Anna’s Plads, så vil du fremover få besked på Facebook, når der er nye indlæg eller andre nyheder fra Anna’s Plads.