Article
14 comments

Pas på frosten og katten

Nu har de varslet let nattefrost, så jeg skal ud og flytte krukker med dahlia og sommerblomster under halvtag, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg skal også have gravet solbærsalvien, citronverbenaen og et par af de andre sarte op og sat i potter i havestuen.
Mange af sommerblomsterne kommer til at takke af, så jeg skal plukke en kæmpe stor buket med stolte kavalerer, dusksalvie, dahlia, ærteblomster og de andre som blomstrer. Der er sikkert nogle af dem, som klarer den lette nattefrost, men for andre vil dagen i dag være årets afdansningsbal. I køkkenhaven skal jeg hente courgetter, tomater og bønner. Der er masser af dem endnu, men de vil ikke kunne klare frost.

I køkkenhaven har jeg sikret mit nysåede og nysatte hvidløgs-persillebed mod en anden fare. Det er nabokattene. Vi har forskellige opfattelser af, hvad sådanne nyrevne og nysåede bede skal anvendes til 😉

Article
9 comments

Den frodige køkkenhave

Dagens store regnbyge var meget velkommen i min tørre have. Der er meget tørt, og jeg vander helst ikke på det her tidspunkt i havesæsonen. Planterne skal kunne klare sig selv, så det er kun krukkerne og nyplantninger, som jeg vander med vandkanden. Alligevel er køkkenhaven det frodige hjørne i haven nu.

Træspinaten er blevet næsten 2 meter høj, og har skjult fugleskræmslet Anna. Det gør ikke noget, for hun vogter over jordbærene, og de er slut nu. Bønnerne var længe om at komme i gang i år. De har ventet på varmen, og mit plantestativ af hasselgrene stod indtil for nyligt og så noget nøgent ud. Nu er stangbønnen Blauhilde på stukket til vejrs, og de første bønner er spist.

Blauhildes stængler, bønner og blomster er lilla, kun bladene er grønne. Når bønnerne bliver kogt mister de den lilla farve og bliver grønne. Smagen er skøn.

På det her tidspunkt er courgetterne enormt produktive, og det gælder om at tage dem inden de bliver for store. Her er de fine i størrelsen, men glemmer man dem en uges tid, bliver de kæmpe store og uspiselige.

Krukketomaten Vilma har også leveret de første modne tomater.

Det vilde tomatbed står rigtig flot, og har endnu ikke fået kartoffelskimmel. Det har ellers gjort mine frilandtomater til en sløj affære, de sidste to år. Jeg krydser fingre og håber på, at det holder i år 😉

Rødbederne har størrelsen, selv om de ikke er mange i antal i år.

Kålbedet klarer sig også rimeligt. Planterne mangler lidt i størrelse, og kunne godt have trængt til noget mere tørret hønsemøg eller andet god gødning. Men de kan nå at vokse en del endnu.

Kålsommerfuglelarverne gør hvad de kan for at vokse sig store og blive til sommerfugle, og jeg gør, hvad jeg kan for mine kål. Det er derfor nødvendigt med en daglig larvemassakre. Jeg har overtaget indtil videre, for det skulle helst ikke ende, som sidste års skeletkål.

Jeg elsker min køkkenhave. Det er skønt, at kunne hente sine egne usprøjtede grønsager i haven. Det er ikke alt som lykkes, og det er forskelligt fra år til år, hvad der går godt og skidt. Men det allerbedste er, at man kan bare gøre det om næste år. Man kan starte helt fra bar jord og sætte det i bede eller rækker, og så næste år starter man helt på nyt. Så et det måske på tværs eller i ringe eller noget helt syttende. Sidste år fiaskoer er glemt, og køkkenhaven er næste års legeplads.

Article
9 comments

Den gode, den onde og den grusomme

Sneglene fylder meget i mit haveliv lige nu. De stortrives i det fugtige vejr, og de kan studeres på alle tider af døgnet.

Vinbjergsneglen tøffer rundt og ser imponerende ud med sit store hus. Jeg har et par stykker, som jeg møder på min vej ned gennem haven. Man kan spise dem, hvis man er til det. Det er jeg ikke. Jeg er uforsigtigt kommet til at træde et par stykker ihjel, og er hver gang ked af min klodsethed.

Havesneglen har det også godt i min have. Når det har regnet myldrer de frem og tager for sig af lækkerierne. Det kan gå lidt hårdt ud over hostaerne, og så bliver jeg muggen. Men tænker, at så slemt er det jo ikke, og vi skal alle sammen være her. Den er en del af dyrelivet, ligesom bladlus, kålsommerfuglelarver og naboens skide-katte. De kan alle være anstrengende i perioder, men værre er det heller ikke. Jeg giver lusene koldt vand, kålsommerfuglelarverne piller jeg af kålbladene og maser, og naboens katte bander jeg langt væk.
Så kommer vi til den Iberiske skovsnegl alias dræbersneglen. Kan man sige noget positivt om den? Det må være, at den er fantastisk til at formere sig og kan spise meget og hurtigt. Det er så også dens problem. Vi er mange som hader den for alt det den spiser. For 4-5 år siden havde jeg mange af dem, men de sidste par år har de næsten ikke været i haven. Men nu er de her igen. I et par uger har jeg været klar over det. Jeg sætter ølfælder op hver aften og tømmer dem om morgenen med en god portion, der har lidt en beruset druknedød. Når jeg ser dem på min vej, klipper jeg dem over. Dem jeg ikke kan nå, fordi de ligger ned af en skrænt lige udenfor hegnet, drysser jeg salt på. Her er der ingen barmhjertighed fra min side. I går aftes samlede jeg 30-40 stykker på en 10 minutters rundtur i haven.
Jeanne d’arc har endnu en gang lidt. Hun skulle være blevet en smuk dahlia på 120 cm, men det har dræbersneglen sat en stopper for.
Jeg har taget kampen op, og dræbersneglen skal ikke regne med at få mere spalteplads her på bloggen!

Article
9 comments

Fred i køkkenhaven

Solsortene er meget aktive i haven. Det har de været længe, og det er rigtig hyggeligt, når de bader i havebassinet, og deres musikalske triller sætter jeg også stor pris på.  Jeg er knap så vild med dem, når de leder efter regnorm eller andet godt i mine nyplantede potter med stiklinger og priklinger. Det gør de rigtig meget, og med det aktivitetsniveau, de har i min have i år, så er jeg bange for, at det går helt galt, når jordbærene lige om lidt bliver modne. Så for at vi ikke skal blive rigtig uvenner, har jeg besluttet, at jeg vil have de fleste jordbær for mig selv.

Det med at sætte net over, er nogen gange nogen skidt, fordi fuglene bliver fanget i nettet. Men nu har jeg brugt bionet og stænger fra en gammel plasttunel til afskærmning.

Bionet er finmasket og oprindelig købte jeg det til at dække et kålbed med. Det gik galt, fordi det var svært at lukke helt tæt i samlingerne, så det endte med at blive en kålsommerfuglevoliere i stedet. Nu er solsorte noget større, så jeg regner med, at det her nok skal holde dem ude, og af en sådan struktur, at de ikke sidder fast i nettet.

I den anden køkkenhave (den jeg har lejet af naboen) har jeg også brugt stænger fra en plasttunel, men her er det et såkaldt fuglenet. Bionet er noget dyrere, og jeg havde ikke mere. Det må komme an på en prøve, og hvis fuglene sidder fast i det grønne fuglenet, fjerner jeg det. Jeg har to andre jordbærbede, og de er ikke tildækket, så der er også til solsortene.

Hvis jeg får tid, vil jeg gerne lave et fugleskræmsel/rådyrskræmsel a la Landliggerens. Effekten er nok ikke så stor, som ved nettene, men det vil se brandgodt ud i køkkenhaven 😉

Article
12 comments

Nyt overtøj og stadig larver

Her er lige kort update på kålsommerfuglelarvesituationen. Jeg fandt desværre et par stykker igen i dag. Nu er det lige før, at jeg ønsker, at vinteren kommer nu!

Jeg skulle have gjort en masse i haven her i weekenden. Men duggen lå længe og gjorde alt vådt og smattet. Der kom også lige nogle andre vigtigere ind over, så der blev ikke tid til så meget havearbejde. Vi er gået over til vintertid, så det bliver tidligt mørkt, og det har faktisk den positive effekt på mig, at jeg bare må kapitulere, hvad angår havearbejde. Jeg bor ude på landet, og der er bare mørkt så langt øjet rækker, når jeg kigger ud i haven. Jeg håber nu stadig på havevejr næste weekend, for der er meget, jeg gerne ville have haft gjort inden vinteren kommer.

Til gengæld fik jeg tid til at kigge lidt på bloggen, og den har nu fået nyt overtøj på. Indholdet er stadig det samme. Der mangler lige lidt tilretninger, men det skulle de mørke aftener nok kunne give tid til 😉

 

Article
15 comments

Sejlivede larver

På nuværende tidspunkt plejer der at være godt gang i grønkålen i køkkenhaven. De vokser stadig og skal også helst have frost for at være gode. Palmekålen klarer også let nattefrost. Kålsommerfuglens larver er som regel heller ikke noget problem mere, og de planter som har været lidt medtagne p.g.a. larverne, kan nå at komme sig en del. Men sådan gik det ikke helt i år. Det startede ellers så fint, og citron-appelsin tages gjorde sit til at forvirre kålsommerfuglen, og jeg fjernede de larver, der kom.

Men hen i september mistede jeg vist fokus på kålplanterne, for sådan så palmekålen ud for en uges tid siden. Her hjælper rekonvalescens-tid vist ikke, så jeg fjernede de hårdest angrebne planter. Der var et par stykker af palmekålen, som nok skulle kunne blive til noget, og den røde grønkål var ikke så hårdt angrebet. Så gik jeg i gang med at fjerne larver. Man skulle tro at nogle nætters nattefrost og det kølige vejr i øjeblikket havde det gjort af med larverne. Men I kan tro nej, der var utrolige mængder! Planterne blev finkæmmet, så der umuligt kunne være flere overlevende larver tilbage.

I søndags var jeg endnu engang på udkig , og der fandt jeg igen en 25-20 stykker. Sådan så en af dem ud få sekunder før den endte fladmast under min gummistøvle.
I dag fandt jeg igen 3-4 stykker! Kålsommerfuglen må have lagt sine sidste æg i år for længe siden, så hvor kommer de fra?