Gallery
1 comment

Udflugt til Reersø

I dag er der et gæsteindlæg fra Klaus om vores friske tur til Reersø i går.

Klaus skriver:

Det var min fødselsdag i går, men når man når min alder er det med gaver jo ikke rigtigt så interessant mere. Jeg havde derfor foreslået Ina at invitere mig ud til frokost i stedet. For ligesom at legitimere indtagelse af en større frokost, og oparbejde en sund appetit lavede vi en udflugt ud af det.

Turen gik til Reersø, et lille appendiks til Sjælland ud mod Storebælt. På indersiden i bugten mellem Sjælland og Reersø ligger Musholm bugt, et fredet område med rigt fugleliv. På denne  årstid er der ikke  liv meget over/på bugten, men en inde på det flade land før tangen ud til Reersø så vi bl.a. en musvåge få meter fra vejen.

En fisker og nogle svaner havde fødderne i det kolde vand.

Det blev til en frisk tur langs nordstranden, inden vi godt røde i kinderne kørte op til kroen hvor vi nød en klassisk frokost-platte, med et par øl fra Dagmar bryggeriet til mig. Kroen er smadder hyggelig og var ret velbesøgt årstiden taget i betragtning.

Inden vi kørte hjem var vi en tur ned omkring havnen, hvor vi spottede en ufo, der var landet og nu lå lå for svaj  i bugten

Klik for zoom ..

Article
0 comment

Øl og møl

Jeg var til ølfestival hos Bondekonen i Nr. Vallenderød i weekenden. Nu er jeg ikke den store nyder af øl, så min deltagelse var mest som chauffør for min bedre halvdel. Men det er en hyggelig lille festival med deltagelse af ca. 7-8 fortrinsvis lokale, altså nordvest- og midtsjællandske bryghuse, lidt kræmmere og så er Bondekonens butik altid inspirerende med brugstkunst, te, kaffe og chokolade. Hun har også et stort udvalg af specialøl og tøj i str. 42+, men det fænger nu ikke så meget hos mig. Det rigtig interessante var en lille bod udenfor butikken , “Pil og Plante” hed den. Det er Pernille Johansen, som fra 15. oktober vil residere hos Bondekonen med salg af planter, buske og træer til haven, samt indendørs beplantning, afskårne blomster og forårsløg. Hun åbner med en “Løgfestival med et stort udvalg af super spændende forårsløg i 1. klasses kvalitet”, så jeg tror, at jeg vil spare lidt af mine løg-indkøb til hun åbner. Det lyder i hvert fald lovende. Jeg købte en Plectranthus, som også kaldes en mølplante, fordi dens stærke duft skulle have mølfordrivende egenskaber. Det har jeg nu ikke problemer med, men planten var fin, sådan lidt geranie-agtig med en dejlig duft.
Jeg smagte også lidt øl, men der er godt nok mange mærkelige tilsat diverse frugter m.m. Jeg havde ingen problemer med at være køreklar, da vi skulle hjem!

Mølplanten er den grønne plante på stolen til venstre